Noelle Damaris er en elev på Hogwarts. Hun er normalt en glad, hjælpsom og kærlig pige.
Men når man finder ud af dårlige sandheder om dem man elsker allerhøjst og stoler mest på. Forbliver man altid ikke glad.
"Har jeg ikke sagt at du ikke skal, el...
Min dag startede, som den stort set altid gør. Jeg står op, tager et bad osv. Efter i går havde jeg ikke rigtigt snakket med Draco. Jeg havde været for træt til at svare på hans ugler, men nu var jeg frisk og jeg var på vej til time.
I dag var en af de eneste dage hvor at vi skulle til time, men det var kun fordi der var nogle enkelte der havde valgt et gruppeforløb. Det havde jeg sammen med nogle andre, som jeg ikke var de bedste venner med, men de var stadig virkelig søde.
Jeg havde mine bøger i mine arme, og jeg gik på gangen der førte hen til klasselokalet. Jeg skyndte mig, fordi jeg var lidt sent på den. Da jeg kom frem sad min gruppe bare, og ventede på mig. Jeg smilede skævt til dem, og satte mig på den tomme plads ved siden af Susan Bones.
Der var gået et par timer, og vi var endelig blevet færdig med vores projekt. Jeg havde omkring drukket 5 kopper kaffe, fordi det var ikke fordi jeg havde fået den bedste søvn. Jeg gik på gangen, da jeg var på vej ned i storsalen for at få lidt ro til min hjerne.
Jeg var egentlig i min egen verden, da en hånd prikkede mig på skulderen, og jeg vendte mig om for at se hvem det var.
"Hejsa" sagde stemmen, eller jeg kunne sagtens genkende den. Det var George, selvfølgelig. Jeg smilede, og svarede: "Hej George" han smilede skævt tilbage, og der var en smule akavet stilhed.
"Eh, hvor skal du hen?" spurgte han så, og jeg nikkede mod storsalen, for at give ham lidt af et hint. Han begynde at grine en smule nervøst, og kløede sig i nakken.
Jeg synes personligt at han var ret sød, altså som en ven intet andet. Jeg har også Draco, og Draco er mit et og alt. Jeg ville aldrig kunne finde på at droppe ham for en anden.
"George, når nu du er et år ældre end mig, og allerede har haft om det her emne, og da jeg har lidt problemer me-.." Jeg nåede ikke at sige mere, før han havde afbrudt mig.
"Selvfølgelig kan jeg hjælpe dig Noelle!" sagde han bare ivrigt, og jeg smilede mit klassiske Hufflepuff smil. Det var hvad jeg kaldte det, fordi alle på Hufflepuff havde hver deres. Alles var en smule speciale, som fx så smilede Susan aldrig med tænderne, og det var aldrig!
George og jeg var gået ind i storsalen, og havde sat os ved Gryffindor bordet. Jeg tænkte ikke at det ville gør noget, da vi kun samles til morgen, middag, og aftensmad herinde. Jo også selvfølgelig vigtige beskeder.
Jeg fattede hat af hvad opgaven gik ud på, selvom George havde prøvet at forklare det omkring 60 gange, og nok endda flere gange end det. Jeg rystede bare på hovedet, og stillede en masse dumme spørgsmål. Jeg har vidst ikke nævnt at det jeg er bedst til er nemlig at stille dumme spørgsmål, og tit spørgsmål som jeg allerede kender svaret på.
Klokken var blevet mange, og George havde fremskaffet noget te. Jeg tror nok min den var med vanilje, og kanel. Jeg var ikke helt sikker, fordi den duftede af kanel, men smagte af vanilje. Jeg kiggede kort ned i min kop, da den pludselig var tom.
"Kan jeg få mere af den her te?" sagde jeg en smule smilende, og George nikkede bare imens han hældte mere op.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Forfatter besked: Hejsa jeg undskylder igen for at jeg ikke har fået udgivet mange af de her december dage, fordi det egentlig var ment som en julekalender. Men i stedet bliver den postet som en normal historie som foregår i julen/december.
