Pretty Boy.

Kapitel 6.

.. Vi trådte ind ad hoveddøren. Han boede i et kæmpe gammelt hus. Sådan lidt canadisk træhus agtigt. Inden i huset stormede der børn rundt over det hele.

"Ja, jeg glemte sådan lidt at fortælle om mine mindre søskende.. flertallet" hviskede han. Jeg kiggede rundt og så børn over alt. Mindst syv.
"Det siger du ikke" griner jeg og vinker til dem. Og der står der de sødeste børn, fra alderen femten til tre. Alle ligner Lucca helt vildt. To voksne piger kom hurtigt ud af stuen da de hørte vores stemmer.

"Magdalena, det her er mine to storesøstre Sky og Lola" fortalte han. Jeg hilste på dem inden han introducerede mig for resten. "Min lillebror Liam, min lillesøster Summer, tvillingeparret Lara og Louis, også lillesøster Selma".

Alle børne lignte bare hinanden så meget. Brunt hår, enten chokolade brunt eller kastanie brunt.

"Mig og Magdalena skal bare arbejde på et skoleprojekt så" smilte han til mig. Det smil fik mig til ar rødme.

•••

"Okay, men hvordan laver du det det trin?" Spurgte han og prøvede at lave et ballet snoren. Det gik så ikke så godt.
"Du sætter lidt igang inden du strækker benet ud og snærer rundt". Det gik da lidt bedre.

En let banken kom på døren.
"Hvad?" Råbte Lucca. Der var ingen der åbnede. Lucca gjorde det istedet. "Hvad vil i?".
Liam, Summer og Louis stod udenfor døren.
"Kunne i have lyst til at.." mere nåede Summer ikke at sige før Lucca smækkede døren i.
Han vendte sig, og jeg gav ham et
Helt-ærligt-blik. Han åbnede døren igen.
"Hvad?" Sukkede han. De smilte igen.
"Ville i have lyst til at tage med ud og kælke om lidt?" Sluttede Summer sin sætning af.

"Jeg skal til at hjem af, men en anden dag kunne være super hyggeligt" smilte jeg til dem. Liam kiggede ret længe på mig. Lidt creepy men han var måske bare en helt almindelig pigeglad 15 årig dreng.
"Allerede?" Spurgte Lucca og lavede sad face. Jeg nikkede. "Jeg har en aftale med Tess og Katie. Men vi kan snakkede ved imorgen i frokostpausen?". Han begyndte at smile igen.

(Hos Tess)

"Okay, vi ved godt at vi lovede at vente med at kigge på hemmelighederne meeeeen... det kunne vi ikke holde" hvinede Katie og sprang glad op og ned. De der personer som er ultra energiske klokken lort om aften, hvor vi andre ligger og ser Netflix og æder Chips.
"Vi fandt en besked om dig.." fortsatte hun.

Tess overtog. "Ja altså. Min bror Aaron og Dahl skrev om dig. Igår eftermiddags. En lang sms samtale". Hun kiggede spørgende på mig om hun måtte læse dem højt. Jeg nikkede og bekræftede det. "Cody: Overvej den piges røv. Aaron: troede du var færdige med uerfarne jomfruer?
Cody: troede jeg men jeg kan jo ikke modstå.
Aaron: jeg tror ikke det en god idé..
Cody: Fuck det. Jeg skal nok klare den inden for en måned. Det bliver pære let.
Aaron: jaja men pas på.
Cody: på hvad?
Aaron: på du ikke bliver for interreseret i unge jomfruer. Jeg smadrer dig hvis det bliver min søster..
Cody: Tess er jo skide flabet. Orker ikke besværlige kvinder.
Aaron: ved det. Mød mig lige udenfor om fem.
Cody: Key".

Hold. Da. Kæft!

"Cody vil så meget i seng med dig!" Grinede Tess. "Første gang".
Jeg smilede falsk og nikkede. "Ja men så ikke med ham. Jeg vil hellere voldtages af djævlen end at gå i seng med ham".
Katie kiggede helt skræmt på mig. "Hvis dine forældre hørte det, eller skolen, så ville du være så død lige nu".

Hun havde nok ret.
Jeg ville være død. Pænt død.

"Er der andre hemmeligheder på computeren?" Spurgte jeg og prøvede at skifte emne. Hun rystede på hovedet.
"Men i hans skuffe. En bog med navne og detaljer, trofæer" hviskede hun og trak bogen op på skødet. "Det er alle drengenes trofæer, altså piger...".

Jeg blev mundlam.
"Fortæl hende det" hviskede Katie og prikkede Tess i siden.
Jeg kiggede spørgende på dem, inden Tess tog sig sammen til at sige noget. "Dit navn.. er allerede skrevet på".
Der blev helt stille. Jeg var mundlam igen. Den her gang troede jeg faktisk at jeg var lam for livet.

Men så kom mit temperament frem, og det ville Cody Rosendahl nok ikke havde håbet gjorde..

"Kom piger!" Halv råbte jeg og gik over til hoveddøren. "Vi skal besøge Cody"...

(Hos Cody)

"Kom nu Katie, bare skub mig lidt længere op" hviskede jeg til hende. Jeg tog fat i vindueskarmen og hev mig selv ind.
Der var ikke én person, og kun en lille lampe var tændt.
Jeg kiggede ud af vinduet og ned på pigerne. "Bliv her, jeg er færdig om fem minutter".

Jeg tog fat i tasken som Katie tækkede til mig og gik gennem, det jeg ville tro var et kontor, og ned af en lille gang. Jeg kiggede på dørene. Der stod navne med forskellig farvede bogstaver. Keith, Freddy, Justin. Der var også et par på den anden side, og forenden var der en dør med et stort 'C' på.
Det måtte være Cody's værelse.

Jeg lagde mit øre til døren og prøvede at høre om der var nogen. Kun et tungt åndedræt kunne høres. Jeg hev ned i håndtaget og åbnede stille den knirkende dør.
Cody lå med ryggen til, så jeg kunne ikke se om han var vågnet.
Jeg tog flødeskummen og tivoli krymlet op af tasken, hvorefter jeg gik over på den side af sengen han lå på. Der var helt mørkt.
Jeg bukkede mig lidt ned for at se hans ansigtsudtryk.

Det var ikke Cody.. det var Ashley's minion Liv. Eller Mia. Ærligt kunne jeg ikke se forskel da de jo var tvillinger.
Jeg var så færdig når Cody opdagede mig.

En lyd kom pludselig til kende. Lyden af en brusestråle der rammer en flise.
Hvor længe havde den været der?
Jeg skyndte mig at pakke flødeskummen og krymlet tilbage i tasken og prøvede så godt jeg kunne af liste ud derfra.
Meeeen mine liste skills har aldrig været så gode.
Jeg nåede lige at gå et skridt ned af gangen da døren lukkede bag mig. Jeg havde ikke lukket den eller trukket den efter mig, så det kunne kun betyde en ting.
Jeg var så død..

"Heey Jomfru Maria" kunne jeg høre den sleske stemme sige meget enkelt grin efter.
"Måske spørger jeg dig dumt men, bor du ikke i den anden bygning?".

Jeg vendte mig lige så stille og kiggede ham ind i øjne med et undgående blik. Jeg var ikke meget for at stå ved det her virkelige pinlige øjeblik. "Magdalena.. mit navn er Magdalena" kom det fra mig. Jeg var slet ikke ligeså modig eller flabet som i eftermiddags. Slet ikke.

"Lige nu er jeg pænt ligeglad med dit navn" smilte han falsk. "Jeg vil bare godt vide.."
Han holdt en kort pause, hvor han kløede dig i nakken hvorefter han blev lidt usikker.
"Du siger ikke hvad du så, vel?".
Han stemmer var usikker og bønfaldt mig næsten om ikke at sige noget.

"Det får vi at se". Jeg elskede at være flabet overfor ham, fordi jeg vidste at han fandt det super irriterende. Lige som det skulle være..

•••

Endnu et kapitel:) .. endda på en fredag? Kunne det blive bedre..? ;)
Jeg håber jer en dejlig weekend, og lange timer til mandag;)

-kbooke.