De seneste 2 uger har været vilde.
Daniella og jeg har været sammen næsten hver dag.
Vi har været nede ved Furesø op til flere gange, både for at bade, men også for at sole os.
Som regel har vi også haft mad med, af en eller anden slags, så vi ikke behøvede tage hjen for at spise, og så vi kunne bruge mere tid der henne.
Vi har også været ude og shoppe, spise på restaurant, og været i diverse forlystelsesparker.
Man er vel et stort barn 😂
Vi har også haft dage hver for sig, bare ikke så mange. De dage, har jeg som regel brugt på at skrive med Stefan.
Jeg har selvfølgelig også skrevet med ham de andre dage.
Tilgengæld har jeg ikke rigtig set ham.
Der har været nogle få gange, hvor vi har set hinanden meget hurtigt, men vi har ikke decideret brugt tid sammen.
Og det har været langt fra nok for mig.
I dag er en af de dage, hvor jeg ikke skal lave noget som helst, så jeg sidder højst sandsynligt med hovedet i telefonen hele dagen.
Klokken er på nuværende tidspunkt 11, og jeg er lige blevet færdig med at bade og spise morgenmad.
Jeg tager min telefon i hånden og hopper over i min seng for at se film.
2 nye beskeder.
Jeg åbner den første op, og mit hjerte begynder at hamre i takt med at tårerne begynder at løbe ned af mine kinder.
Lucas: Baby, jeg savner dig. Jeg ved godt at jeg har gjort så mange dumme ting, overfor dig, min familie, mine drenge... Men det aller dummeste jeg nogensinde har gjort, var at lade dig gå. Jeg ved godt jeg sagde at jeg var ligeglad med hvad du gjorde fremover, men sandheden er, at jeg har tjekket op på dig en gang imellem. Og jeg ved godt at det lyder skummelt, men jeg vil jo bare gerne være sikker på, at du har det godt. Hvilket du virker til at have. Er han sød, din nye fyr? Behandler han dig som en prinsesse? Jeg håber du har det godt, og jeg håber at du på et tidspunkt er så tilpas ok med mig, at vi kan snakke alting igennem. Jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre. Lucas.
Jeg tørrede mine øjne og skrev en besked til Daniella, hvorefter jeg åbnede den efterfølgende besked.
Stefan: God morgen.. Formiddag? Whatever. Har du sovet godt? Det håber jeg at du har. Og jeg håber også at du har det helt igennem fantastisk, på denne smukke dag. Jeg savner dig.
Jeg tog en dyb vejrtrækning, og i det jeg skulle til at svare, ringede min telefon.
"Hallo?"
"Har du svaret ham?! Ugh, den idiot altså! Du skal ikke svare ham, Celine!"
"Jeg har ikke svaret. Jeg skrev fordi jeg ikke har brug for at han lige pludselig kommer her og opfører sig som om alting er godt igen"
"Hvis han nærmer sig!-"
"Det har han allerede gjort-"
Jeg begyndte at læse hans besked op, og tårerne begyndte igen at løbe.
"Kan du komme over???"
"Jeg er ikke hjemme, skat, jeg er i sommerhus"
"Nå ja. Ih"
"Undskyld, jeg ville ønske jeg kunne komme over til dig med det samme!"
"Det ved jeg. Jeg ringer senere"
VOUS LISEZ
Stefan Hjort.
FanfictionMit navn er Celine. Jeg bor i Farum, og er 26 år gammel. For 7 år siden mødte jeg den sødeste fyr, nogensinde. En sanger. Ikke en verdenskendt sanger, men en ny, lokal sanger. - Alt er opdigtet.