No way back

Kapitel 3

Jeg åbner øjne, men bliver chokeret over at jeg ikke står i min dagligstue, men i en fremmede mands hjem. Her er varmt, alt for varmt, hvis du spørger mig. Selvom kulden var bidende udenfor og mine tæer frøs til is, vil jeg hellere stå derude end herinde i denne sauna, hvor alting er langt varmere end det bør være. Mine øjne glider hen over den fremmedes mands møbler, mens de søger efter en udvej. Til min ærgrelse har stuen hverken døre eller vinduer. Panikken spreder sig ud i mine årer og jeg gennemsøger lokalet endnu en gang for at være sikker på, at mine øjne ikke så forkert. Håbet siver langsomt ud af mig, da jeg indser at der ikke er nogen udvej eller i hvert fald ikke i dette rum. Jeg kan ikke længere mærke mandens brystkasse mod min ryg. En form af lettelse rammer mig og jeg ånder den luft, jeg har holdt inde på, ud. Men som et godt ordsprog siger 'tag ikke glæden på forskud', knuses mit hjerte i tusind stykker, da en hånd lægges på min skulder. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forvente at få ud af at være alene i en fremmede mands hjem. Frihed, måske. Hele min krops muskler er spændte, klar til forsvarer mig, hvis det bliver en nødvendighed. Jeg mærker hvordan min krop langsomt isner, mens hans hænder kører op og ned af min ryg. Hele min krop er gået i alarmberedskab. Den forbereder sig på det værste, men til min overaskelse, gør manden ikke andet en at vende mig om, så vi står front mod front. Mandens hænder er ikke længere i kontakt med min bare hud, alligevel suger jeg luft ind, da hans øjne scanner min krop. Hans øjne studere min krop nøje, især mine intime områder bliver studeret groft. En hvis ubehag over situation rammer mig som et lyn. Mit første instinkt er at skubbe ham væk, så det gør jeg. Skubber så hårdt jeg kan, men han rykker sig ikke. Står fast, nærmest lænket til jorden. Hans øjne hviler stadig på mine bryster. Ubehaget vokser sig større indeni mig. Jeg forsøger at fremkalde ord der kunne få ham til at stoppe, men min hjerne er blank og min hals tør. Hans øjne klæder mig nærmest af, så jeg folder armene om min krop. Jeg føler mig blottet for ham, og han ved det. Det kan jeg se i hans blik, at han gør. Jeg lader mine arme falde ned, så de hænger langs mine side, da det går op for mig, at jeg skubber mine bryster op ved at lægger armene over kryds. Det stopper dog ikke hans stirrende. Jeg vender mig, krydser mine fingre for at han ikke vender mig op igen. Det gør han heldigvis ikke. I stedet går han rundt i lokalet med øjnene hvilene på mig. Jeg udnytter chancen til at studerer rummet lidt nærmere. Mit blik bliver fanget af en lille rød lampe, der står gemt bag en kaktus. Jeg ser fascineret på lampen, mens jeg bevæger mig mod den. Den sitrer i mine fingrespidser, lysten til tænde den. Jeg rækker ud og griber fat i den lille metal snor. Jeg rykker lidt i den og før jeg ved af det, bliver jeg blindet af et rødeligt skær. Jeg dækker mine øjne med den ene hånd, mens den anden forsøger at finde metal snoren. Da det endelig lykkes, fjerner jeg hånden fra mine øjne og blikker et par gange, før mit blik atter studerer lokalet. Det næste blikfang er en bogreol fyldt med tykke bøger. En glæde bobler op i mig, mens jeg bevæger mig derhen. Jeg smiler mens jeg går der hen, men da jeg ser hvilket bøger de har stående, dør mit smil lige så hurtigt som det kom. Græske guder her og græske guder der. Jeg får stress. Guder er overvuderet. Mrs Baker vil sikkert tro, at hun var i himlen, hvis hun så dette. For mig er det en levende helvede. Altså hvor er alle kærlighedsbøgerne og plakterne af Shawn Mendes henne? De bør hænge overalt. Jeg kan lige så godt sige det, som det er. De får fanme ikke fem stjerner fra mig af på trust pilot. Jeg ved ikke hvilket firma, de arbejder for, men det er et lorte firma. Bag mig trækker manden vejret tungt. Jeg lader mine fingre kører hen ad nogen bøger, før de stopper ved en tilfældig bog og tager den ud. Jeg skimmelæser hurtigt bagside teksten, før jeg sætter den på plads igen. I hvert hjørne står der en plante. Det overrasker mig at de ikke er døde i denne hede, men måske bliver de vandet dagligt, hvad ved jeg? Rummet bliver oplyst af en stor lysekorne, der hænger i midten af det høje loft. Til min højre side står der en reol fuldt med de nyeste spil. Til venstre for mig, hænger der en fladskærm på væggen. Jeg går hen til det med et nysgerrigt blik. Jeg griber fat i fjernbetjeningen og studerer den nøje. Mit blik sætter sig hurtigt fast på en rød knap, hvor der med hvid tekst er skrevet 'Netflix' på.