Vi har en fest på scenen. Jeg kigger ud på publikum hun er der ikke. Hvor er hun. Hun ligger på gulvet. Jeg går ned til en af sikkerheds vagterne og fortæller ham at der er en pige der ligger på jorden. Jeg går op på scenen igen.
Det her er histori...
Jeg ligger i min seng. Jeg gider ikke i skole. Det er mandag den værste dag på hele året."Madlen Oliver Felix i skal op" råber min mor. "Kommer" råber jeg tilbage. Jeg rejser mig modvilligt fra min seng og går over til mit skab og finder noget tøj.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Imens jeg leder efter noget tøj slår en tanke mig. Jeg deler badeværelse med min bror. Skønt nu skal jeg skynde mig. Jeg river bare en tilfældig bluse ud og løber ud på badeværelset . Jeg kommer hen til døren. Jeg trækker i dørhåndtaget. Mærkeligt den var ikke låst. Han var ikke der inde. Han kommer altid først. Nå men jeg går ind og tager tøj og makeup på.
Jeg går nedenunder og spiser morgenmad. Jeg smøre mig en bolle med ost og marmelade. Min storebror kommer slentrende ned ad trapperne. "Sovet godt" spørg jeg. "Hold kæft" siger han og sætter sig over for mig. Jeg kigger på klokken og ser at jeg skal være i skole om et kvarter. "Felix kom vi skal afsted" råber jeg. Efter lidt tid kommer han. Mig og Oliver står allerede med sko på.
Da vi når hen til skolen går Oliver ned med Felix for han har bare lidt mere tid end mig. Jeg spurter op til klassen. Da jeg når der op er der stadig 2 minutter til timen starter. Jeg sætter min taske på min plads og går over til mine veninder. Jeg høre min bedsteveninde Laura sige "Ej det bliver bare så spænde gad vide om siger ja" Jeg går der hen og stikker mit hoved frem "Hvem siger ja til hvad" Spørg jeg. " Dig til at komme med til Marcus og Martinus koncert" Spørg Laura. Jeg kigger på dem med det der hvad blik. Marcus og Martinus. Seriøst jeg gider ikke med til de mongolers koncert. "Nej" svare jeg bare helt enkelt. "Hvorfor" brokker Camil sig. "Fordi jeg ikke vil med til en koncert med mongoler" Siger jeg. "De er ikke mongoler" siger Lærke og lader som om hun er sur. Klokken ringer."Vi taler om det her senere" siger Adele og de sender alle tre det der jeg holder øje med dig blik. Jeg går over til min plads og timen begynder.
(Efter skole) Mig og pigerne er på vej hjem til mig. De hat plaget mig helle spisefrikvarteret men jeg noget at løbe ud til fodbold i første frikvarter. Jeg låser døren op og vi går op på mit værelse. De kigger mærkeligt på men inden de når at sige noget siger jeg "Nej mit svar er stadig nej" Laura kommer hen og krammer mig "Madlen" siger hun "Søde dejlige Madlen" siger hun igen. Nej hvorfor lad vær med at plage mig. "Jeg gir op hvad skal op hvad skal til for at overtale dig" Spørg Adele. "Overtale mig hmmm" Hvad skal der til jeg ved det faktisk ikke. Det her driver mig til vanvid. "Fint her 5000 kr er det nok til at overtale dig" Siger Camil. Jeg står med open mund. Laura slipper græpet op mig. "Camil det skal du ikke" Siger jeg og krammer hende."Hvad skal vi så gøre" Spørg hun. "Hvorfor hvil i så kerne have mig med" Spørg jeg. "Det ved jeg ikke. Du er en rigtig god vendine og det kunne bare værre sjovt og rigtig hygge" Siger Lærke og et lille smil. "Okay" Siger jeg "Okay hvad spørg Adele. "Jeg tar med" Siger jeg de løber alle tre over til mig og krammer mig. Ihhhhh skriger de alle og jeg begynder at grine.
Pigerne tog hjem for en time siden. Jeg går hen til Olivers værelse. Jeg skulle til at åbne døren men jeg kan høre nogen græde. Det kommer inde fra hans værelse. Hvad Oliver. Oliver min storebror græder. Oliver Rasmusen græder aldrig aldrig....
