Troldmandsanden Larry

Hvorfor Larry?!

Juno var den første der vågnede. Kentauren rejste sig op og strakte sig, og gik lidt rundt for at få gang i blodcirkulationen i benene. Derefter kiggede Juno sig omkring i deres lille lejr. Larry lå stadig og sov, men Flemming var forsvundet. Kun et enkelt fjer lå der hvor han havde lagt. Juni tænkte at det var mærkeligt. "Larry, vågn op", sagde hen og puffede stille til Larry med forhoven. Larry vågnede og gabte. "Hvad er der nu galt krikke?" Sagde han søvnigt. "Flemming er forsvundet". "Det ved jeg da godt" Larry rystede fjerene og tog sin stav op af hatten. "Nå. Hvornår gik han?" Spurgte Juno forundret. "Han gik ikke, jeg tryllede ham væk" sagde Larry og kiggede rundt . "Har vi noget mad Juno?". "Tryllede du ham væk?" Juno rynkede brynene. "Ja jeg gjorde. Hans snorken irriterede mig". "Larry, man tryller ikke bare andre væk, det er ulovligt!" Udbrød Juno. Larry kiggede, lettere misfornøjet på ham. "Hvad ved du om det?". "Min far har læst jura og lært mig om det. Du har bare at trylle ham tilbage igen!" Juno travede i cirkler. Larry sukkede. "Nå, men hvordan tryller man så nogen tilbage?" Larry kiggede på Juno, som trak på skuldrene. "Det ved jeg da ikke. Jeg har ligesom ikke en trylletilladelse!". "Ahvaffor noget?" Larry var forvirret. "En trylletilladelse. Har du ikke en trylletilladelse?!" Juno stoppede brat op og stirrede alvorligt på Larry. "Øh, nej. Jeg er en and, husker du? Jeg skal ikke have nogens tilladelser" sagde Larry og stirrede tilbage. Juno sukkede opgivende. "Sådan fungerer det ikke Larry. Nu tager vi til den nærmeste by og skaffer dig en tilladelse. Derefter finder vi ud af hvor du har tryllet Flemming hen." sagde hen og begyndte at pakke lejren sammen. Larry sad og surmulede imens. Da Juno havde pakket alt ned, kiggede han på Larry. "Hit med den". "Hit med hvad?" Sagde Larry surt. "Din stav. Så længe du ikke har en tilladelse, så må du ikke bruge den". Larry lod Juno tage staven og pakke den ned i tasken. Så begyndte de at gå mod den nærmeste by. De snakkede ikke sammen. Larry vraltede surmulende foran Juno og mumlede, mens Juno fløjtede stillede. Solen skinnede, men det var ikke rigtig varmt. Pludselig stoppede Larry op, så hurtigt at Juno næsten ikke kunne nå at reagere. "Er det der en vej jeg kan se?" Spurgte Larry. "Det tror jeg", svarede Juno, "prøv at flyv op og se". "Wauw, hvor er du dog klog krikke" sagde Larry lettere sarkastisk og lettede. Fra luften kunne han se en vej som ledte ind til en by. "Juno! Der er en by, ik så langt herfra!" Råbte Larry ned. Juno grinede tilbage og satte i galop mod byen. Larry dykkede lidt ned og fløj ved siden af ham. Juno hylede af fryd og gjorde bukkespring og Larry grinte så meget at han var lige ved at tabe sin hat. "Juno vi er der snart" grinede Larry og satte farten lidt ned. Juno slog over i trav og til sidst i tølt. Larry landede på Junos ryg. "Hold da op, hvordan er det du løber? Man står da helt stille heroppe" rappede Larry forundret. Juno grinede bare. "Det hedder tølt, mega fantastisk". Larry red på Juno det sidste stykke ind til byen. Hvis nogen havde kigget på, ville de nok have været forvirrede, da det ikke er hver dag man ser en and med en hat ride tølt på en plettet kentaur.

Inde i byen slog Juno over i skridt og gik på midten af vejen. . Larry kiggede rundt. "Det her er godt nok anderledes end den lille landsby". Juno nikkede. "Det her er noget sjov belægning. Mine hove klapre helt på det" sagde Juno, men hoppede forskrækket til siden da en bil dyttede af ham. "Møgkrikke" råbte bilisten efter dem. "Hmm Juno, jeg tror du skal gå inde i siden". Juno kiggede rundt, nikkede og fulgte Larrys forslag. Jo længere ind i byen de kom, jo travlere blev den. Biler og heksekoste var overalt på vejene, og på fortovene gik der alle mulige væsener. Mest mennesker og elvere, men også andre kentaurer, minotaure, dværge, og en enkelt drage som næsten trådte på Larry. Resten af tiden brokkede han sig, men Juno spurgte om vej, og de fandt hurtigt hen til rådhuset. De gik ind, Juno først og Larry fulgte med. Juno fik to sedler med numre på af en anden kentaurer, so. Derefter viste dem hen, så stod de i ventesalen. "Hvorfor to?" spurgte Larry nysgerrigt. "Fordi jeg også har noget der lige skal fikses. Så hvis jeg går først, så kan jeg hjælpe dig bagefter" svarede Juno. Larry nikkede, føj hen på en stol og sat sig til rette. Junos nummer blev kaldt op, så Juno gik hen og fik nogle papirer, som hen skrev under på. Derefter vinkede hen Larry over. "Ja, min ven her skal ha fornyet sin trylletilladelse" forklarede Juno. Den trehovedet flamingo gloede på Larry, men Larry stirrede olmt tilbage. To af hovederne snakkede sammen bag det tredje på et sprog Larry ikke kendte. Derefter nikkede de til hinanden og bag skranken trykkede på en knap. Larry hoppede da der lød et brag og kiggede bag sig. Væggen var faldet ind. "Den vej" skræppede det midterste, og pegede. "Held og lykke!" Juno takkede, og de begav sig hen mod hullet i væggen, Larry noget mere skeptisk end Juno. Da de trådte ind i hullet lukkede væggen sig bag dem igen. De kiggede på hinanden, og gik forsigtigt fremad. De endte foran en tung egetræsdør. "Larry, lad vær med at nævne det med Flemming, okay?" Junos stemme rystede lidt. "Skal jeg nok" sagde Larry, mindst ligeså nervøs. Juno rettede på andens hat. Derefter skubbede de døren op.