Loving you ain't easy...

Kapitel 8 - What a day.

"Op med dig Val, jeg har lavet morgen mad!".

Fedt, jeg sov lige så godt, men den morgen friske Dana syntes at jeg skulle op. Jeg åbnede mine øjne, og solen skar i mine øjne. Jeg kiggede ned af mig selv.

Jeg havede åbenbart været for træt til at tage mit tøj af i går aftes.

Nu hvor vi snakkede om igår aftes. Zayn kyssede mig! Hvad skete der lige for det?.

Jeg slentrede ud i køkkenet hvor Dana satte de sidste ting på bordet. "Hold da op, det ser godt ud Dana". Jeg smilede til hende og prøvede at skjule at jeg jo faktisk ikke havde brug for mad.

"Tak", hun smilede til mig og satte sig ned. Jeg satte mig også ned og kiggede på tingene. Der stod nogle pandekager, højst sansyneligt ikke er 100 procent hjemme lavede. Noget brød og noget frugt.

Jeg tog en pandekage og proppede noget sirup på. Jeg spiste det og der smagte ok.

***

Jeg gik ind på mit værelse for at gøre mig klar til at tage på arbejde. Jeg regnede med at sige op her snart og finde mig et andet job.

Jeg gik ud på badeværelset for at tage et bad. Jeg tog et håndklæde omkring mig og gik ind på mit værelse. Jeg fandt noget undertøj og fandt et par bukser og en t-shirt med print på.

Jeg tog lidt mascara på min øjenvipper, og en pink lipgloss på mine læber.

Jeg gik ud i gangen og tog min læderjakke på. jeg tog også mine nike air force på. Jeg tog mine nøgler og gik ud af døren.

***

Jeg kom over på hotellet, jeg gik over til lobby manden, eller hvad han nu hed. Jeg bedte ham om at sige at min chef skulle komme ud så jeg kunne snakke med ham.

"Jamen hej Valerie." jeg smilede. "Du ville snakke med mig?" Min chef smilede klamt til mig. Jeg har aldrig kunnet lide ham.

"Øhm, ja" jeg kiggede på ham. "Jeg vil gerne have udbetalt min løn for de næste 6 måneder og jeg siger op". Jeg undertvang ham og han nikkede. Han gav mig en check med lønnen på. Jeg takkede og gik.

På vejen ud fik jeg en besked på min mobil. Det var Zayn.

#Hey. Har du løst til at tage ud og drikke noget kaffe her lidt senere? x Zayn <3#

#Ja det lyder super, skriv adressen og tidspunktet, så kommer jeg. x Val#

Zayns synsvinkel.

Jeg havde sent beskeden. kort efter kom der et svar fra Valerie. Hun ville gerne og bad mig om at sende enadresse. Jeg sendte adressen på den tætteste Starbucks i nærheden af mig. Vi skulle mødes kl 15.

Jeg så på uret. Der var halvanden time til at vi skulle mødes. Jeg skyndte mig ud i bad, og vaskede mit hår. Jeg gik ud af badet, med håndklædet omkring min talje, og ind på mit soveværelse.

Jeg åbnede det skab der stod på værelset. Jeg fandt en hvid t-shirt frem og trak den over hovedet. Jeg trak i nogle sorte bukser.

Jeg fandt min føntørre frem og begynder at tørre mit hår. Da det var noglelunde tørt, satte jeg det. Jeg skubbede mit hår tilbage og sat det i en elastik. Det var det jeg havde gjort med mit hår meget på det sidste.

Jeg kiggede på uret, jeg havde et kvarter inden jeg skulle ud af døren. Jeg fandt min mobil og kiggede på min instagram. Jeg læste nogle af kommentarerne igennem og fulgte et par stykker.

Valeries synsvinkel

Jeg gik ned mod den Starbucks, Zayn havde sendt adressen på. Den lå utrolig tæt på min lejlighed. Jeg stod ude foran Starbucks, da Zayn kom gående. Han smilede da han så mig. Hans hår så ikke så godt ud for tiden, men han kunne vidst godt selv lide det, så det var vel fint nok.

"Hey Val" Zayn gav mig et kram. "Hey Zayn, godt at se dig igen". Han smilede og åbnede døren for mig. Jeg gik ind og satte mig ved et bord.

"Jeg går op og bestiller, hvad skal du have?", spurgte han. "Bare en eller anden kaffe". Han smilede og gik op og bestilte. Jeg kiggede lidt rundt og fik øje på to unge piger, nok 14-15 år gamle. De kiggede på mig, og så op på Zayn. Højstsandsyneligt fans. Jeg smilede kort til dem, og de smilede stort igen.

Zayn kom ned med vores kaffer og gav mig den ene. Pigerne der sad og kiggede før, kom hen til vores bord. Zayn kiggede hen på dem og smilede.

"Øh-øh, Hej Zayn", mumlede den ene pige. "Hej piger". Zayn smilede til dem. "Kan vi måske få et billede med dig". De kiggede bedene på Zayn. "Selvfølgelig". Zayn rejste sig op og en af pigerne rakte ham en mobil. "Val, kan du ikke lige tage billedet. Jeg nikkede og tog mobilen. "Smil", sagde jeg og tog billedet.