Hospital Here We Come

81 6 0
                                    

JUNGKOOK POV'
–————————

Jeg tog en hættetrøje på og gik ned til stuen igen og, sat mig ned ved bordet sammen med de andre. "Kan vi spise nu?" Spurgte jeg, da vi alle var der. "Ja, spis endelig!" Svaret J-Hope.

Jeg var hurtigt og tog én pandekage på min tallerken som den første, og hældte noget sirup og nogle bær på, og begyndte at spise.. Efter noget tid, havde alle noget på deres tallerken, og var begyndt at spise.

NAMJOON POV'
————————

Jeg tog en bid af min pandekage, imens jeg spekuleret på hvad man kunne lave.

Jeg slugte min bid, efter at have tænkt. "Hvad siger i til.. At, vi at vi går en tur idag?" Jeg spurgte og tog endnu en bid. "Hmm, det lyder fint Hyung!" Svaret Tae. Jeg smilede til ham. "Ja, lad os gøre det!" Sagde Jin efter.

Jeg slugte min bid igen. "Så er det, det vi gør!" Sagde jeg, glad.

——————————————
~TIMESKIP FORDI JEG ER FOR DOVEN~
JUNGKOOK POV'
——————————————

Vi var lige gået ud af døren os alle sammen og på vej hen til parken. Det var et godt vejr men alligevel var det køligt, så vi havde jakker og ihvertfald varmt tøj på.

Der var mange der blev ved med at kigge på os, og vi fortsatte bare, imens vi hyggede og havde det rimeligt sjovt, og Jimin løb i forvejen, med ryggen til hvad der skulle til at ske, hvor det sjove eskaleret hurtigt, og det næste var, at vi hørte en bil dytte også lå Jimin nede på jorden livløst.

Jeg spurtet over til Jimin, og væltede ned imens jeg tjekket hans puls for at se om han stadig var i live.. Det var svært for mig at føle. "Jeg kan ikke mærke hans puls!!" Skreg jeg.

De andre løb hen til os, og en dame stod ud af bilen. Jeg kigget over på hende og mine øjne, blev store... "Kristina?!" Jeg spurgte forvirret.

KRISTINA POV'
————————

Jeg kørte, fordi jeg skulle over til min veninde.. Jeg kørte i min egen verden, som jeg normalt ikke plejer, jeg kigget ud af passager vinduet, imens jeg kørte og hurtigt kigget ud af mit vindue da jeg så en stå ude på vejen, og kigge hen mod nogle.

Jeg dyttet, og det næste jeg vidste var.. At jeg kom til at køre ind i personen, jeg bremsede det hårdest jeg kunne imens jeg sad i chok og skyndte mig ud af min bil... "Kristina?!" Sagde Jungkook, chokeret.

Jeg stod med åben mund, imens tåre røg ned af kinden på mig, og jeg kigget hen mod de andre medlemmer som løb over til Jungkook og Jimin.

Jeg kigget væk, imens jeg hyper ventileret. "J-j-jeg-" Jeg kunne ikke sige noget, fordi jeg var i total chok. Namjoon kiggede op på mig, og rejste sig imens han kom hen og krammet mig, hvor jeg krammet ham tilbage imens jeg græd. "Jeg er virkelig ked af det!" Jeg græd, ind i hans skuldre.

Han stod og omfavnet mig, selvom jeg ved han var VIRKELIG nervøs og ked af det, selv.

JIN POV'
————–

Jeg ringet til ambulance folket, og de har sendt en ambulance.

Jeg kiggede ned mod Jimin, og så at han blødte en del. Jeg holdte Jungkook's skuldre. "Jungkook, lad mig lige komme til, please." Jeg sagde, prøvet at være rolig. "NEEJ!" Skreg Jungkook. "Jungkook! Jeg bliver nødt til at tjekke om hans puls stadig er der!" Jeg råbte tilbage.

Han kiggede virkelig såret på mig, og nikkede imens han flyttede sig lidt.

Jeg satte mig ned, og prøvede at lede efter hans puls... Jeg tror ikke han har en puls.

Jeg tog ham op i mine arme." Giv mig jeres hættetrøje eller jakker! Jeg bliver nødt til at prøve at stoppe blødningen!" Jeg sagde, presset.

Jungkook tog hans hættetrøje af og gav mig, og Namjoon gav mig hans jakke.

Jeg viklet dem ind der hvor han blødte mest, imens jeg gjorde det ankom ambulancen.

Jeg kigget overpå dem imens de kom løbende."Har han en puls?" Spurgte en af mændene, imens de kom løbende hen. "Det tror jeg ikke!" Svaret jeg. "Okay. Hent boreren!" Sagde en af mændene til den anden.

Den anden hentet en bore fra, ambulancen og kørte den hurtigt hen imod os. "Læg ham venligst herop, på!" Sagde en af dem, og jeg rejste mig op og lagde ham op på boren.

JUNGKOOK POV'
—————————

Jeg stod op, mine øjne forlod ikke hans krop. "Jeg køre med!" Jeg sagde og gik med dem. "Okay!" En af mændene svaret, imens de bar ham ind i ambulancen.

Jeg græd, men prøvet mit bedste at lade vær. "Mød mig derhenne, please." Jeg sagde til drengene helt 'broken'.
De nikkede, og jeg satte mig ind i ambulancen, ved siden af Jimin.
———————–——————
Heiya! Så, her er endelig endnu et kapitel... Overvejer at slutte den snart, så i kan få en slutning og at jeg ikke skal blive ved med at tænke at jeg skal blive ved med at huske at skrive et kapitel.. Jeg ved godt det lyder lidt forkert, men har INGEN motivation overhovedet.. Men jeg har lovet jer en slutning.. Og den får i snart. ;)

Fortsæt god dag/nat!

7 Drenge og 1 pige. (Dansk)Dove le storie prendono vita. Scoprilo ora