Det gode mod det onde- fortsættelse på Anastasia Malfoy. PÅ PAUSE

Hogwarts

Anastasia pov

"Jeg er ikke glad for det her Fred" sagde jeg imens jeg så Hogwarts Ekspressen køre væk med Gedion "jeg ved det sweetheart, men der sker ham ikke noget. Jeg sukkede "nej det håber jeg ikke"

Gedion pov
'tænk at jeg virkelig er her' smilede jeg for mig selv, imens jeg stod og ventede på, at jeg skulle fordeles. Jeg fik øjenkontakt med en mand, sort hår, sorte øjne men alligevel var der et glimt dem, det måtte være ham mor, far og de andre snakkede om. "Gedion Malfoy" sagde heksen og der blev helt stille i salen "den Malfoy" hørte jeg nogen hviske "det er løgn, hvad laver han her" hørte jeg nogen andre. Jeg trådte frem og så ud på alle og satte mig ned. Hatten blev sat over mit hovede "nåå en Malfoy" hørte jeg hatten "jeg troede aldrig jeg skulle, sættes på en af jeres hoveder igen. Kan huske da det var din mor og hendes bror der sad her. Og vent nu lige. Du har Weasley blod i dig også. Hmmm hvor mon jeg skal placere dig" den stoppede lidt 'weasley blod, hvad skal det sige?' tænkte jeg hatten grinte "GRYFFINDOR" råbte den og jeg var kold som is. Hatten blev taget af, og alle stirrede mere på mig end før "hvad en Malfoy på Gryffindor" hviskede de alle. Jeg satte mig ned men ingen sagde hej til mig. 'hvad? Jeg skulle da ikke være på Gryffindor, hele min familie har gået på Slytherin' jeg spiste ingen ting og gik rundt for mig selv efter. Efter nogen uger lå jeg i min seng og hørte en hviske mit navn. Jeg kiggede rundt i det mørke tomme lokale. Men der var ikke nogen. Jeg lagde mig ned og lukkede øjnene. Endnu engang drømte jeg om denne her pige "haha tænk engang. At vores plan lykkes" sagde hun "hvad mener du?" Spurgte jeg ud i mørket. Jeg havde aldrig set hende, men alligevel vidste jeg det var Hermione Granger "din mor og Onkel tog ALT fra os. Og nu er det vores tur" "hvem er her ellers?" Spurgte jeg lidt skræmt "deres værste mareridt" hørte jeg nu en mande stemme sige" jeg prøvede, at løbe væk fra dem, de grinte "du kan ikke flygte lille Gedion, og snart vil du se os" jeg vågnede ved, at der var en der rystede i mig "hey vågn op!" Og jeg vågnede med et sæt. Jeg så på en sort håret dreng og jeg satte mig op "undskyld" sagde jeg hurtigt, drengen gav mig et mildt smil "det gør ikke noget, det lød som et slemt mareridt" jeg nikkede og satte mig på sengen kanten "men navn er Walter White forresten" sagde han jeg tog hans hånd "Gedion Malfoy" sagde jeg og han forstenede "så du er ham" hviskede han jeg nikkede "øhm" sagde Walter "hvorfor reagere i alle sådan?" Spurgte jeg "øhm fordi din familie er dem de er og har gjort alt det de har gjort" jeg var meget forvirret, de havde da ikke gjort noget slemt. Hvad jeg vidste, så havde de kun reddet dem de elskede, og det var alle der var gået imod dem "jeg ved ikke hvad du mener" sagde jeg han kiggede underligt på mig "du ved godt hvem din familie er ikke?" Jeg nikkede "min mor var en af de bedste hekse her på skolen, og min far en af de bedste troldmænd. Min bedstefar og bedstemor var en af de mest magtfulde i troldmands verden. Og min far og Faster flygtede fra en grusom familie som holdte dem fanget, og min mor og Onkel hjalp dem væk derfra" Walter var meget forbløffet og rystede på hovedet " kom lige med her" sagde han. Vi tog vores kapper på og gik ned på biblioteket "har du nogensinde hørt om "du ved hvem"?" Spurgte han stille, jeg rynkede brynene "ja selvfølgelig" jeg havde engang mødt mørkets herre. Men kort efter forsvandt han og derefter blev der ikke snakket om ham "og du tror stadig på din historie?" Jeg nikkede uforstående han rakte mig en bog "troldmænd og hekse igennem tiderne" stod der "hvad skal jeg med den?" "Slå op under Malfoy" sagde han, det gjorde jeg så "læs det" sagde han og jeg læste højt "Malfoy familien er en af de mest magtfulde og ondeste familier der har været igennem tiderne. De har alle været i stor ledtå med mørkets herre, og har dræbt alle der stod i vejen for dem. Det var dem der stod i spidsen om slaget mod Hogwarts, og dræbte den storre Harry Potter" jeg fik gåsehud over det hele lukkede bogen og rystede på hovedet "nej det kan ikke være dem, min familie er ikke mordere!" Sagde jeg til Walter og løb væk "jo de er" hørte jeg en stemme inde i mit hovede jeg løb uden, at se mig for. Og jeg faldt ned af en trappe og gik ud som et lys. "Hvorfor benægter du det?" Hørte jeg den der pige stemme sige. Jeg åbnede øjnene "hvem er du?" Hviskede jeg og kunne se hende i fuld skikkelse. Hun havde en sort kappe på, med Gryffindor imblem på brystet "Hermione Granger" sagde hun og rejste sig, jeg kravlede tilbage men blev stoppet og jeg kiggede op, jeg så en dreng, han havde briller sort hår og et ar i panden jeg gispede "du må være" sagde jeg og rejste mig og prøvede, at finde min tryllestav men den var væk "jeg er Harry Potter" sagde drengen.