7 Drenge og 1 pige. (Dansk)

Troede Det Gik Godt...

Kristina rykkede på sig, jeg vendte mig om for at se på hende. "Kristina." Hviskede jeg. Hendes øjne bevægede sig. Jeg tog forsigtigt hendes hånd i min. Jeg kunne mærke svagt at hun tog min hånd i hendes også og klemte svagt. 

"Drenge, hun klemmer svagt min hånd." Sagde jeg. Hendes hånd bevægede sig igen. "Du kan godt!" Hviskede jeg med håb. 

Der gik ikke langt tid før hun svagt begyndte at åbne hendes øjne. "Kristina!" Sagde jeg. 

Hun åbnet helt øjnene. "Kan du huske mig?!" Udbrød jeg. Hun smilede svagt. "Namjoon." Sagde hun svagt. Lige da hun sagde mit navn, begyndte jeg at græde. Jeg tog hendes hånd op til min mund og kyssede den blidt. 

Hun tog ikke hånden væk fra mit ansigt. Hun tog hendes tommelfinger og tørret mine tåre væk. Jeg så en tåre trille ned af hendes kind. Jeg tog stille min hånd ved hendes kind, og tørret hendes tåre væk. 

Vi smilede til hinanden. "Du græder, jeg græder." Sagde jeg imens jeg holdt hendes hånd. "Jeg græder, du græder. Som det har været før." Sagde hun. Jeg grinte, for det var lige præcis hvad hun sagde. 

Jeg lænede mig forsigtigt ned og kysset hendes kind. "Drenge i kan bare komme." Sagde jeg og smilede ned til Kristina. 

Jeg hørte ingenting, så jeg vendte mig om. Jeg så alle de andre græde og stå kramme hinanden. Jeg blev så rørt over det at jeg begyndte at græde igen. De gik hen imod os og begyndte at kramme mig. 

Igen, græd jeg endnu mere og Kristina slog mig blidt på hånden imens hun også græd. 

VI ALLE GRÆD! 

Det var helt vildt, jeg tror ikke jeg har oplevet at os alle begyndte at græde sådan her på samme tid. "Jeg skal have noget luft." Sagde jeg og gik ud fra værelset og ud af hospitalet, for at få noget luft.

Jeg kiggede tilbage på hospitalet, og ville se om jeg kunne finde den stue, hvor at Kristina lå. Jeg kiggede i hvad, 5 minutter og fandt jeg det endelig. Jeg så igennem vinduet udenfra, at Kristina og Jungkook have det sjovt.

Jeg blev med det samme jaloux, Jungkook stod så tæt på Kristina. Jeg blev så irriteret indeni. Jeg gik med det samme ind i hospitalet og op til der hvor Kristina's rum lå. Jeg åbnet døren op, og igen så jeg Jungkook tæt på Kristina.

Jeg lægnede mig op af døren, og kiggede på dem stå og grine hysterisk. Jeg tog min telefon op ad lommen, og gav mig til at filme det. For så havde jeg en grund, til at være sur og jaloux på dem. Jeg stopppede med at filme efter et stykke tid, og fortsatte med at glo jaloux på dem. 

JIMIN' POV

Jeg ved ikke helt hvad der er galt med Namjoon... Men han er måske bare lidt *HOST* *HOST* *MEGET* jaloux på Kristina og Jungkook. Jeg er den eneste der har lagt mærke til det. De andre står bare og pjatter med hinanden. 

Jeg gik over til ham. "Hyung?" Hviskede jeg. "Hm?" Svaret han. "Er du ok?" Spurgte jeg. "Mhm" Svaret han som om han faktisk ikke hørte hvad jeg sagde. Jeg tog fat i armen på ham, og trækket ham med ud på gangen. 

Han lignede en der har set et spøgelse. "Hvad så, hvad skal vi?" Spurgte han. Jeg slog mig selv blidt i panden ligesom for at signalere 'Er du dum?' til ham. "Hvad?" Spurgte han som ikke fattet noget. "Og mig som troet at han havde en IQ på 148." Hviskede jeg. "Huh?" Spurgte han. 

Jeg slog mig selv i panden igen. "Har du overhovedet hørt det jeg har spurgt dig om?" Udbrød jeg. Han kigget på mig med sådan et 'Hvad i hele hulen snemand snakker du om?' "Okay, nu spørger jeg ligeud.. Er du jaloux på Jugkook og Kristina?" Spurgte jeg. 

Han stod og kigget sådan på mig som i 'Hvad snakker du om?' men kunne godt selv se at han ikke kunne skjule det. "Ja, jeg er." Svaret han. "Men, hvorfor? Du ved jo godt der ikke er noget imellem dem. De er bare venner." Sagde jeg. 

Namjoon stod og kigget på noget bag mig. "Hvad er det?" Spurgte jeg. Idet jeg vender mig om, ser jeg Jungkook stå og holde Kristina i hånden. Jeg kiggede straks tilbage på Namjoon. "Rolig, hyung." Sagde jeg. 

Han ignoreret det jeg sagde og gik ind i værelset og gik imellem dem, han tog fat i Jungkook's arm og hev ham med ud, der hvor jeg var og der hvor vi stod lige før. Jeg begyndte at give op med Namjoon. 

Jungkook lignede ligeså stort et spøgelse som Namjoon gjorde da jeg hev ham med herud. "Hvad så, hyung?" Spurgte Jungkook om forvirret. "Det dig og Kristina laver, skal stoppe." Sagde han. "Det mig og?-" Sagde han men jeg afbrød. "Hyungie er jaloux på dig, da du var sammen med Kristina." Sagde jeg. "Men hvorfor?" Spurgte Jungkook. "Han syntes i var for tætte." Svaret jeg. 

Jungkook kiggede på Namjoon men han stod og kigget ned i jorden. "Seriøst, hyung?" Spurgte jeg. Han sukket. "Bare, ikke være så tæt på Kristina." Sagde han. "Det kan du da ikke bestemme!" Svaret Jungkook. 

Jeg blandet mig. "Kooks, kan du ikke bare gøre det. Istedet for at lave e show ud af det?" Spurgte jeg. "Nej det kan jeg ikke!" Råbte han næsten. "Seriøst kooks, dæmp dig!" Sagde jeg. Jungkook tog mig rundt om håndledet og gik væk. 

_________________________________________________

Vi kom ligepludselig til et rum, uden nogle i det. "Kooks, hvad laver vi her?" Spurgte jeg. "Min, du skal hjælpe mig med noget." Sagde han. "Okay? Hvad er det?" Spurgte jeg. "Jeg er frustreret." Sagde han. "Over hvad?" Spurgte jeg. 

Der blev stille i 2 minutter. Jeg valgte at ligge min hånd på hans hånd og omfavne den. "Kooks?" Sagde jeg og han kigget op på mig. "Uanset hvad det er, er jeg lige her. Ved din side!" Sagde jeg, han smilede at det jeg sagde. 

Hans smil forsvandt hurtigt. "Jeg tror jeg er jaloux." Sagde han. "Jaloux på hvad?" Spurgte jeg stille på at få ham til at slappe mere af, jeg kunne tydeligt mærke på ham at han var anspændt. Jeg lod ham tage hans tid. 

Jeg lænede mit hoved ned og længere hen mod ham for at kunne se ham i øjnene. Inden han skulle til at sige det. blev døren flået op. "SKYND JER! NAMJOON OG KRISTINA STÅR OG SKÆNDES!" Udbrød J-Hope. 

Vi kiggede hinanden i øjnene, vi løb efter Hoseok. 

_____________________________________________________

Vi var udenforan Kristina's værelse, vi løb direkte derind. 

Namjoon stod og hans temperament havde taget over ham. "HVIS DU IKKE VIL VÆRE SAMMEN, SÅ BARE SIGE DET ISTEDET FOR AT UTRO MED JUNGKOOK!" Råbte han. Jeg kiggede på Kristina og så at hun var på kanten til at græde. 

Jeg løb hen til Namjoon. "HYUNG! STOP! DU FOR HENDE TIL AT GRÆDE!" Råbte jeg. Han stoppede op idet samme jeg sagde det. Han kiggede over på Kristina. Jeg gav slip på ham idet jeg kunne mærke han skulle til at gå. 

Jungkook gik hen til Kristina. "Er du ok?" Spurgte han. "Jaja, jeg blev bare lidt overasket." Svarede hun. "Gjorde jeg også." Sagde jeg. "Vent, hvad?" Spurgte hun. "Øh-ingenting." Svaret jeg hurtigt.:_______________________________-

FORTSÆTTES!^^