Det gode mod det onde- fortsættelse på Anastasia Malfoy. PÅ PAUSE

Flash back

Anastasia pov
* Vi kom tilbage til Malfoy Maner. Mig, Draco, Ginny, Fred, Mor og far. Der var helt stille, men alligevel var der massere af larm. Jeg kiggede på Fred og han smilede til mig "er du okay Freddy?" Spurgte jeg han nikkede stille "jeg kan ikke forstå han er væk" snøftede han, jeg rystede på hovedet "nej kan jeg heller ikke" sagde han og ham og Ginny krammede. "Draco, Anastasia må vi lige snakke med jer?" Spurgte Mor i en alvorlig stemme vi nikkede og gik med op på fars kontor "vi er nødt til, at rejse væk i noget tid" sagde min far og kiggede ud af vinduet "men hvorfor?" Sagde Draco "vi vandt ikke krigen, Mørkets herre er forsvundet, og alle de andre Dødsgardister er endten fanget eller døde. Vi bliver sendt til Azkaban" sagde han uden, at skænke os et blik "men" sagde jeg med tårer i øjnene, han kiggede på mig "jeg er meget stolt af jer begge to, i har ikke gjort noget galt" jeg kiggede ned også hurtigt op igen "men hvad har i tænkt jer? Vi kan ikke bare flygte! En Malfoy flygter ikke de tager kampen op, er det ikke det du altid har sagt?" Spurgte jeg i en hård tone. Det chokkede dem "i skal heller ingen steder, det er kun din far og jeg" sagde min mor og lagde en hånd på min skulder "så i svigter os bare? Hvad skal vi dog gøre!" Spurgte Draco og de kiggede på ham "i bliver nødt til, at..." Min far stoppede og sukkede min mor kiggede på ham "Lucius det er det eneste rigtige" han nikkede "i bliver nødt til, at holde lav profil og sige i blev tvunget til det" jeg gispede og kunne ikke tro det jeg hørte "tvunget til det? Aldrig i livet, jeg er stolt over den jeg er! Er i klar over hvad vi har været gået igennem for det her?!" Spurgte jeg og kunne mærke mine øjne blev røde "i er nogen kujoner! Smut med jer, i er slet ikke værdige til at være her!" Sagde jeg og gik ud af døren og smækkede den bag mig.
2 år senere
"Er alle med på planen?" Spurgte jeg og kiggede på dem i dagligstuen. De nikkede "godt så lad os gøre det!" Sagde jeg "tror du vi kan finde ham Ana?" Spurgte Ginny Jeg kiggede på hende "du selv så tegnet Gin, Mørkets herre er der ude et sted, og det er vores opgave som loyale Dødsgardister, at finde ham!" Hun nikkede og vi sprang alle op på vores koste.