The boy i love.. (afsluttet)

Kapitel 19

Jeg banker på døren til Noahs hus, og der går ikke lang tid før han står der i døråbningen. Han smiler og krammer mig, der går lang tid før vi trækker os, vi står bare der helt tætte og krammer. Han kigger på mig og kysser mig, jeg smiler og vi bevæger os op mod hans værelse. Men vi når kun hen til trappen før det banker på døren, vi går hen for at åbne døren og der står min mor så. "Lukas" udbryder hun og går hen for at kramme mig, men jeg skubber hende stille væk. "Lukas vil du ikke nok med hjem? Så vi kan snakke"  hun kigger på mig "hvorfor skulle jeg det!? Du har jo ikke noget ordenligt at sige!" Jeg kan mærke at jeg bliver lidt ophidset "du må virkelig undskylde, men kan vi ikke snakke om det hjemme, med far også" hun kigger på mig med store øjne og jeg kan se at de stille og rolig bliver fyldt med tårer. Jeg kigger på Noah og han gør tegn til at jeg bør gå med, jeg sukker så og nikker og følger med hende ud af døren.

Min far sidder allerede ved køkkenbordet da vi træder ind af døren. Vi sætter os begge ned og de kigger på mig. "Vi kede af det" siger min far, jeg kigger bare ned på mine hænder som piller ved hindanden under bordet, "vi... vi har bare haft lidt svært ved at sætte os ind i dit sted, og vi fortryder det meget, selfølgelig vil vi respektere dig, vi elsker dig jo" siger min mor, mens min far sidder og nikker. Min mor tørrer en tåre fra hendes kind væk og smiler svagt "kan du tilgive os" først nu kigger jeg, jeg har også tårer i øjnene, jeg nikker svagt og bryder så ud i gråd "åh skat" siger min mor og går hen og krammer mig. Det føles rart at de endelig er der for mig, at de rent faktisk respektere mig og at jeg ikke skal gå og hade dem.

Om jeg nogen sinde vil tilgive dem helt for det, ved jeg ikke for det har været det hårdeste i mit liv, og der var her de skulle have støttet mig mest, og ikke der de skulle forlade mig. Nu håber jeg bare alt kan blive godt igen og at jeg kan være sammen med Noah for altid. Nu er næste skridt så bare lige at sige det til alle andre omkring os.. men der går nok lidt tid før det sker.

M: NOAH!?
N: Hva så???
M: Det hele er blevet godt!
N: seriøst? Er de okay med det nu?!
M: ja! Det siger de ihvertfald
N: det er jeg virkelig glad for at høre!
M: det er jeg også! <3
N: jeg græder..<3
M: Me2
N: kan jeg komme over!
M: Self!

Og nu kommer Noah også over! Det er første gang han gør det siden vi fortalte det til mine forældre. Jeg håber det går godt og at de også vil respektere ham. Det banker på og jeg styrter ned til døren og åbner. Og der står han, prinsen på den hvide hest, min prins, min Noah. Jeg krammer ham og han krammer med, indtil min mor kommer og jeg hurtigt trækker mig. "Ehm ja, mor, det her så min kæreste Noah" smiler jeg stille, og heldigvis smiler hun også "jamen hej Noah" siger hun og rækker ham hånden, min far kommer også og han gør præcis det samme.

Lidt efter er der aftensmad, vi skal have kylling med nogle ris eller noget. Hele aftnen går meget godt, alle har det godt og smiler og det hele er bare godt. Vi sidder og ser film alle sammen inde i stuen, den handler om en eller anden mand som bliver myrdet og så skal man så finde morderen, kan ikke lige huske hvad den hedder. Men det er heller ikke vigtigt, det vigtige er at det var en god aften og at min forældre respekterer Noah og mig og at det hele er godt.

__________
Sry der ikke kom et kap op i går, da jeg jo havde sagt at der ville komme op, tirsdag og søndag.
Tænkte på måske også at skrive fra Noahs synsvinkel, hvad synes i om det?
Husk gerne at stemme og kommenter💘