7 Drenge og 1 pige. (Dansk)

Jin's Knuste Hjerte.

*WARNING!: Der medvirker blodlige billeder i dette kapitel*

JUNGKOK POV'
------------------------
Jeg ventede på Jimin ville vågne. Han er åbenbart besvimet. Jeg sad ved en stol ved siden af ham og kigget på ham. "Jeg er ked af det Jimin.. Jeg skulle aldrig have skubbet dig.. J-jeg er ked a-af det." Sagde jeg imens jeg lagde mig foran og lagde mit ansigt ned mod hans bryst og græd. "D-det hele e-er min sk-skyld." Græd jeg.

Jeg fik mere skyldfølelse. Jeg slog min skadet hånd ned i bordet der stod ved siden af mig. "Jimin, tilgiv mig!" Sagde jeg og min hånd blødte mere. Jeg kiggede ned på min hånd.

Jeg lavet et stor suk. Jeg lændte mig ned og kysset Jimin på panden, jeg rejste mig og gik ud fra værelset. Jeg gik ned mod de andre i stuen. Jeg gemte min hånd bag min ryg. "Jin?" Spurgte jeg. "Ja?" Sagde han. "Jeg har brug for din første hjælp." Sagde jeg. "Med hvad?" Spurgte han forvirret. "Uhm, min hånd... Har det nok ikke så fedt." Sagde jeg. "Må jeg se?" Sagde han.

Jeg tog min hånd frem fra min ryg og blev mødt af bekymring og store øjne. Tae sprang op og gik hen mod mig og stirret mig i øjnene. "Jeongguk, du har ikke brug for Jin men en læge!" Sagde han og kigget seriøst på mig.
"Men hvad med Jimin??!" Udbrød jeg. "Roolig!~ Vi bliver." Sagde Hoseok. "Ved ikke om du kan huske det, men jeg stoler ikke på dig." Sagde jeg til Hoseok. "Jeg er her også." Svaret Suga.

Jeg kunne ikke lide det. "Du bliver nødt til at se en læge, om du vil det eller ej.. Mig, Jin og Tae tager med dig." Sagde Namjoon. Jeg stod og tænkte over det. "I ringer med det samme han vågner! Hvis ikke! Bliver der kamp og ingen tilgivelse!" Sagde jeg med den mest seriøse stemme jeg nogensinde har lavet.

De nikket og vi gik ud til bilen, men inden fik jeg et håndklæde som jeg kunne ligge rundt om den så det ikke blødte ud over det hele. "Hvad er der sket?" Spurgte Namjoon. "Jeg slog den ind i mit spejl og derefter banket jeg den ned i et bord." Sagde jeg og kigget ud af vinduet. "Aish!! Det barn altså!" Udbrød Jin og rystede på hovedet. "Hvorfor gjorde du det?" Spurgte Tae. "Jeg var frustreret." Svaret jeg.

Jin skruet lidt op for musikken for at få lidt af den energi til en mere glad en, men vi var allerede henne ved hospitalet. Jeg gik ud af bilen og hen mod indgangen. "Vi har brug for hjælp! En blødning der ikke stopper." Råbte Jin. En læge kom løbende hen mod os. "Hvad et det?!" Spurgte hun os om. "Min hånd vil ikke stoppe med at bløde eftersom jeg slog den ind i et spejl." Svaret jeg. "Okay! Følg med mig." Sagde hun og gik, vi fulgte efter.

Hun første os ind på et værelse. "Okay, jeg skal bede dig om tage håndklædet af." Sagde hun. "Ja." Sagde jeg og tog det af forsigtig. Den blødte stadig men ikke ligeså meget som før. "Oh, det ser ikke godt ud." Sagde hun. "Nope." Svaret jeg. "Hvordan var det sket, sagde du?" Spurgte hun imens hun forsigtigt fjernet blodet og renset den. "Uhm, ja.. Vi har haft nogle skænderier derhjemme også blev jeg lidt irriteret og slog min hånd ind i mit spejl og bagefter slog jeg den ned i et bord." Sagde jeg. "Okay, det med bordet.. Var det med vilje?" Spurgte hun. "Ja, det var det." Svaret jeg.

Hun renset den færdig. "Kan du bevæge den?" Spurgte hun. "Nej, så gør det ondt." Svaret jeg og prøvet men lod vær da det gjorde ondt. "Okay, nu prøver jeg lige, at trykke.. Selvfølge ikke på selve hånden med." Sagde hun og prøvede at trykke nogle forskellige steder på min arm. "Sige til hvis det gør ondt i din hånd." Sagde hun.

Hun trykket nogle forskellige steder. "Av!" Udbrød jeg. Hun trykket længere ned mod min hånd og det gjorde ondt uanset hvad. "Stop!" Råbte jeg og hun stoppet. "Undskyld.. Men ja.. Din hånd er brækket." Sagde hun. "Jeg skal ligge noget gibs på.." Sagde hun og kom med det. "Lig din hånd her." Sagde hun og viste hvor jeg skulle ligge min.

Jeg gjorde det og hun lukket den til, og lukket den helt. "Sådan!" Sagde hun. Jeg kiggede på min hånd.

Jeg smilet til hende og takket hende. "Kom! Jeg skal hjem til Jimin!" Sagde jeg og løb ud fra hospitalet. De andre løb med. Jeg løb hen til bilen og skyndte mig at sætte mig ind, imens de andre også satte sig ind. "Kør!" Råbte jeg til Jin. "Okay, rolig." Sagde han og grinte, men kørte.

Jeg snappet til Yoongi.

"Er Jimin vågnet!?" Skrev jeg og sendte den til Yoongs. Lidt efter fik jeg en snap fra Yoongs.

"Ikke endnu.." Svaret han. "Pyhaa!" Udbrød jeg. "Hvad nu?" Spurgte Tae. "Jimin er ikke vågnet endnu." Sagde jeg og kiggede ud af vinduet roligt. "Aha! Rolig, Jeongguk." Sagde Jin. "Har du nogensinde været 'in love' med nogle hyung, hvis du har.. Ved du hvordan jeg har det, at skulle gå fra ens kæreste som ligger besvimet derhjemme." Sagde jeg.

Der blev lidt stille. "Jeongguk, jeg har været forelsket.. Men, det blev til et kunst hjerte.. Jeg elsket hende virkelig højt, hun vidste det bare ikke indtil en dag jeg ville fortælle hende det... Samme dag jeg ville fortælle det, fik jeg af vide at hun.. Var med i en ulykke... Jeg græd i flere dage, vi var virkelige gode venner.. Vi var sammen.. Alle dagene på ugen... Og... Ligepludselig... Forlod hun mig... Samme dag jeg vil fortælle hende om mine følelser... Så, jeg er glad for dig og Jimin.. Jeg er glad for at i ikke ventede... Med jeres følelser." Små græd Jin. "Je-jeg ved ikke hvad jeg skal svare... Det er jeg ked af, de-det var ikke meningen at-" Han afbrød mig. "Det ved jeg godt Jungkook, det var min egen skyld at bringe det på banen.." Sagde han og tørret hans øjne. "Jeg er taknemlig fordi du fortalte det hyung.. Tak." Sagde jeg og smilet til ham i spejlet. Han gav et venligt smil tilbage, og stilhed tog over os.