Noelle Damaris er en elev på Hogwarts. Hun er normalt en glad, hjælpsom og kærlig pige.
Men når man finder ud af dårlige sandheder om dem man elsker allerhøjst og stoler mest på. Forbliver man altid ikke glad.
"Har jeg ikke sagt at du ikke skal, el...
I dag er det den 5 december, og alting har virket en smule underligt. Jeg har brugt hele dagen på at lave julepynt, og pakke julegaver ind. Problemet er ikke at jeg har pakket julegaver ind, men problemet er at jeg ikke har set eller hørt fra Draco de sidste par dage.
Han har sikkert bare haft en masse arbejde at skulle håndtere, eller måske træner han noget Quidditch.
I dag er der en kamp i quidditch, jeg er selv basker på hufflepuff-holdet. Quidditch har altid været en stor del af mit liv, og det var også lidt starten på vores forhold. Jeg kan huske da jeg var 11, og jeg først lige havde lært at spille Quidditch fløj jeg af mit kosteskaft fordi George og Fred havde byttet rundt på mit kosteskaft og et gammelt et der skulle til reparation.
Jeg kan huske at jeg forstuvede mit håndled, og at Draco kom med chokolade frøer til mig. Men vi startede først med at date lidt senere, og nu er vi her. Glade sammen, og vi spiller quidditch, og lad mig lige sige en hemmelighed. Jeg ved godt at jeg kun skal spille for mit eget hold, men jeg spiller altså også nogle gange for Draco.
Det vil sige at hvis der er en basker på vej hen mod ham, så slår jeg den væk. Men det ved folk godt at jeg gør fordi vi er jo kærester.
Det var et par timer senere, og i dag var kampen Slytherin og Hufflepuff. Jeg gik rundt for at finde og ønske Draco held og lykke fordi alle har brug for et held og lykke. Jeg kunne bare ikke finde ham nogle steder, og de andre havde hellere ikke set ham.
Jeg tænkte egentlig ikke mere over det, og gjorde mig egentlig klar til at kampen skulle starte.
"På jeres pladser, færdig, og lad kampen begynde!" blev der råbt i en mikrofon, eller noget lignende. Nu gik kampen i gang, og jeg spillede som jeg altid spiller. Slå til en basker her og der, og sørge for at skyde den rigtige vej.
Mine øjne gik rundt på banen, og jeg så alt hvad der skete. Da jeg ser en basker gå mod Draco, og selvfølgelig skynder jeg mig hen for at fjerne den. Men problemet var ikke baskeren, men problemet var kosten.
Baskeren ramte mig, og det var ikke det eneste fordi min kost knækkede. Det eneste jeg endte med var at falde til jorden bevidstløs. Jeg kunne høre folks skrig, og deres bekymringer.
Det eneste jeg var 100% sikker på var at jeg aldrig skulle op på en kost igen.
det var ikke kun på grund af smerten når man lander på en dum vinkel, men at det er muligt for en godkendt kost at knække får mig til at tvivle på sikkerheden med Quidditch.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Forfatter besked:
Jeg undskylder for at der nok er stavefejl, huller, og grammatiske fejl i løbet af historien. Da jeg har været ret presset med at skrive den, ligger jeg bare det op jeg har skrevet for hver december dag. Jeg skal nok får rettet den med tiden, men lige nu kommer der bare længde på først.
