Move for me

En voldelig far og en 1967 Chevrolet Impala

CELESTE

Da jeg kommer ind i det der må være stuen, står Aiden sammen med to andre drenge. Den ene ser ud som om han er på min fars alder og den anden, som jeg genkender fra teatret, ser ud som om han er på alder med Aiden, men jeg ved så ikke hvor gammel Aiden er. Aiden kigger mod mig og placere sit halvfyldte whiskyglas, på et rustikt skrivebord. I det hele taget er huset meget rustikt og giver mig fuldstændig Stonehaven vibes. Kun dem der har set Bitten, kan forstå den reference!

Aiden træder imod mig "er du okay?" spørger han. Jeg nikker med et smil og kigger så mod de to andre. Aiden kigger mod dem "Celeste det her er min fader, Frankie-" Frankie afbryder hans søn "kald mig Frank for guds skyld, please" brummer han. Jeg griner lidt, men Aiden giver bare hans far et koldt blik og hopper videre til den næste person i rummet. Aiden peger på den blonde dreng foran mig "min bedste ven, Zacharias og han kan bedst lide, at blive kaldt Zach" fortæller Aiden. Zach rækker en hånd ud mod mig og jeg tager imod den "Godt at møde dig officielt Celeste" smiler han skævt og giver mig et lille elevatorblik "i lige måde" siger jeg og kigger mod Aiden. Han kigger ned på mig "jeg lovede, at du ville køre mig hjem inden klokken ti" siger jeg. Aiden nikker "javel" smiler han og tager whisky glasset fra bordet igen. Aiden's far kigger chokeret på hans søn "shit! Nå jeg tager over til Logan og ser hvad den olding har brug for" siger han og gemmer hurtigt det chokerede blik igen Zach nikker "jeg tager med! Aiden, kontakt mig hvis der er noget" smiler han og Aiden nikker.

Jeg kigger mod Aiden "vil du have en rundvisning?" spørger han. Jeg nikker og tager hans glas "hey?" klager han jeg tager en tår og giver den tilbage til ham "du kunne også bare spørge, om du måtte få noget" griner han. Jeg trækker på skulderen og går mod et billede der hænger på væggen, som skiller sig ud fra de andre. Det ligner ikke noget bestemt, bare et smukt maleri malet med blå, guld og sort. Flere steder kan man stadig se lærredet nedenunder.

Aiden stiller sig ved siden af mig og svare på mit spørgsmål, før jeg når at stille det "det er min mor der har malet det" fortæller han mig. Jeg kigger på ham "det er det eneste min far gemte efter hun gik fra ham. Det er maleriet hun malede dagen efter de blev gift" det overrasker mig faktisk at Aidens forældre var gift. Jeg havde ikke set Aidens far, som en der slår sig ned så hurtigt. Men hey, aldrig døm en bog på dens udseende! Jeg vender mig mod Aiden "må man spørge hvorfor din mor forlod ham?" spørger jeg. Aiden kigger mod mig og nikker så "min mor blev træt af-" Aiden stopper med at snakke. Med et suk kigger han mod jorden. Jeg træder lidt tættere på ham "du behøves ikke at sige det, hvis du ikke kan lide at snakke om det" fortæller jeg ham. Han kigger mod mig "et halvt år efter de blev gift blev min far meget voldelig" fortæller han. Jeg sukker. Shit. Han kigger mod billedet "han blev alkoholiker da min onkel døde. De var meget tætte!" fortæller han jeg nikker stille "det viser sig så, at når min far bliver fuld, så bliver han voldelig" fortæller han og kigger mig i øjnene. De brune øjne er ikke så lyse, som de har været. Der er noget mere i det her blik end alle de andre han har givet mig indenfor de sidste to timer. De smukke øjne holder på en smerte, jeg aldrig ville kunne forstå og jeg hader det. Jeg ville ønske at jeg kunne fortælle ham, at jeg ved hvordan det føles, men jeg vil heller ikke lyve for ham. Jeg sukker "slog han dig?" spørger jeg ham. Aiden nikker stille "hver eneste dag" fortæller han. Aiden sukker og skubber sig væk fra det rustikke skrivebord. Han graver selv telefonen op af min lomme, med et kækt smil og stopper dermed den seriøse snak. Jeg griner lidt af ham. Han kigger på klokken "kom, lad mig vise dig resten af huset" beder han og fletter hans fingre ind i mine.

Vi ender inde i en anden stue, da jeg på 35 minutter har set hele huset. Shit det er stort. Jeg smider mig i sofaen "så hvem er the Bloodhounds?" spørger jeg. Aiden kigger mod mig og sætter sig i en af lænestolene. Han kigger rundt i stuen "os. Min far er leder, jeg er næstkommanderende. Jeg skal tage over for min far, når han træder af" fortæller han. Jeg nikker stille "så i er kriminelle?" spørger jeg. Aiden kigger overrasket på mig. Han griner lidt men nikker så "så hvad laver i? Udover at redde normale piger fra et terrorangreb?" spørger jeg. Aiden griner lidt "jeg synes ikke du er nogen normal pige, Celeste" fortæller han mig. Et genert smil finder sig vej til mine læber. Aiden trækker på skuldrene "aldrig spørg om noget, du ikke er sikker på, om du har lyst til at vide!" advare han mig. Aiden sukker lidt og giver mig et elevatorblik "skal vi få dig hjem?" spørger han. Jeg nikker stille og stiller mig op fra sofaen.

Da vi kommer ud til Aiden's bil igen opdager jeg alle de andre biler. En meget velkendt bil står lidt længere væk "vent? Er det en 1967 Chevrolet Impala?" spørger jeg og peger på den lyseblå bil. Aiden griner lidt "du kender dine biler! Ja, det er min. Den eneste bil jeg faktisk har købt" fortæller han mig. Jeg kigger på ham, som et barn der er blevet lukket ind i en slikbutik "vil du køres hjem i den?" spørger han. Jeg nikker ivrigt "kan jeg?" spørger jeg og kigger mod bilen igen. Min far havde en helt magen til da jeg var lille og jeg har altid sagt at jeg gerne vil eje en, når jeg har råd til selv at købe den. Aiden griner igen af mig "øjeblik jeg henter lige nøglerne" siger han og går ind i huset. Jeg går mod bilen og kigger ind. Den klassiske højtaler, med kassette afspiller som jeg husker, er blevet skiftet ud med en mere moderne version. Ellers er alt som jeg husker det. Bilens lygter blinker, hvilket indikere at den er blevet låst op. Jeg sætter mig med det samme ind efterfulgt af Aiden. Bilen glider nærmest ud af indkørslen. Aiden rækker mig hans telefon "tast din adresse ind, hot-stuff" siger han. Jeg tager imod telefonen, uden at kommentere på kælenavnet. Jeg taster adressen ind og lægger telefonen på mit lår, så han kan se det.