No way back

Kapitel 1

Emilys synsvinkel:

Jeg er ikke klar over hvor lang tid, jeg fik lov til at sove, før mrs Baker, min oldtidskunstskabs lærer, vækkede mig. Hun så i hver fald ikke særlig glad ud, da jeg endelig tog mig sammen og åbnede mine øjne. Hendes arme var krydset over hendes brystparti og hendes sammenknebet øjne borede sig ind i mine, som om hun forventede noget af mig.

"Miss Hudson kan de gentage hvad klassen lige har lært?"

Hun så afventende på mig sammen med resten af klassen. Altså er hun dum eller hvad? selvfølgelig kan jeg ikke gentage hvad fuck de andre har lært mens jeg sov.

"Nej, og smut så, pomfrit. Jeg prøver at sove"

Jeg viftede med hænderne for at få hende væk. Desværre for mit velkommende blev hun hængende ved mit bord. Mine øjne mødte hendes og jeg løftede brynet af hende, da hun blot stod og nedstirrede mig. Klokken ringede samtid med at hun åbnede sin mund. Mine hænder var  hurtige til at pakke mine ting sammen og lægge dem ned i min taske. Jeg var halvvejs ude af døren, da Mrs Baker standse mig. Det er åbenbart uhøfligt at sove i ens professors timer, så nu sidder jeg her, på skolens konto og venter på at min sag skal dømmes af skolens rektor. Skolens sekretær sidder med hovedet begravet i papir arbejde. Hun arbejder effektivt for at mindske den høje papir bunke, hun skal være noget gennem inden dagen er omme. Hun ser knap nok op fra papirerne, da en af hendes kollegaer ønsker hende god weekend. Hendes hånd stopper kort med at noter ting ned og hun ønsker hendes kollegaer en god weekend. Min mave trækker sig sammen ved tanken om, at hun skal blive på skolen indtil 21:30 hvis ikke senere, for at færdiggøre papir arbejdet.

"Miss Emily Hudson. Rektoren er klar til at se dem nu" Meddeler sekretæren.

Jeg rejser mig op fra den yderst ubehagelige stol, hvor en splint sagtens kunne have gnavet sig op i min røv uden at jeg ville have opdaget det. Too much information?

Rektoren er hurtig til at svarer, da jeg banker på hans dør. Jeg åbner døren og stikker hovedet ind.

"Miss Hudson, kom indenfor og sid ned"

Jeg lukker forsigtigt døren bag mig og tager plads overfor ham.

"Emily, hvad har du nu rodet dig ud i?"

Han ser skuffet på mig og jeg kryber mig sammen. Jeg hader at skuffe andre mennesker. Det det værste jeg ved. Okay, nok ikke lige det værste, men det ligger i top 30.

"Jeg faldt i søvn i Mrs Bakers time" svarer jeg ærligt.

"Det er jeg gjort opmærksom på. Kan du fortælle mig hvorfor, at du faldt i søvn?"

"Hendes lektion var kedelig"

"Hvad lærte I om siden at det var såkaldt kedeligt?"

"De græske guder"

"Hvorfor interessere dette emne dig ikke, miss Hudson?"

Mrs Baker, der åbenbart har været her inde hele tiden læner sig frem mod mig.

"Sig frem. Jeg lutter ører"

"Er det ikke åbenlyst? De findes ikke, så hvorfor lærer om dem?"

"Hvordan ved du at de ikke findes? Har du et bevis på at du taler sandt, siden at du lyder så sikker?"

Mrs Baker ser anklagende på mig.

"Nej, men indtil andet er bevist, er min tolkning af de græske guder sandheden for mig"

"Hmpf! teenagers" Siger Mrs Baker fornærmet og marcher ud af døren.

Mr Johnson, skolens rektor, ser længe ude af sit panorama vindue mens han holder vejret. Der går nok kun tredive sekunder før han ånder letter ud, men for mig varede de tredive en livstid. Hans øjne fokusere igen på mig og han sender mig et lille skævt smil.

"Hun er forhåbenligt ude for hørervidde nu. Jeg beklager dybt, at du endnu en gang skal trækkes gennem denne forhørering, men som du er klar over, er Mrs Baker svær at gå op i mod, hvis først hun har sat sig for noget."

Jeg nikker, enig i hans ord.

"Detsunden skal du ikke tage det så tungt, at Mrs Baker blev fornærmet over at du ikke tror de græske guder findes. Det gør jeg hellere ikke, men turde bare ikke sige noget, da hun befandt sig herinde.  For shit, den dame er skræmmende" Siger Mr Johnson og gyser.

Endnu en gang nikker jeg mig enig med hans ord.

"Miss Hudson, du er fri til at gå"

Ordene når knap nok at forlade hans mund, før jeg springer op og flyver hen til dørehåndtaget.

"Miss Hudson?"

Jeg vender blikket mod ham, mens mine fingre hviler på dørehåndtaget.

"Denne samtale bliver mellem dig og mig"

"Min mund er lukket" Forsikre jeg ham om, mens jeg lader som om at jeg lyner mine læber sammen og smider nøglen væk.

Han griner kort af mig, mens jeg åbner døren.

*

Blæsten får mit hår til at piske mig i ansigtet, da jeg træder ud fra skolens døre. Blæsten trænger hurtig gennem min tynde efterårsjakke. Jeg folder mine arme hen over min brystkasse, mens jeg desperat forsøger at holde på min sidste krops varme. Blæsten er nådeløs. Den suser direkte ind på min brystkasse, tager det sidste varme med sig og efterlader gåsehud langs mine arme. Det kan snart ikke blive værre. Idet den tanke strejfer mit hovede, åbner himlen sig og lader regnen vælte ned over byen. Mit hår er hurtigt til at klistre sig til mine kinder. Regndråber dropper ned ad mit ansigt, irriterer tørrer jeg dem væk. Med musik i ørerne og blikket vendt mod jorden, befinder jeg mig i mine egne tanker, da min krop støder ind i en andens. Jeg retter blikket op og møder nogen kulsorte, der stirre ned mod mig.

"Undskyld" Mumler jeg forlegent og går uden om manden eller forsøger i hvert fald.

Manden griber fat i min arm, og mit blik vendes mod ham igen. Jeg lukker øjne og sukker tungt.

"Længe siden"

Vent hvad?

"Har vi mødt hinanden før?" Spørger jeg dumt, men da jeg åbner øjne er han væk, som sunket ned i jorden.

Jeg tager mig til hovedet.

Er jeg ved at blive sindsyg?

#nwb
//Hey! Jeg håber du har det godt. I går udfyldte jeg de sidste papir til min kommende efterskole, glæder mig virkelig til at komme der hen. Jeg skal være sammen min dejlige veninde

xheyyaax i dag, ihh❤️

Hvad skal du bruge weekenden på?//