Sådan er livet

1.

Som alle gode prinsesse eventyr, med hvad der ville defineres af alverdens optimister, som generelt tror at livet kan være som handlingerne i disney-film fra 90'erne, som værende lykkelige slutninger, starter denne historie også med "der var engang", men slutter nok lidt mere leverpostejs-lykkeligt, end disney-lyserødt.

- Hej. Mit navn er Jannie. Jeg er en 32 årig kvinde, som indtil nu, har levet mit liv under andres forventninger og på kompromis af mig selv og min egen lykke.

                                                      Nogen vil kalde mig lidt af en falliterklæring, fordi jeg i min unge alder, som nogen ville kalde det, er mor til 3 børn, uden en uddannelse at prale af, eller er voksen studerende med en fremtidig fancy titel eller stilling på arbejdsmarkedet. En falliterklæring med et forlist ægteskab, der dertil medfører et giftigt niveau af misforståelser og uoverensstemmelser til et helt latterligt urealistisk niveau. Så har jeg også lige en gæld større end Kim Ks røv på steroider, som er bundet til et hus som ingen vil købe, fordi førnævnte forliste ægteskabs-medsvorne, ikke tager sin del af slæbet og lader huset stå til, med rotter, gammel mad i køleskabet og hvad der ellers hører sig til i et halloween-spøgelseshus.

                                                                    Jeg har intet stempel i mit ellers så fine, og meget udgåede pas, som jeg kun fik så jeg kunne komme til tyskland for at købe billigt slik og dåse sodavand. Verden må åbenbart vente, og den har i øvrigt ikke været lige for fødderne af mig, fordi det med at rejse koster knaster, og i bedste H. C. Andersen stil, så er jeg ærligt mere interesseret i at leve, end i at rejse. Så mine rejser har mest foregået med DSB, med lorte-magasiner og den lunkne madpakke, imens Danmark susede forbi udenfor vinduet.

- Jeg er hverken eksotisk eller særligt sexet. Hvis jeg var en bil, var jeg nok allermest trofækonens blecontainer, som engang lignede en ny og skinnende MPV, men nu er slidt og med gamle mad skjolder hist og her, juicepletter på sæderne og indtørrede vådservietter i bunden på sig.
Den starter hver gang, er pisse pålidelig, kører stadig pænt og uden problemer, men den er bare ikke helt så køn længere.

                                                         Mine patter strutter ikke længere, lårene ligner en indtørret appelsin, røven hænger og er enormt trist, og trænger pænt meget til et klap i ny og næ. Bæveren trænger til en klipning og en kærlig opvågning; men hey.. På trods af at jeg ligner en gammel stripper, som for længst burde have stoppet sin karriere i et frækt sæt lingerie, uden mælkeskjolder på, så har jeg faktisk en kæreste med en fast brystkasse, en god røv og et colgate-smil.
- Hvad der lige skete der, det aner jeg faktisk ikke helt, men jeg er da taknemmelig for, at en så fræk hapsesag som Michael, kan nyde at dyrke sex med mig, også med lyset tændt.

                              Jeg er sgu egentligt ikke noget specielt, og da slet ikke, hvis du spørger instagram, med mit kommunefarvede lange hår, og mine blågrønne øjne, som gemmes bag et tungt sæt briller, men jeg er mig og jeg er nok. Jeg fylder lidt ekstra i bybilledet, bevares, men det er nu nok mest fordi min svigermors bagværk smager så forbandet godt, og at jeg simpelthen er for doven til at gide at have en rygrad, når det kommer til sådan noget.

- Michael derimod, han er bygget af en håndværker, som giftede sig med en havfrue.
Han har brede skuldre, smalle hofter, gode arme og han er fast. Han har en svømmers krop, men ligner mere en skovhugger. Han har hårvækst som en sand viking og skægget matcher. Han har det flotteste tandsæt, og når han smiler dåner en engel et sted. Hans grågrønne øjne, kan give mig kuldegysninger når han sender mig blikke igennem rummet.
Han er et fucking bæst i sengen, og egentligt også at være sammen med engang imellem, men han respekterer mig som jeg er, og er komplet og uden et filter over for mig.

                                                                                         Jeg lærte fra en tidlig alder, at sige tingene som de er. En lort er jo stadig en lort, selvom den pakkes ind i cellofan, med flot gave-bånd og kort til. Derfor kan man nu godt tale pænt til hinanden alligevel, men det er nu sjældent at Michael og jeg gør dette; og det er sgu egentligt meget rart, at man kan kalde en idiot for en idiot, uden at skulle pakke det ind først for ikke at såre følelser, som i sidste ende er pisse ligegyldige for budskabet.

Det var noget jeg altid gjorde i mit tidligere ægteskab.
Pakkede ting ind. Legede "far, mor og børn" i de perfekte omgivelser og med den perfekte, glansbillede-agtige, hjemmegående speltmor, den hårdtarbejdende far, de artige og pæne børn, hunden, katten, villaen og merceren i garagen.
- Der er vi langt fra nu, med mig på kontanthjælp, kæresten på førtidspension. Der er ikke længere en hund eller kat, og merceren er skiftet ud med en opel

                                                                 Jeg har to børn fra mit tidligere ægteskab. Frederikke og Nohr. To fantastiske, elskelige lorte-unger, som i en alder af 11 og 8 år, virkeligt giver mig grå hår på fisseletten engang imellem. Jeg elsker dem dog stadig mere end ord kan beskrive, og ville ikke undvære vores stridigheder for noget andet i verden. Det eneste jeg kan drømme om, er at jeg havde fået dem med en anden mand; en mand som Michael, eller.. Generelt set nok bare med Michael.
Sammen med Michael, har jeg rosinen i pølseenden, vores fælles søn, Robin på 2 år.

            "Det har ikke altid været sådan" sagde katten i sækken; og det er egentligt også rigtigt nok. Mit liv så meget anderledes ud for bare 5 år siden, end det gør nu. Tænk sig, alle de job interviews med "hvor ser du dig selv om 5 år" spørgsmålet, det spørgsmål tør jeg slet ikke besvare den dag i dag. Jeg nægter, for jeg har nu set, hvor hurtigt, hvor meget og hvor drastisk ens liv kan ændre sig, på bare 5 år. Bevares, mit liv er da stadig et overdådigt kaos, som jeg bestemt hader at jeg elsker, men det var nu ikke altid sådan, og jeg tror netop at årsagen til at jeg elsker mit kaos, er fordi jeg netop engang ikke gjorde.