Pretty Boy.

Kapitel 9.

(Magdalena's synsvinkel)
Fredag d. 26. Januar.

"Skat?" Råbte min mor efter mig fra køkkenet. Adam og Samuel var taget tidligt i skole, så jeg skulle gå alene.
Jeg gik ud til min mor, som stod og bagte pandekager. Hvem har erstattet min mor?

"Godt du oppe Skat, hvad du sover godt?". De ord lød bare så forkerte fra hendes mund.
Jeg kiggede mistænksomt på hende, hvilket hun nok opdagede.
"Hvorfor laver du mad til mig mor?".
Hun øste pandekager op på en tallerken og hældte valnødsirup ud over. Min hade sirup.

Hun stilede tallerken foran mig og smilte. "Hvedemel's pandekager med ekstra sukker og din ynglings sirup: Valnødssirup" smilte hun.
Mit mistænksommeblik blev hængende et stykke tid. "Det er ikke min ynglings sirup, og det er opskriften på Adam's ynglings pandekager".

"Okay mor, nu siger jeg det som der er.." begyndte jeg. "Du laver kun pandekager når der er noget du har gjort forkert eller noget du vil have mig til.. så fortæl det nu bare for jeg kan alligevel ikke lide dem her".

Det var desværre rigtigt, sådan var min mor. Min mor havde aldrig gået så meget op i mig og mine brødre, alt der betød noget var min far.
Også at komme væk fra hendes hjemby i England.

"Har jeg nogensinde fortalt dig om mit liv i England?" Spurgte hun med sin engelske accent. Jeg nikkede. "Jeg var så forelsket i en fyr der var et par år ældre end mig, at jeg glemte alle omkring mig. Mine forældre, mine søskende, mine bedste veninder.. du huske billedet af mig og de to piger ikke?".

Jeg nikkede igen. Hun smilte sorgmodigt. "De to var mine bedste veninder, Chantelle fra Frankrig og Amalie her fra Danmark. Der var fem år mellem mig og Chantelle og to år mellem mig og Amalie.." hun holdet en kort pause. "Chantelle var allerede forlovet da hun var meget ung, og Amalie var kærester med en i mange år. Chantelle besøgte Amalie i sommerferien, hvor jeg blev med fyren. De mødte far som var kort på besøg hos Amalie's bror".

Hendes blik blev mere og mere trist jo mere hun fortalte. "Jeg blev droppet af fyren. Han var en fyr der spillede på flere hest, som ordsproget siger. Jeg droppede det bedste i mit liv for at blive sønderknust og alene".

Der var akavet stilhed indtil hun igen begyndte at tale. "Jeg var så heldig at jeg havde mødt far før, så han kunne trøste mig. Men hvis ikke din far havde vidst hvem jeg var, havde jeg aldrig blevet religiøs eller fundet kærligheden".

Jeg kunne ikke forstår hvor hun ville hen med det her? Jeg følte sådan lidt jeg havde hørt det her før..

"Pas på dig selv! Og lad ikke nogen tage dig væk fra din familie, dine venner eller alt det der betyder noget.." fortalte hun. Hendes stemme knækkede og hun fik tåre i øjen. Det gjorde det lidt svært at forstå hendes danske med engelske accent. "Men det er måske ikke det bedste bekendtskab du har fundet..".

Jeg fnøs irriteret af hende. "Tess og Katie er to helt fantastiske piger. De er ikke dårligt bekendtskab". Min mor rystede på hovedet og grinte et kort øjeblik. "Hvad gør dig glad, gør mig glad..".

Og dér kom jeg i tanke om hvor sent på den jeg var!

"Jeg skal jo i skole!" Råbte jeg pludseligt op efter at hav set det på min mobil.
Min mor stoppede mig. "Vi to tager en fridag, laver noget.. tøse hygge eller sådan".

Første gang min mor nogensinde havde sagt det. Hun plejede aldrig at ville være sammen med mig, sådan som mor og datter. Så jeg var stadig mistænksom.

"Hvorfor mor?" Spurgte jeg hende og kiggede hende en i øjne. Hun agede sit lange brune hår om bag øret,
"Fordi at du åbenbart har brug for rådgivning efter alt hvad der skete sidste år".
Jeg vidste der var et eller andet. "Ved du hvad jeg har brug for mor?" Råbte jeg. "En mor der er interreseret i mig, en mor som faktisk har lyst til at være sammen med mig!".

Hun kiggede ned i bordet.
"Jeg er så pisse træt af at vide at du kun var sammen med mig da jeg var lille fordi du skulle! Fordi far tvang dig! Og nu gør du det samme med Samuel.. hvor lang tid går der før du også skubber ham væk?" Råbte jeg igen. Hun beholdt sit blik i bordet og svarede ikke.

Hun gjorde mig så vred. "Og nu til at afslutte det hele kan jeg fortælle at jeg har gennemskuet dig! Den eneste grund til at du taler til mig og ringer er på grund af at du føler dig skyldig over hvad der skete sidste år... og ja! Du er skyldig! For du kunne havde vejledet mig, men du gad mig ikke!".

Jeg trampede ud af huset, ud på gårdspladsen og hen mod grusvejen. Jeg kastede min telefon ned i græsset ved siden af vejen.
Jeg gik hele vejen ned af grusvejen og hen af fortovet da jeg så Cody gå mod mig. Jeg vendte mg derefter og gik den anden vej.

"Lily!" Råbte han efter mig. Jeg kunne høre hans fødder løbe på den glatte asfalt.
Han fik overhælet mig og stoppet mig.
Alt min vrede blev til tåre.
Han holdt fast om mig og jeg gled stille og hulkende ned mod asfalten. Jeg skreg næsten med min hulkende stemme.
Han holdt stramt om mig, jeg rystede.

Efter lidt stoppede jeg med at græde, men han holdte stadig fast om mig.
"Er du okay?" Spurgte han og gav en smule slip på sit hårde greb om mine arme om min talje. Jeg rystede på hovedet. Jeg havde egenligt aldrig grædt før over min mor. Altså overfor andre. Men nogle gange ind på mit værelse.
Jeg vidste ikke om jeg havde lyst til at snakke med ham om mig og min mors forhold, men han var den der havde holdt om mig mens jeg græd. Hvem ellers kunne jeg lige nu stolle mere på til at sige det til?

Så jeg fortalte ham det hele. Omkring alt fra min mors barndom, til min fødsel, til vores mor og datter forhold.

Egentlig var der jo ikke noget forhold, men jeg mener det forhold der burde havde været der.

Vi sad på en bænk, på kirkegården.
Jeps, vi var gået hele vejen tilbage til mit hus (hans ligger jo lige ved siden af) for at gå over og få stilhed ved kirken. Det eneste sted hvor man kan få ro.

"Undskyld" kom det lavt fra ham. Han kiggede ned i de små ærtesten der lå rundt om bænken. Han kiggede op i mine øjne igen. "Undskyld fordi jeg har været en totalt nar røv..".
Han hold en lille pause. "Og undskyld fordi jeg undervurderede dig til en af de normale præste døtre som altid var så liderlige fordi de aldrig havde kunne gå i seng med nogen.. har jeg ihvertfald hørt..". Vi grinede af hans lille joke der kom tilsidst. Tydeligvis kendte han dem, for han havde sikkert spolerede deres ry.

"Jeg er ikke så uskyldig som jeg ser ud.." smilte jeg til ham. Jeg fniste en smule. Han kiggede spørgende på mig med et smil.
"Kommer du med lidt mere info?".
Jeg rystede på hovedet. "Man kan ikke stole på nogen når ens familie er religiøse.. kan man vel?".

Jeg rejste mig op og gik hen til lågen ind mod mit hus.
"Siger du ikke mere?" Råbte han smilende.
Jeg rystede på hovedet. "Jeg har allerede sagt for meget!".

Det var ikke engang løgn. Det her kunne være endelsen på mit liv, på mit forhold til min familie, hvilket.. det måske også var..

•••

Heyy Friends!
Nyt kapitel!! Har glædet
mig så meget til at i for et
lille i indblik i Lena og
hendes mutti's forhold!
Håber i nyder den dejlige dag
som jeg! Fortsæt en dejlig
weekend!
-kbooke.