Unknown ~ J.JK

{{kapitel 28}} Afslutningen

"Y/n, jeg er tilbage"

Verden sættes på pause, og ingen støj og noget forstyrrende kan høres. Intet har forandret sig. De samme brune øjne og hans søde smil, der ånder lettet op, da han så mig. Jeg bliver ligepludselig så forpustet, og jeg tror, Jungkook har det på samme måde. Følelsen af at stå foran din kærlighed, der endelig er vendt tilbage. Tilbage til mig. Jeg lagde mine hænder om ham, og jeg kan mærke han begynder stille at efterlade små kys i min hovedbund.

I få minutter er det bare os. Intet anden forstyrrer os. Det er gode minutter. Små tårer triller ned af mine kinder, og jeg ved ikke, om jeg tog fejl, men jeg kan fornemme Jungkook snøfte.

"Kommer i to snart?"

**

Man skal tro, at siden det er min bil, er det mig der skal køre i den. Men med det samme jeg viste Jungkook bilen, blev han nød til at prøve den. Jeg har ingen forstand på biler, derfor tog jeg den flotteste, jeg kunne have fundet. Jeg kan huske bil forhandleren gloede noget, da en 17 årig kom og købte en dyr bil.

"Den her bil er fed, jeg vidste ikke, man kunne tjene så meget på det job" Jungkook kiggede mig ind i øjnene. Jeg havde helt glemt følelsen. "Var det virkelig sådan kærlighed føltes?" Hver gang man mødte sine partners øjne, ville sommerfuglene begynder at flyve. "Det er jo et firma..."

"Hvad er det egentlig, du laver, altså specifikt?"
___

"..jeg skal nå det" Siger jeg til mig selv, i samme sekund jeg flår døren op, og mærker morgenbrisen suse forbi mig som en storm.

Jeg stormer gennem gaderne, og mange gange er jeg ved at falde over en kantsten eller to. Men jeg undgår dem altid, for hvis jeg fejler lige nu, ændrer det hele situationen.

Folk kommer hjem fra indkøb, og nogle handelsmænd kommer gående ud af store bygninger, men de gør allesammen det samme; De skriver.

Det som at løbe gennem mig og Jungkook's historie, når jeg løber her på gaden. Vi mødtes ved end fejl. Men fejl er ikke altid dårlige. Nogle er bedre end andre, og det her var en af de bedste i mit liv. Jeg kunne have ladet hver med at svare ham, eller jeg kunne have skrevet, han fik forkert nummer. -Ja, det kunne jeg.. men ellers ville jeg ikke være her.

Folk som egentlig er ligeglad med verden omkring dem, lægger ingengang mærke til mig. Det minder mig om mig selv. Jeg sad også på min mobil heledagen uden faktisk at tænke på andre og deres problemer, fordi jeg havde travlt med mine egne. I den lange tid, troede jeg kun, det var mig. Men når jeg kigger mig omkring på denne lille gade, opdager jeg; alle har problemer.

Folk knokler med at få deres børn til at stoppe med at græde, fordi hun ikke kunne få det legetøj, hun gerne ville have. En pige med nøddebrunt hår sidder inde inde i en stue med hendes mor. Hendes mor holder hendes hænder stramt over bordet, og pigens tårer er begyndt at falde lidt, ligesom mine.

Min barndom var ikke perfekt, men at jeg troede, at jeg var den eneste med problemer her i livet, var selvisk. Jeg har bare været fanget inde i min egen bobbel, men godt at der var en, der kunne hjælpe mig med at komme ud.. Jungkook
___

"Jeg hjælper børn med at deres problemer, fx hvis de har forældre der drikker, kan jeg hjælpe dem med at komme videre. Jeg kan tage kontakt til kommunen. Først startede det som frivilligt arbejde, men her for en måned siden, begyndte jeg at modtage penge fra regeringen for mit job med børn og unge"

"Du er 17, ik?" Den kommentar kan jeg ikke lade vær med at fnise over.
___

Det her er så sidste afsnit, undskyld det ikke blev til mere. Det her har været ret kaotisk, så jeg undskylder for at putte her igennem alt det her.