Pretty Boy.

Kapitel 7.

(Magdalena's synsvinkel)
Onsdag d. 17. Januar.

Jeg blev vækket af en høj brummen fra mi  hofte. Argh! Hvem vækkede mig midt om natten. Jeg rakte efter min mobil og kiggede på nummeret. Ikke et jeg kendte.

"Det Magdalena?" Sagde jeg hæst ind i røret. En lav tysen kom fra den anden ende. "Hvem er det?".
"Cody.." kom det endelig. Hans stemme var irriteret, og man kunne tydeligt høre at han var en smule vred..

"Du ringer klokken lort om natten, hvad er så vigtigt?" Vrisser jeg af ham.
Han sukkede. "Du ved Liv ik?". Han hold en kort pause hvor jeg kunne høre en lav hulken. "Vi snakkede bare også begyndte hun at tude. Hun sidder bare og tuder".
Han sukkede af ham. "Hvad skal jeg gøre ved det Cody? Det ikke en af mine erobringer..".
Han sukkede igen. "Skal jeg virkelig bønfalde dig for at du gider at hjælpe mig inden min far smider mig ud for hore?".
Jeg hold en pause og ventede på han begyndte.
"For helvede altså!". Han holder en kort sukkende pause. "Søde, dejlige Magdalena. Vil du ikke være en skat at hjælpe mig med at få Ashley nr 2 til ikke at tude i min seng?".

Han stemme var så irriteret. Det morede mig. Nu kunne jeg endelig være den der tog lange beslutninger og nedladende svar.

"Nårh lille Cody, jeg skal nok komme og hjælpe dig" svarede jeg ham nedladendt og rejste mig fra min seng.
"Jeg hader dig.." kom det irriteret fra ham.
Jeg smilede bare for mig selv. "Lige over..".

Jeg gik over til min dør og listede ned af gangen til et åbent vindue. Jeg kravlede ud af det, ned af en stige (som altid stod der pågrund at Adam's sene tider at komme hjem), og over til Cody's fløj. Jeg stilede en stige der lå i sneen op af muren og kravlede op til vinduet til hans værelse. Jeg bankede på. Vinduet blev hurtigt åbnet af Cody der tyssede på mig. "Shhh, Min familie sover". Overraskende at han havde taget en pige med hjem for at knalde, i hans meget kristne hjem hvor hans forældre og små søskende lå og sov.

Han fulgte mig ind til hans værelse, som jeg jo så allerede kendte vejen til, og kiggede over i hjørnet hvor Liv sad og græd ned i sine knæ. Jeg gik over til hende og satte mig lige ved siden af hende.
"Liv?" Spurgte jeg. Hun kiggede op på mig. "Er du okay?".
Hun rystede stille åå hovedet og begyndte at græde igen. "Når Ashley finder ud af det her, så har jeg ingen venner. Hun vil ødelægge min skolegang og gøre livet surt for mig".

"Hun finder ikke ud af det" kom det hurtigt fra Cody. Vi kiggede begge over på ham. "Hvis hun finder ud af det, så kan hun virkelig gøre mit liv kedeligt".

Det var ikke engang løgn. Ashley regerede skolen. Hendes far var meget rig og betalte en masse penge til skolen, og derfor gjorde skoleinspektøren som hun sagde.
Alle var skide bange for hende normalt. Men jeg kendte den der type alt for godt, og jeg frygtede den slet ikke.

"Skal vi køre dig hjem?" Spurgte jeg hende og agede hende på skulderen. Hun nikkede og jeg kiggede over på Cody som allerede havde grebet sine bilnøgler.
Vi listede ned til vinduet og kravlede ned af stigen. Vi gik ned af det snedækkede grus som heldigvis ikke sagde særlig høje lyde.
Mig og Liv satte os ind på bagsædet og ventede på at Cody drejede nøglen og startede bilen.

Cody kørte bilen ud gennem porten og ned af grusvejen til byen.
Da vi nåede byen drejede han til højre, ud af byen igen. Vi kørte et par minutter inden vi nåede til en stor lukket port. Bag porten førte vejen videre og mange store ekslusive huse lå på vejen bag porten. Liv gik ud og bilen og åbnede porten. Hun vinkede kort farvel inden hun trådte ind af porten og lukkede den igen.

Cody vendte om og kørte langsommere tilbage. "Hvorfor hjalp du mig?" Spurgte han mig men vi kørte. Hans stemme var uforstået.
"Fordi..." jeg holdte en kort pause og sank klumpen i min hals. ".. fordi jeg godt kender til Ashley's styrke på skolen, og jeg syntes ikke at Liv skal udsættes for den bare fordi du gjorde en dum ting som at knalde med din kærestes bedsteveninde".

Det var stille et lille stykke tid inden vi nåede til  klosteret. Han slukkede bilen og der gik næsten ikke et sekund før han sagde noget.
"Jeg er ikke kærester med Ashley" sagde han og kiggede på mig. Jeg nikkede forstående. "..så syntes jeg måske du skulle skrue lidt ned for charmen, når du er omkring hende".

Og med det sagt gik jeg ud af bilen og smækkede døren efter mig. Jeg vidste ikke hvorfor jeg var vred eller følte mig sur på nogen, men det var helt sikkert på grund af Cody. Jeg gik hen til stigen, kravlede op, kravlede ind af vinduet, lukkede det efter mig og listede ind på mig værelse.

Da jeg trådte det sidste skridt inde på mit værelse og skulle til at hoppe op i min seng, kunne jeg høre knirkende gulvbrædder bag mig. Jeg kiggede tilbage og så Adam stå med krydsede arme.

"Hvor har du været henne?" Spurgte han irriteret og kiggede spørgende på mig.
"Ingen steder.." svarede jeg ham.
Han kiggede mistroisk på mig. "Så du går ikke rundt klokken lort om natten fordi du lige er kommet tilbage fra et eller andet?". Jeg rystede på hovedet inden han fortsatte igen: "Kan du så forklare hvorfor der ikke skulle være en sammenhæng i at du går rundt midt om natten, og Cody lige er gået ud af sin bil og kravlet op af en stige til deres fløj?".

"Han har vel været til fest eller noget? Jeg gik jo i seng i aftes, du kom jo hjem efter mig?" prøvede jeg at forklare min meget overbeskyttende storebror. Han nikkede bare og prøvede at tro på mig, selvom jeg vidste han ikke gjorde det. Han gik id af mit værelse og ind på hans eget. Det var tæt på..