Loving you ain't easy...

Kapitel 5 - Don't tell anyone!

Jeg gik ind i omklædnings rummet hvor drengene fra 5SOS var. Jeg kunne lugte blod. Jeg kiggede hen på Michael der havde en flænge i hånden. Jeg kunne mærke fristelsen.

Jeg gik hen til ham. "Hvad har du lavet?", spurgte jeg undrende. "Jeg tabte en flaske der smadrede og da jeg ville samle den op skar jeg mig".
"Jeg har noget til at rense det med ude i min taske, kom med", sagde jeg og gik ud mod badeværelset.

"Der er ikke nogen taske herude", sagde han spørgerene. "Nej jeg må have lagt den et andet sted", sagde jeg og gik hen i mod ham. "Du må ikke sige en lyd, du kommer ikke til at huske det her", sagde jeg og bed tænderne i hans hals.

"Hvad laver du, Valerie?". Fuck! Jeg kiggede op og der stod ingen anden end Luke.

Han kiggede mærkeligt på mig og bakkede lidt væk da han så blodet.
"Du må ikke sige det til nogen, jeg forklare om lidt, bare du ikke siger det. Han kiggede mærkeligt og gik så ud igen.

Jeg gav Michael noget af mit blod så såret helede, jeg bad ham at vaske resterne af blodet af. Da han var færdig med det, bad jeg ham om at gå.
Jeg vaskede blodet af min mund og sukkede. Hvordan skulle jeg forklare til Luke?..

Luke' Synsvinkel

Jeg skulle ud at tisse. Jeg gik ud på badeværelset, da et syn man normal kun så i skrækfilm.

"Hvad laver du Valerie?". Hun så op og synet fik mig til at træde baglæns. Hun havde blod rundt om munden, og der var blod på Michaels hals. Det kunne ikke passe hun var ikke en? Nej det var hun ikke det skete kun på film. "Du må ikke sige noget! Jeg skal nok forklare om lidt, bare du ikke siger noget". Jeg kiggede lidt bange på hende, og gik ud.

Det virkede urealistisk det jeg lige så. Det er jo kun noget man ser på film, eller er det? De sår Zayn havde haft kunne godt ligne det Michael havde. Havde Valerie også bidt ham?

Valerie' Synsvinkel

Jeg måtte finde Luke og forklare inden han fik sagt noget. Jeg gik ind til drengene, men der var han ikke, og de havde heller ikke set hvor han gik hen.

Jeg gik ud ved scenen og der sad han, ude ved kanten. Jeg gik hen til ham og satte mig ved siden af ham.

Han så lidt bange ud da han kiggede på mig. "Rolig jeg gør ikke noget''. Han så ud til at slappe lidt mere af.

''Ville du forklare hvad det var der lige skete ude på badeværelset'', spurgte Luke og så på mig. ''Uhm.. Ja det bliver jeg vel nød til..'', svarede jeg og smilede skævt.

''Jeg er 120 år gammel og er født i Frankrig. Jeg blev vampyr for 100 år siden. Så det du så var min måde at få føde på, men min måde er at jeg tager lidt, giver ham så lidt af mit blod så han heler og så for jeg ham til at glemme det ved at undertvinge ham''. Luke så lidt mærkelig ud.

''Så vampyrer findes altså?''. Han kiggede op på mig. ''Ja dsv og de er ikke altid lige gode''. Jeg rejste mig op for at gå ind igen.