Troldmandsanden Larry

Rappede rap

Mørke. Absolut mørke. Larry trådte forsigtigt fremad. Han kunne høre Junos hovslag, men de lød fjerne. Larry rystede fjerdragten lidt og gik videre. Bang, bang, bang! Larry blinkede mod det skarpe lys der blev rettet direkte på ham. Der lød en forundret mumlen omkring ham. Larry gloede rundt. Han befandt sig midt på en scene, og foran ham sad 3 troldmænd. 2 af dem sad sammen på forreste række, mens den tredje sad helt alene på balkonen. Eller vent, ikke alene. Juno stod ved siden af. Larry sank, og trådte fremad, usikker på hvad der foregik. Han kiggede rundt på scenen og derefter ud i salen. Troldmanden på balkonen tændte en megafon. "Audition til troldmand, første forsøg. Værsgo" rungede det ud i salen. Larry tog en dyb indånding og så begyndte han at rappe derudaf.
"Hvad fanden skal det betyde, hvad skal anden nu yde
Jeg magter ikke mer. Hvad er det der sker!
Jeg var bare en and, men så døde den her mand
Nu drukner anden i problemer, som var det kviksand
Jeg havde styr på mit liv, levede så fantastisk
Men byen fattede hat, det var usympatisk
Guderne vide hvordan skæbner de ændrer sig nu
Hvor anden kan trylle og få magien til at du"
Larry klappede næbet sammen, og sat sig ned. Der var helt stille i salen. Men så begyndte de at klappe. Først stille og roligt mens så rejste de sig op og piftede. "Hvor fantastisk! Vidunderligt! Sikke et naturtalent!". De snakkede i munden på hinanden og prisede Larry helt til skyerne, men han sad bare på scenen helt paf. "Sådan et talent kunne vi godt bruge til showet på fredag! Hvad siger du and?" Spurgte troldmanden på balkonen. "Jeg hedder Larry!" Skræppede han som svar. "Fantastisk Larry. Du bliver fredagens stjerne!" Larry gloede på dem. "Men hvad med hans tryllelicens?" Spurgte Juno forsigtigt. "Nårh ja, hvis han vinder showet på fredag får han det helt automatisk, helt uden undervisning eller prøver" fortalte den mellemste troldmand. "Fedt! Jeg er på" sagde Larry og hoppede op og ned. "Oh mægtige hingst, det her ender galt" mumlede Juno mens han rystede på hovedet. "Nå, Larry, det er jo tirsdag i dag. Har i booket hotel så i kan blive her til på fredag? Ellers så kan Sigurd lige ordne det" fortsatte troldmanden. "Hvem er Sigurd?" Spurgte Larry. "Vores receptionist, selvfølgelig. I skal bare sige at Klaus har sendt jer, så ordner han det hele. Vi ses senere Larry!". De tre troldmænd stillede sig op på scenen. Larry kiggede på dem. Puf! En tåge spredte sig, og da den lettede var de væk. "Var det det?" Larry kiggede op på Juno. "Det tror jeg. Skal vi gå ud og finde Sigurd?". Larry nikkede, og sammen gik de tilbage den vej de var kommet.

Sigurd skræppede op da de kom hen til skranken. "Hvordan gik det så for dig hr And?" Spurgte det midterste hoved. Larry rappede som svar, og lod Juno om at booke dem ind på hotellet. Sigurds mellemste hoved klarede det hele, men de to andre diskuterede stadigvæk bag ham. Larry lagde hovedet på skrå, det var da et besynderligt væsen. "Hvordan kan du holde ud at have to snakkehoveder sådan der mens du arbejder?". Sigurd klukkede. "Årh det er nemt nok, jeg fatter ikke fransk. Men jeres hotelværelse er på sal 238. Elevatoren er derovre. I kan spise så meget I vil, i vores buffet på sal 3. Håber i får et behageligt ophold". Et af de andre hoveder kom med nøglen i næbet og gav den til Juno. De takkede og begik sig derefter hen til elevatoren. Men de blev nød til at klemme sig ind. Der var lige akkurat plads nok til dem mellem 7 dværge, en gris, en ko, en flagermus og en søløve. Juno sukkede men smilte venligt til dværgene. Larry fløj op og satte sig på Junos ryg. Elevatoren kørte stille og roligt op til 2 etage. Ding!. Dørene åbnede men ingen ville ind. Larry kiggede ud, men trak hurtigt næbet til sig da dørene lukkede sig igen. De kørte videre. Ding!. Elevatoren stoppede igen på 3 etage, men der var stadigvæk ingen. Larry kiggede rundt i elevatoren og fik øje på knapperne. Flagermusen kravlede rundt og trykkede på dem alle sammen. "Grrr jeg napper den!" Mumlede han til Juno, men Juno tyssede bare på ham. "Dværgene river dig i småstykker. Flagermus er deres hellige dyr. Koen og grisen er dog lettere mystiske, men måske er det pakdyr" hviskede Juno til svar. Larry rappede misfornøjet og lagde sig til rette på Junos ryg. "Det her bliver en lang elevatortur" sukkede Juno og stillede sig mere afslappet. Elevatoren stoppede ved etage 32. Larry kiggede ud og fik øje på den flotteste pool nogensinde og fløj ud af elevatoren. Juno vågnede og blev nød til at springe hen over dværgene for at komme ud af elevatoren. Larry landede i poolen og plaskede rundt over det hele. Juno stod ved kanten og gloede på Larry. "Hvad i al verden Larry?! Nu kommer vi aldrig med den elevator til 238. sal" skældte Juno, men Larry var total ligeglad. "Men Juno, det her er den bedste pool i hele verden! Jeg overhørte Sigurd 2 og 3 snakke om det!". Larry kastede sin hat hen til Juno og dykkede derefter. Juno rystede på hovedet, pakkede hatten ned i sin saddeltaske og gik hen til poolbaren.
De tilbragte 2,5 time på etage 32, indtil elevatoren kom tilbage. Juno hørte elevatordørens ding. Han vendte lynhurtigt, greb Larry op af poolen og galoperede hen til elevatoren, for derefter smække forhovene i. Larry skræppede op, "vi braser sgu da ind i elevatoren!". Men Juno havde styr på det. Et perfekt sliding stop, og de stod solidt i elevatoren. Med et haledask trykkede Juno på knap 238, og satte derefter Larry om på sin ryg. "Hvad skulle det til for?!" Klagede Larry, men Juno grinte bare. Denne gang havde de elevatoren for sig selv, og de kom lynhurtigt til etage 238. Juno fiskede nøglen op af sin taske of låste op til værelset. Larry hoppede ned og vraltede lettere mukken ind. Juno lukkede døren efter dem og faldt derefter pladask ned på en seng, specielt lavet til kentaurer. Larry stjal nogle af puderne og lavede sig en blød rede af puder og dyner, mens han surmulede. "Det her er sgu meget godt" gabte Juno. Larry tænkte sukkende tilbage på poolen, men gav Juno ret. De tilbragte resten af aftenen med at se en film på fjernsynet, indtil Juno faldt i søvn. Larry slukkede fjernsynet og lagde sig til rette i sin rede. Han tænkte over de sidste dages begivenheder og sukkede. Til sidst faldt han dog i søvn, udmattet af de mange indtryk fra den lange rejse.