Det gode mod det onde- fortsættelse på Anastasia Malfoy. PÅ PAUSE

Drømmen

Anastasia pov
"Så fandt jeg dig endelig Malfoy" sagde en velkendt stemme, jeg kiggede rundt i den mørke skov "hvem der!" Råbte jeg og ledte i panik efter min tryllestav. Kunne høre et grin, og det var fra en stemme, som jeg ikke havde hørt længe. En skygge trådte frem "kan du huske mig?" Spurgte pigen. Jeg knep mine øjne sammen "det løgn" hviskede jeg og hun kom frem i lyset "du er jo død!" Sagde jeg og trådte et skridt tilbage, hun grinte "ja og du dræbte mig" sagde hun og tog min tryllestav frem "høre du har fået en søn" sagde hun og kiggede direkte på mig, jeg sank en klump "ja og sådan en lille muddeblods tøs kan ikke røre ham!" Sagde jeg hun grinte og pludselig var der en der holdte mig fast, jeg vendte hovedet "potter?" Sagde jeg han grinte "hej Anastasia" sagde han "det er umuligt, jeg dræbte jer begge to!" Han grinte "og nu dræber vi dig, og derefter går vi efter hele din familie. Din søn, Draco, Fred og ikke mindst Ginny" hviskede han jeg kiggede på Granger, der pegede staven i mod mig "AVADA KEDAVRA" råbte hun"
"ANA VÅGN OP!" Hørte jeg Draco råbe og jeg slog øjnene op, jeg satte mig op og min seng var drivvåd af sved 'årh det var bare en drøm' tænkte jeg og tog mig til hovedet "hvad sker der?" Spurgte Fred der blev vækket af min skrigen, jeg var stadig helt rundt på gulvet "jeg havde en forfærdelig drøm" sagde jeg og rejste mig "hvad skete der?" Spurgte Draco "jeg drømte, at Potter og Granger var tilbage, og de ville dræbe os alle" sagde jeg kunne høre Fred fniste "Ana det er over 10 år siden" jeg kiggede på ham og nikkede "jeg drømte de kom efter Gedion" sagde jeg og kiggede over på den seng min søn sov roligt og trygt i "der er ingen der kommer efter vores søn elskede" sagde han og gik over og holdte om mig. Jeg nikkede "det ved jeg godt, det var bare så livagtige" "kender jeg godt, tror du ikke det er fordi han snart skal på Hogwarts? Så kan det være alle de gamle minder kommer frem" jeg gav ham et skævt smil og nikkede "jo du har ret min kære" han kyssede mig på panden "kom lig dig nu til, at sove før vi vækker ham. Det er en stor dag i morgen" jeg smilede og lagde mig under dynen igen 'jeg ved han har ret, men tænk nu hvis de faktisk er tilbage. Det kunne jo lade sig gøre for Voldemort, så hvorfor ikke de to?' tænkte jeg imens jeg kiggede på min søns seng. Jeg kiggede op i lofetet og tænkte de sidste 10 år tilbage.