Story book

part 2

"Alex?" Spurgte jeg. "Mmh" mumlede han igen. Jeg tog en dyb indånding og fik endelig taget mig sammen til at sige noget. "Vil du egentlig mere end... end at være venner" spurgte jeg, og kiggede ned på mine ankelstrømper. Det var faktisk ikke helt sådan jeg ville have sagt det, men nu blev det sådan. Han var tavs i et stykke tid, og sagde nu endelig noget imens han sad og drejede rundt på min kontorstol. "Clara vi er jo bare gode venner, du ved da godt at jeg ikke vil mere end det" sagde han irriteret. Jeg fortrød alleredde dér at jeg overhovedet havde tænkt på at sige det. "Jeg skulle bare være sikker" sagde jeg til ham og smilte som om alt var okay.Det endte med at Alex tog hjem. Jeg tror han synes at jeg var for meget.. Nu sad jeg bare i den ødelagte seng, og kørte hans svar igennem mit hoved et par gange. "du ved da godt at jeg ikke vil mere end det" kunne han finde på at lyve om det overfor mig? Jeg havde det bare underligt, jeg følte ikke at det svar Alex gav mig, var nok til at skimte om han løj eller ikke løj, om at han ikke kunne lide mig på den måde.________________________________________>Kapitel 2< (på efterskolen)Lige siden den dag mig og Alex havde et "skænderi" hvis man kan sige det sådan, har det bare været mærkeligt at være sammen med ham. Det har ikke været det samme som før i tiden. Det hele var bare blevet underligt.Lige nu sidder jeg sammen med mine 2 veninder, Cille og Julie oppe på biblioteket, og skimtede lidt i en bog. "Hvordan gik det med dig og Alex igår" Spurgte Cille mig om. "Det gik okay, men han tog hjem ret tideligt" svarede jeg. uden at kigge op fra min "super spændende" bog. "Gik tideligt hjem? det er da ikke et godt tegn, når man er bedste venner?" sagde Julie. "Kan vi ikke bare glemme den her snak, og koncentrere os?" sagde jeg og kiggede stiftehvis på Cille og Julie, med store øjne.Vi sad længe og læste i vores bøger på det store bibliotek, og jeg følte at tiden sneglede sig afsted, så jeg endte med at sige noget, selvom det faktisk var mig der ville stoppe med at snakke. "Ehm piger" hviskede jeg. De kiggede hurtigt op fra bøgerne. "ja?" sagde de på samme tid. "Ved i hvor Lucas er?" spurgte jeg nysgerrigt, men følte alligevel at det aldrig skulle have kommet fra min mund. "Han sidder vist længere nede at biblioteket" "Okay.. jeg skal lige snakke med ham, jeg kommer om lidt" sagde jeg med et blink i øjet. Da jeg var nået halvvejs ned af den lange biblioteksgang, blev jeg pludselig i tvivl om hvad det var jeg skulle sige til ham, jeg ville gerne stoppe op, vende rundt og gå tilbage tilbage til pigerne igen, men mine ben gad ikke stoppe. Jeg kunne lige skimte Lucas sidde og grine sammen med to andre drenge rundt om et hjørne, faktisk havde jeg aldrig set ham den ene dreng før, men det kunne også være ligemeget. Jeg overhovedet ikke huske hvad jeg skulle sige til ham nu, og jeg gik en smule i panik. Men hvor slemt kunne det være at sige hej til ham?"Hej Clara" sagde Lucas med et smil. "Hej Lucas" svarede jeg, og havde slet ikke set at jeg stod helt henne ved ham. Det var egentligt rart at stå så tæt på ham. Jeg var ikke panisk mere, jeg var... tryg?

Undskyld at den ikke var så lang(:Håber i kunne lide den, smid gerne et like hvis det lyster(; I må meget gerne tagge nogen af jeres venner