I loved you... - Danish Version

6.

"hr. malfoy de bliver nødt til at vente, vi skal nok give dig besked når hun er vågnet.." jeg kunne høre Draco og Madam Pomfrey diskutere om Draco måtte komme ind eller ej. På en eller anden måde fik de ham til at vente udenfor hospitalsfløjen.

Kort tid efter åbnede jeg stille mine øjne, og prøvede at sætte mig op, men der var en stor smerte i mit ben, og i min nakke. Jeg kiggede rundt så godt som jeg kunne, og jeg kunne se Madam pomfrey skynde sig hen til mig.

"Hvordan har du det søde ven?" spurgte hun lidt bekymret. Jeg kiggede så godt jeg kunne ned på mit ben, og svarede. "Jeg har ondt i mit ben, og min nakke.." Madam pomfrey så lidt forskrækket ud, og skyndte sig væk.

Kort tid efter kom hun tilbage med Dumbledore og professor Spire. Jeg var en smule bange, og vidste ikke helt hvor jeg skulle gøre af mig selv.

"Hun landede på nakken da hun faldt ned, og hun blev også ramt hårdt i hovedet med den der basker." sagde Madam Pomfrey, og Dumbledore kiggede kort hen på mig.

"Jeg aner ikke hvordan kosten kunne knække på den måde, men det er uansvarligt at lade elever flyve på den slags hvis de ender med at knække!" sagde Professor Spire.

"Professor Pomona Spire, vi ved ikke endnu hvad der var galt med kosten, men det ser ud som om det kun var et uheld, og det sker forhåbentlig ikke igen, men fra nu af bliver der checket op på kostene mange gange før eleverne får lov til at være på dem.." svarede dumbledore, og nikkede kort.

Madam Pomfrey løb efter noget græskar juice, og nogle piller som skulle hjælpe på smerten.

"Her søde, tag den her og hvil dig lidt. Jeg ved at der er nogle der står og venter på du vågner, men jeg beder dem om at komme senere, okay?" sagde Madam Pomfrey, og jeg nikkede kort og tog pillen.

Der var gået noget tid, og jeg havde fået sovet. Jeg havde ikke nogen smerter længere, selvom jeg kunne mærke mit ben være bundet ind i forbinding. Jeg satte mig op, og kiggede rundt. Der stod en masse flotte blomster, og en masse slik. Jeg rakte ud efter chokolade frøerne fordi jeg ville se om jeg fik et kort, som jeg ikke havde fået før.

Jeg tog en tår af min græskar juice, og kiggede rundt igen for at se om der var nogle. Jeg kunne se at døren gik op lige da jeg nøs. Det var George, og Cedric der kom ind ad døren. Men hvor var Draco?

"Noelle, du er endelig vågen." Sagde Cedric og satte sig ved siden af mig. Jeg nikkede kort. George stod bag ved ham.

"Hvor er Draco?" Spurgte jeg, det underlige var at han ikke var her, når han for et par timer siden diskuterede med Madam Pomfrey.

"Ham og de andre fra slytherin holdet prøver at finde ud af hvad der skete.." jeg var lidt forvirret.

"Men vandt de ikke?" Svarede jeg, og var en smule forvirret.

"Nej, for lige da du faldt ned af kosten, da vores søger fangede lynet." Svarede han.

"Vent så de prøver at finde ud af hvad der skete, så de kan få det til at se ud som om vi snød og kampen ikke gælder?" Spurgte jeg. George svarede.

"Vi er ikke helt sikre endnu, men det kunne det godt ligne. Er der nogle der har brugt din kost før kampen?" Spurgte George, men jeg kunne ikke helt huske hvad der skete før kampen. Det var lidt ligesom om at min hukommelse fik et slag.

"Altså Draco og jeg fløj rundt ude på quidditch banen i sidste uge?" Svarede jeg, fordi det var det eneste jeg rigtigt kunne huske.

"Din kost var ikke mærkelig der, eller lagde du mærke til noget som skete?" Spurgte Cedric. Faktisk kunne jeg ikke helt forstå hvorfor de var interesseret. Altså jeg mener at, George er ikke engang på vores hold, men han er stadig interesseret. Det er en smule underligt, hvis jeg selv skulle sige det.

"Nej, den har været helt normal, som den plejer?" Jeg lignede stadig et gigantisk spørgsmålstegn. Jeg fattede ikke helt hvad de hentydede til, men det gik pludselig op for mig.

"I tror ikke at Draco kunne finde på at sabotere min kost inden kampen?" Spurgte jeg dem begge, og det eneste de gjorde var at kigge på hinanden.

"Jeg har datet Draco i snart et halvt år, og nu beskylder i ham for at prøve at skade mig? Virkelig så burde i bare gå!" Jeg lød lidt vred. Hvem tror de at de er? Beskylde Draco for noget der var et uheld. Men alligevel kunne de snakke sandt. Jeg skulle finde ham, jeg skulle finde Draco.

-

Det var senere, og jeg havde ledt efter Draco overalt. Jeg havde spurgte halvdelen af eleverne om hvor han var, mit sidste bud var i slytherins opholdsstue.

Jeg gik stille derned af. Jeg humpede en smule da jeg havde forstuvet min ankel, men slemmere var det ikke.

Jeg havde også en smule smerte i min nakke, men det var hellere ikke så slemt. lige nu var jeg egentlig ret ligeglad med om jeg havde forstuvet en ankel, eller jeg havde ondt i nakken. Fordi Draco havde opført sig virkelig underligt på det seneste.

Jeg vidste godt hvor slytherins opholdsstue var fordi som sagt har jeg jo ventet på Draco derhenne mange gange. Jeg stod bare og ventede. Jeg ventede på jeg enten kunne komme ind fordi en anden slytherin elev var på vej derind, eller Draco kom ud.

Jeg pludselig hørte nogle snakke, og de kom nede fra gangen. Det lød som Draco, Crabbe, og Goyle.

"Var det dig der fik hendes kost til at knække?" spurgte Goyle, og det eneste jeg skyndte mig at gøre var at gemme mig bag en statue.

"Jeg fik ikke hendes kost til at knække det klarede hun fint selv, men jeg havde godt lagt mærke til at den var gået i stykker." svarede Draco, og jeg var helt i chok. Jeg kunne ikke tro at han havde vidst min kost var gået i stykke, men han havde ikke tænkt en lille smule på at sige det til mig.

Jeg kom ud fra mit skjul, og gik forbi ham. På vejen gav jeg ham dræberblikket, og jeg kunne se at han godt vidste at jeg havde hørt ham.

"Noelle!" råbte han efter mig, da jeg gik ned af gangen, men jeg ignorerede ham bare.

forfatterbesked:

Hejsa, jeg håber i har haft en god jul, og i fortsat vil have et godt nytår.

Hvad synes i om historien indtil videre?

Hvad tror i der sker imellem Draco og Noelle?