No way back

Kapitel 2

Mine fingre flyver hen over piletasterne i en intens Tetris kamp mod min bedste veninde Maia. Sveddråber løber ned af min pande, mens jeg koncentreret trykker de forskellige piletaster ned, for at rokere rundt på brikkerne, der kommer fra toppen af og langsomt daler ned mod bunden. Jeg sidder endnu en gang fanget i en af Mrs Bakers røvsyge timer. Denne gang plapre hun løst om døden og at vi ikke skal frygte den. Marcus en af Mrs Bakers kæledækker rækker hånden op. Mrs Baker ser smilende på ham, før ordet er hans.

"Faktisk er døden en mand." 

Mrs Baker ser tænkende ud, før hun nikker for at bekræfte hans ord. Jeg mærker hvordan min hage langsom falder ned mod bordet.

Døden. En person?  hvad har de drukket?

Mit blik vendes mod min skræm, da en notifikation fra Facebook dukker op i siden af min skærm. Jeg klikker hurtigt på og bliver nød til holde mig selv for munde, så mit grin ikke slipper ud i lokalet. 

Maia: Jeg tror, at de har brug for medicinsk hjælp

Mig: Henter du medicinen, så laver jeg en afledningmanøvre i mellemtiden?

"Miss Hudson og Miss Louis, vil de dele med resten af klassen, hvad de finder så morsomt?" 

"Nej" svarer jeg hurtigt.

"Siden I var så uhøflige at afbryde min formidable undervisning, skal I da have lov til at læse den næste stykke højt for klassen." Siger Mrs Baker og viser et stykke papir, hvor en lang tekst står skrevet på.

Jeg ser ned på papiret, der ligger på mit bord.

"Hvor er vi henne i teksten?" spørger jeg dumt

Mrs Baker udsender en frustreret lyd, før hun med  sin lange negl peger på, hvor vi befinder os henne i teksten. 

"Der og læs så!"

jeg rømmer mig, før jeg begynder at læse det højt.

"Døden, hvis navn endnu er ukendt, vandre rundt på jorden blandt de levende sjæle. Mennesker kan ikke se ham, før vores tid er kommet. Vi ved derfor ikke hvordan han ser ud, før det er for sent. Øjenvidner til ofrene har fortalt, at ofrene skreg lige inden de faldt sammen på jorden."

"Det fint, Miss Hudson. Du fortsætter Miss Louis" 

Mens Maia læser sit stykker højt, gennemgår jeg grundende til at det er latterligt at vi lærer dette i mit hovedet. Jeg er nok nået til den fjortende grund, da Mrs Baker smækker en bog ned på mit bord. Lyden giver et sæt i mig, og min krop giver et forskrækket hop. Jeg vender blikket mod bordet og sukker tungt, da jeg ser at det er biblen. 

Ikke flere guder, jeg magter det ikke!

Jeg skuler til bogen, mens jeg overvejer om det er konsekvenserne værd at smide den ud. Jeg kommer frem til den konklusion, at det måske ikke lige er det smartest at gøre. Især ikke nu hvor Mrs Baker er så troende, som hun er. En ting der godt at vide om mrs Baker er, at hun tror på alle guder. Hun er den mest troende person jeg kender. Så skal man pisse hende af, skal man bare sige noget fornærmende om en af guderne. Jeg kan love dig for, at hendes vand kommer i kog. Det skide sjovt de første gange, hvor hendes reaktion blot er at blive ildrød i hovedet. Jeg lavede denne nummer lidt for mange gange sidste år og selvom det er skide skægt, bliver jeg desværre nød til at meddele at det ikke er konsekvenserne værd. Jeg blev sat til samle blade op med mine hænder. Det to mig fem- fucking- timer at samle de lorte blade op. 

"Jesus er vor frelser. Vi bør takke ham for at lade livet, så vi kunne leve." Mrs Bakers skingre stemme trækker mig ud fra min egen tankestrøm og tilbage til helvede, aka hendes time.