Noelle Damaris er en elev på Hogwarts. Hun er normalt en glad, hjælpsom og kærlig pige.
Men når man finder ud af dårlige sandheder om dem man elsker allerhøjst og stoler mest på. Forbliver man altid ikke glad.
"Har jeg ikke sagt at du ikke skal, el...
I dag var det den første december. Jeg vil egentlig ikke forklare det helt store fordi der er ikke så meget at forklare. Det er jul, og alle er i julestemning, selv dem fra Slytherin har pyntet op i deres opholdsstue. Det ikke fordi jeg har været derinde, for det kunne jeg aldrig finde på, men min kæreste er på det kollegium.
Du undre dig nok over hvem min kæreste er, men det er meget simpelt. Det er ham der den onde, eller faktisk hvis du lærte ham at kende ville du ikke synes han er ond, for det er han ikke.
Han er det mest kærlige menneske, som du kan møde. Han er bare misforstået.
Jeg sad og kiggede på de indgraverede initialer som Draco og jeg havde indgraveret i min vindueskarm. Jeg havde datet ham i omkring 5 måneder, og alting var helt perfekt.
Jeg elskede ham, og han elskede mig.
Jeg sad stadig i min egen verden, da der pludselig lød et skrig og der stank af røg. Jeg rejste mig fra vindueskarmen, og gik nedenunder hvor jeg så Cedric stå med en masse brændte småkager. Jeg grinte lidt for mig selv, og gik ned for at hjælpe ham med at rydde op.
"Har jeg ikke sagt at du ikke skal, eller kan finde ud af at bage?" sagde jeg lidt grinende. Han begyndte selv at grine imens han kiggede på mig, og tog en af de brændte småkager op.
"Jeg tror altså sagtens at de kan spises, der skal bare en smule glasur på, så er de så gode som nye!" Han tog en bid af den, hvor han derefter skyndte sig hen til skraldespanden for at spytte den ud.
"Ja det kan jeg da se." sagde jeg grinende igen. "Husk nu næste gang at få noget hjælp inden du også ødelægger klejnerne." Han grinede lidt, og rakte tunge. Det virker nok en smule fjollet, men her i december måneden havde vi få timer, da lærerne var i gang med at klargøre vores eksamener.
"Jeg kan sagtens finde ud af at lave klejner!" sagde han kort tid efter, og jeg rystede bare på hovedet, og lod som ingenting.
Efter vores lille småkage kamp, var der gået omkring 4 timer. Vi var blevet færdig med alle småkagerne, og havde endda fået lavet nogle nye som ikke var lige så brændte som Cedrics var i første runde.
Jeg vil selv sige at jeg ser Cedric som en bror, for han havde altid været der for mig, og han havde altid accepteret mig for den jeg er. Han har sådan lidt adopteret mig, hvis man kan sige det sådan. I hvert fald er han min bedste ven, og jeg ved han altid vil bakke mig op igennem alle mine valg.
Pludselig kom Dracos ugle flyvende, og jeg fik et chok. Det var et lille stykke papir hvor der stod, at han gerne ville se mig for at gå en tur udenfor. Derfor smed jeg forklædet, og tog hue, vanter og en varm jakke på. Jeg gik udenfor til vores normale mødested, og der stod han. Min Draco stod der og blomstrede. Hvor jeg bare elskede den dreng.
Jeg bevægede mig stille, og roligt hen mod ham. Han gik stille, og roligt imod mig da jeg kom gående. Han tog min hånd uden et ord, og smilte en smule. Jeg smilte bare mit varme glade smil tilbage, og han fjernede lidt mel der sad på mit næse.
"Julebagning med Cedric?" sagde han ud i det blå, og jeg nikkede kort. "Jep, første omgang småkager er brændt på." Han grinte lidt, og klemte min hånd kort da vi gik.
"Jeg glæder mig da virkelig til at smage dem." sagde han imens vi bare fortsatte med at gå.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
- Kommentar fra forfatteren -
Hejsa alle sammen, og glædelig første december, jeg håber at jeres første december er god, eller bliver god. Jeg vil sætte pris på vis i ville følge med i min julekalender. Hvert kapitel kommer til at være på cirka 1000 ord, men da det her er introen, og indledningen så er den blevet en smule kortere.
Tusind tak for at du læste med, vi ses i morgen. <3
