Gedion George malfoy

55 0 0
                                    

Gedion pov
"Så skal du op min lille slange" hørte jeg min mor sige og imens hun agede mig på kinden. Jeg slog øjnene op og hendes krystal blå øjne kiggede på mig. Jeg smilede, strak mig også gik det op for mig, det var i dag! "MOR DET ER I DAG!" Sprang jeg op af sengen og råbte. Hun grinte og så mig danse rundt i min Pyjamas "ja min skat,det er i dag" "kan du huske,da det var os der dansede rundt Ana?" Hørte jeg Onkel Draco sige i døren, hun grinte og nikkede "ja det var der mor gav mig denne" sagde hun og tog hånden op til sin halskæde, den der var formet som en slange. Jeg smilede men stoppede hurtigt da jeg kom i tanke om min drøm "hvad er der skat?" Spurgte min mor og lagde en hånd på min skulder. Jeg kiggede på hende "mor hvem er Hermione Granger" hun frøs og kiggede på Onkel Draco, som kom hen til os "hvad mener du Gedion?" Spurgte han og satte sig på huk foran mig "jeg havde denne her drøm, om en pige der snakkede til mig om, at jeg skulle betale for alt det onde i har gjort i jeres tid på Hogwarts. Hvad betyder det?" Mor vendte sig om, og Onkel Draco kiggede op på hende også på mig, han gav mig et skævt smil "det var bare en drøm, smut nu ned til din far og Faster, så kommer mor og jeg om lidt" sagde han og jeg nikkede og løb ud af døren, men gemte mig så de ikke kunne se mig, men jeg kunne høre dem "Ana det er ikke sikkert det betyder noget" sagde Onkel Draco "ja klart Draco! Jeg drømmer om Mudderblod og Potter, og nu går hun efter min søn! Mørkets herre kom tilbage fra de døde, op til flere gange. Du så ham selv da vi var ude og lede efter ham! Så hvorfor ville den anden bedste heks på vores årgang, ikke kunne gøre det samme!" Onkel Draco sukkede "men hvad skal vi gøre? Gedion skal til Hogwarts i dag, det vi kunne gøre var, at kontakte Snape men hvad skal vi sige?" Mor sukkede også "jeg ved det ikke bror, men noget må vi gøre, ellers dræber de Gedion!" Jeg løb nedenunder og var meget forvirret, så far og Faster Ginny stå og stille morgenmad på bordet "der har vi jo min store dreng" sagde far "far hvem er Hermione granger?" De så begge chokeret ud og kiggede på hinanden, også på mig igen "øhm ja ser du, det er" "det er lige meget" sagde min mor bag mig "men mor" sagde jeg "ikke noget men Gedion, sæt dig ned og spis også skal du pakke det sidste, så vi kan komme køre til Kings Cross" sagde hun i en meget bestemt tone, vidste jeg ikke skulle diskutere når hun brugte det tone fald, jeg satte mig ned og spiste. Der var en underlig stemning omkring bordet, og alle kiggede enten på hinanden eller ned i deres mad, jeg kiggede på min mor. Hun spiste slet ikke "tak for mad må jeg rejse mig"spurgte jeg og det gav et sæt i hende. hun fremtvang et skævt smil og nikkede "ja min skat, gå op og pak" jeg nikkede og rejste mig. Endnu engang gemte jeg mig "hvorfor spørger han til Granger" spurgte far, mor sukkede "han har drømt om hende, ligesom jeg gjorde" sagde hun. Der blev stille lidt "men hvad vil hun ham?" Spurgte Faster Ginny "have hævn går jeg ud fra" sagde Onkel Draco "vi må gøre noget" sagde mor og rejste sig "hvad hvis de begge dukker op på Hogwarts" "hvordan skulle de kunne det?" Spurgte far "der er jo stadig en der ude, en som nåede at slippe væk, en som vi aldrig fik fat i" der blev stille, jeg gik ud fra de kiggede rundt "hvem?" Spurgte Faster Ginny" "jeres bror Ron Weasley!"

Det gode mod det onde- fortsættelse på Anastasia Malfoy. PÅ PAUSEWhere stories live. Discover now