Jeg fik ikke lov til at sove særlig længe, Daniella besluttede sig nemlig for at ringe tilbage.
Jeg gned mig i øjnene og tog telefonen.
"Jeg lå lige og sov..."
"Så kan du godt stå op, jeg er på vej hjem til dig, vi skal have det såååå hyggeligt!"
"Ej jeg orker ikke"
"Hvorfor ikke? Jeg er lige ude foran"
Jeg sukkede dybt og satte mig op i sengen, hev dynen af og strakte mig.
"Fint. Jeg tror døren er åben, men jeg ved det ikke. Prøv"
"Det er den, vi ses om lidt"
Hun lagde på, og jeg lod mig trille ned på gulvet, hvorfra jeg ikke havde planer om at rejse mig den næste time.
"Celine???"
"Bag sengen"
"Hvad laver du der nede?"
"Dør langsomt... Ugh, hvad vil du?"
Jeg satte mig op og lænede mig mod sengen, som Daniella havde lagt sig på.
"Jeg synes du skal skrive til Stefan at han skal møde os i Værløse, og så tager vi ud og spiser eller noget.. Han kan bare tage ham der Andreas eller hvad hans ven nu hedder, med."
"Han er ude-"
"Fint, ring og sig vi kommer"
"Med 700 forskellige mennesker"
"Oh.."
"Præcis. Har sagt han skal skrive når han kommer hjem"
"Såe.. Hvorfor er dit internet slukket, så kan du jo ikk se hvis han skriver? Medmindre... Omg I har udvekslet telefon numre!" skreg hun op, og smed min telefon fra sig.
"Det ikke noget stort. Blev bare træt af at skrive på Facebook"
"Sååå..."
"Hvorfor har du slået det opslag op, forresten?? Nu har jeg endnu mindre lyst til st se ham!!"
"Hvorfor? Det er lovligt?"
"Fordi folk er så meget imod det... Tænk hvis hans forældre siger han ikke må snakke med mig mere??? Så vil jeg hellere holde det på venskabs plan, og stadig have ham i mit liv"
"Og hvad hvis de er ok med det? Du ved det ikke, før det sker. Kom nu, Celine, der er ikke noget galt i det. Jeg ved godt jeg sagde noget andet i starten, men jeg indså at jeg hellere vil se dig glad, end at dømme hvem du er sammen med. Det var også derfor jeg slog opslaget op, fordi jeg håbede flere synes det var i ord-"
"Men det synes de ikke"
"Og hvad så hvis størstedelen synes det er forkert? Lovgivningen er ikke imod det, så helt forkert kan det jo ikke være, vel? Og helt ærligt, synes du ikke det er på tide du finder en der er fornuftig, og behandler dig ordentligt?"
"Og hvad så, hvis han er en lige så stor idiot som de andre? De var sådan her i starten, han er sikkert ikke anderledes"
"Det finder du kun ud af, hvis du prøver. Bare lad være med at flytte sammen med ham og blive gift, indenfor 2 måneder. Lær ham at kende først"
"Der går så lige 3 år før det overhovedet er muligt, så det sker ikke."
"Hold dig til at lære ham at kende. Lad være at løbe ind i det, tag det stille og roligt."
Jeg rystede på hovedet, og i samme sekund vibrerede min telefon.
Daniella tog den op, og læste beskeden højt.
YOU ARE READING
Stefan Hjort.
FanfictionMit navn er Celine. Jeg bor i Farum, og er 26 år gammel. For 7 år siden mødte jeg den sødeste fyr, nogensinde. En sanger. Ikke en verdenskendt sanger, men en ny, lokal sanger. - Alt er opdigtet.