Troldmandsanden Larry

Moskusanden Flemming

Det var nu cirka en måned siden at Juno og Larry var taget afsted fra kentaurernes lejr. Larry var efterhånden godt træt af at høre på Juno, som var ligeglad med om Larry fløj et godt stykke over ham. Det var ved at blive aften. De havde slået lejr i nærheden af en lille sø, hvor Juno havde fisket. Nu sad de ved et lejrbål mens Juno spiste fiskene. Ingen sagde rigtig noget, men nød lyden af cikader i tusmørket. Lidt efter lidt forsvandt de, og stilheden sænkede sig over lejren. Juno gabte og strakte sig, mens Larry lagde sig til rette i græsset. De sagde godnat til hinanden, og Larry faldt hurtigt i søvn. Juno kunne ikke rigtig falde i søvn, så i stedet lå hen og kiggede på stjernerne. Et stjerneskud fløj over himlen. Hens øjne gled i, og hen var næsten ved at falde i søvn, da PLASK. Juno satte sig op med et sæt. Hen kiggede rundt. Gløderne gav ikke meget lys. Flap. Juno gloede ud i mørket. Noget kom nærmere. "Larry?" Sagde hen sagte. Larry hørte ham ikke. Lydende kom nærmere. "Larry!" Juno hævede stemmen, og anden vågnede. "Hvad?!" Larry vrissede irriteret og gabte. "Der er noget derude" sagde Juno. Larry var nu lysvågen. Han trak sin tryllestav. Græsset raslede. Juno rejste sig op. Mørket var blændende sort. Larry bakkede mod bålet. Det kom nærmere. De holdte vejret. Ingen sagde en lyd. Græsset bevægede sig lige foran dem. Det løb koldt ned af ryggen på Juno. HIK!. Juno skreg og stejlede og Larry sendte en byge af gnister afsted mod lyden. "AV FOR POKKER" hylede den fremmede. Larry gloede på skabningen foran ham. Juno var stukket af, men kom tilbage da hen opdagede Larry ikke var med. I mellemtiden havde Larry tændt et lys med sin stav og gloede på indtrængeren. "Hvad i al verden skulle det til for?" Sagde den fremmede og gloede på dem. Juno gloede tilbage. "Hvem er du?" Spurgte Larry mistænkeligt. "Mig? HIK. Jeg er Flemming Moskusand" sagde moskusanden og svajede lidt fra side til side. "Sig mig, er du fuld Flemming?" Larry lagde hovedet på skrå. Flemming hikkede igen og rystede på hovedet. "Nej nej, jeg er bare, HIK, blevet marineret i rødvinssauce" Flemming nikkede med hovedet. Larry sukkede, mens Flemming ævlede løs omkring alt muligt. Men pludselig klappede han i. "Vent, vent, kan den der forstå os?" Hviskede Flemming til Larry og pegede på Juno. "Ja selvfølgelig. Det egen kentaur, din drukmås. Har du aldrig hørt om kentaurer?" Vrissede Larry. Flemming gik rundt om Juno. "Nøøøøj, den er godt nok fin" sagde han, helt forundret. Juno fnisede, men Larry sukkede. "Hør her drukmås", sagde Larry, "hvad med at du går den vej, så vi kan sove videre?". Flemming stoppede op og kiggede på Larry. "Hmmm, egentlig ikke. Jeg er også træt" sagde Flemming og gabte. Og så faldt han om og begyndte at snorke. Juno grinte, mens Larry sukkede højlydt. "Bare han ikke følger efter os i morgen..." Han slukkede sin stav og lagde sig ned i græsset. Juno gabte, og lagde sig ved siden af. "Godnat Larry". "Godnat Juno". Juno faldt hurtigt i søvn, men Flemmings snorken holdte Larry vågen flere timer. Irriteret fandt Larry staven frem og tryllede Flemming væk. Så lagde han sig ned og sov.