Y/N er 19 og skal flytte til byen seoul i Sydkorea.
Hun møder to drenge som hun kommer til at holde meget af (som mere end en ven)
De får også følser for Y/N, men Y/N bliver nød til at vælge hvem hun vil være sammen med...
Hvem vælger hun? og hvorda...
Lige nu prøver at huske Julias nye nummer (på hendes telf)
"Okay nu tror jeg at jeg har det" tænkte jeg efter et par minutter
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Besked "samtale" imellem Y/N og Julia
"Hey Julie savner dig mega meget<3<3<3<3<3<3" Jeg sad spændt og ventede på at hun skulle svare mig
"Hej savner også dig" svarede hun efter noget tid
" Må jeg snart komme og besøge dig ?"
"Øh ja"
" Okay jeg godt at det kun er Beskeder, men jeg synes du opfører dig lidt mærkeligt, jeg mener du plejer at være mere ivrig når jeg spørger om jeg må besøge dig " svarede jeg mistænktsomt
" Okay jeg bliver nød til at fortælle dig noget"
"hvad?" svarede jeg nysgerrig
" Jeg er ikke Julia"
"HVAD? Hvem er du så?" svarede jeg overrasket, men også lidt vred
" Mit navn er Jungkook" Svarede HAN
"Vent nu lige lidt........DET ER JO HAM FRA LUFTHAVNEN" Tænkte jeg
" Er det Jeon Jungkook?" Spurgte jeg og tastede langsomt på min mobil
"HVORDAN VED DU HVAD JEG HEDDER? STALKER DU MIG?"
"NEJ DET KUNNE JEG ALDRIG FINDE PÅ! Vi stødte ind i hinanden i lufthavnen"
"nååårhh ja det er jo dig der er Paskiggeren"
Efter den besked gad jeg ikke at svare ham mere, men så ringede min mobil, det var Julia der ville Facetime, eller det var jo egentlig Jungkook. Jeg vidste ik om jeg skulle svare eller ej, så jeg lod bare som om jeg ik så det, men han blev ved med at ringe, så jeg blev nød til at tage den.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
" Hej " sagde han mens et smil bredte sig på hans læber.
" Hvad vil du? " svarede jeg og prøvede at holde et smil inde.
" Nå nå, så nu er vi sure? " Svarede han og begyndte at fnise.
Til sidst gad jeg ikke tale med ham mere, fordi det blev alt for akavet, så jeg lagde på.
