Move for me

Bloodhound palæ og loverboy

CELESTE

Hvem er han? Hvorfor virker han så bekendt? Hvor har jeg set ham før? De sorte vogne køre stadig omkring os, da vi drejer ind på parkeringspladsen foran det gigantiske palæ, de kalder Bloodhound palæ. Aiden parkere bilen bagved en lægebil, der holder parkeret foran trappen til døren. Aiden kigger mod mig "jeg kommer over og hjælper dig ud" siger han og træder ud af bilen. De pansrede vogne er parkeret lidt længere væk på den store parkeringsplads. Hvem er de her mennesker?

Døren på min side går op og jeg træder ud. Aiden placere sin hånd på det nederste af min ryg og føre mig op til døren. Hans venner? De mænd han var sammen med under angrebet i teatret, følger efter os ind i huset. Det er meget smukt, men ikke på en feminin måde. Gulvet er af mørkt træ og ser ud som om, at det sagtens kunne give splintre i fødderne, hvis man gik her med bare tæer. Der er højt til loftet og på næsten alle væggene hænger der abstrakte malerier. Aiden kigger mod drengene bag os "sig til Erika at vi er på mit værelse" han kommanderer med dem, som var de en hund, der skulle lave et trick. Aiden kigger ned på mig, med hans nærmest kobber brune øjne. Hans hånd finder sin velkendte plads på min ryg, så han kan guide mig op af trappen.

Vi ender i et stort værelse. En dobbeltseng er placeret mod væggen der er længst væk fra døren. Værelset fortsætter det rustikke tema, men der er et eller andet anderledes ved det her rum. Værelset virker ikke så personligt som resten af huset, nærmest som om at han ikke havde tænkt sig at blive. Der er ingenting der virker betydningsfuldt og ærligt talt kunne værelset godt stå tomt. Det eneste der er herinde er et par få skulpturer, en lænestol og hans seng. En dør står let på klem og jeg gætter på, at det er døren ud til toilettet. Som om han kunne læse mine tanker peger Aiden på døren "toilettet er der hvis det er" siger han. Jeg nikker stille.

Døren bag mig går op og en sorthåret kvinde træder ind. Hun smiler mod mig og så mod Aiden. Hun er smuk, så smuk. Hendes smil gør hende bare endnu mere imødekommende. Hun kigger mod min arm, hvor Aidens nu næsten helt røde trøje, er bundet fast. Hendes grå øjne kigger mig i øjnene "skal vi få tjekket på det?" spørger hun jeg nikker stille. Hun peger mod sengen "lig dig ned. Hvis altså det er okay, at hun ligger i din seng, sir?" spørger hun Aiden kigger mod os "selvfølgelig" siger han tamt.

Jeg gør hvad Erika siger og lægger mig ned, på den enormt behagelig seng. Hun binder trøjen op og blotter det åbne sår "heldigvis sidder den ikke for langt inde" fortæller hun og kigger mod mig "jeg giver dig noget bedøvende og så trækker vi den ud. Er det okay?" spørger hun. Jeg nikker og følger med idet hun finder en nål frem. Jeg kigger væk fra den arm der er såret og ser at Aiden har sat sig på lænestolen, lige ved siden af sengen. Han kigger mod armen og så ind i mine øjne. Han er så smuk. Han er nok det man ville beskrive, som den perfekte version af en mand. Muskuløs men ikke for stor. Han har tatoveringer, men ikke for mange. Hans stramme t-shirt blotter hans arme, som tydeligvis har været igennem en del. Ar fylder nærmest alle de steder der ikke er tatoveringer. Uden at tænke rækker jeg ud efter Aidens hånd, som er placeret på hans lår. Han kigger lidt overrasket på min hånd, men griber den så. Aidens fingre fletter sig ind i mine, som om vi har kendt hinanden i meget mere end en lille time. Han smiler stille "bare slap af, okay?" siger han beroligende. Jeg nikker og kan derefter mærke et lille stik i min arm.

"så såret skal have mindst to uger til at hele! Det vil sige ingen fysiske aktiviteter i tre uger" fortæller Erika, idet hun trækker de lettere blodige handsker, af hendes hænder. Jeg nikker forstående. Jeg er trods alt blevet skudt. Aiden stiller sig op stadig med hans hånd i min. Jeg er overrasket over, at hans hånd ikke er i det mindste lettere forstuvet, efter den omgang. Han hjælper mig forsigtigt op at sidde i sengen. Han kigger mod det store plaster, der sidder på min arm. Han slipper stille min hånd "har du selv sådan nogle plastre derhjemme?" spørger han. Jeg nikker "min mor er læge" fortæller jeg.

Pludselig slår det mig "fuck! Derhjemme!" udbryder jeg og stiller mig hurtigt op "hey! Du skal slappe af! Du har mistet for meget blod, til at hoppe rundt sådan der lige nu" siger han hårdt, nærmest irriteret. Han trækker vejret dybt "undskyld, at jeg hævede stemmen" siger han stille da han sikkert se, at det skræmte mig lidt. Jeg ryster på hovedet "det okay. Det bare, min familie er sikkert syge af bekymring!" fortæller jeg ham han sukker stille "har du ikke en telefon?" spørger han. Jeg kigger mod ham "nope, jeg tabte den i teatret. Den er sikkert blevet trampet flad, af den stampede der kom" siger jeg jokene. Aiden griner lidt af mig men nikker så.

Han graver sin telefon op "ring hjem! Jeg er nedenunder når du er færdig, sig at jeg køre dig hjem når du har det bedre" siger han. Jeg nikker og tager imod telefon. Jeg taster min brors nummer ind, da det er det eneste jeg kan huske udenad. Kun to bip kan høres før min brors stemme fylder min øregang "hey" siger han lidt forpustet "hej Dean, det er Celeste" siger jeg. Et lettet suk kommer fra den anden side "hvor fanden er du søs?" spørger han hårdt "jeg blev skudt i armen. En mand var sød nok, til at tage mig med hjem og få en læge til at tjekke det" fortæller jeg ham "okay. Thank god! Hvornår er du hjemme?" spørger han jeg kigger mod klokken "jeg er nok faldet ned om en time? To timer. Jeg er hjemme inden ti" lover jeg ham "køre han dig?" spørger han. Jeg smiler da mine tanker flyver over til Aiden "ja, han køre mig hjem" smiler jeg.

Mit smil er sikkert stort, dumt og virkelig creepy. Men helt ærlig? Hvem kan ikke blive blød i knæene af Aiden? Man må jo nærmest have superkræfter, for ikke at savle bare lidt. Dean afbryder mine tanker "nå, jamen så vil jeg lade dig gå tilbage til at savle over loverboy" siger han drillende "hey!" udbryder jeg. Dean griner lidt af mig "hey hey søs" siger han og lægger på. Jeg griner lidt og skubber telefonen ned i min baglomme, inden jeg går nedenunder.