Kapitel 4

73 4 0
                                    


Men jeg så hans ansigt og han så faktisk ret ked af det ud, og han fik tåre i øjnene.

"Ej vent lige lidt, jeg tror han blev ked af det"
"Neejj da. Y/n pyt, ik tænk på ham" sadge George
"Ej jeg går lige hurtig ud og snakker med ham. HARRY! VENT!"
Jeg løb efter ham. Og til sidst fik jeg fat på ham "Harry! Vent lige..."

Han stoppede op og vendte sig rundt, og stirrede på mig. "Hvad vil du!?" Og tog armene over kors.
"Øhm... Unskyld, jeg vidste ikke at du ville blive ked af det"

"Nå okay. Var det bare det?" Sadge han og var lige ved at gå. Men jeg stoppede ham, hans øjne var helt røde. Og jeg kunne se at han havde brug for et kram, så jeg rakte armene ud efter ham og krammede ham.
"Tak. Nu gå tilbage til din kæreste" sadge han og så anstrengende ud.
"Nårrh Ja forresten inden jeg går du må ønske held og lykke med kampen" sadge han og smilede falsk til mig

"Kampen, hvad snakker du om?"
Og der gik det op for mig at der var quidditch idag og Draco skulle spille, jeg sadge farvel til Harry og løb ud banen.

Jeg fik øje på Ham
"Draco?.... DRACO!?" Han var kun I gang med prøven. Men han fløj ned til mig
"Nå der er Du! Jeg troede du havde glemt det"

"Øhmm ja, det havde jeg også men Harry mindede mig om det" sadge jeg og kiggede op Harry og smilede, han smilede tilbage for første gang.

"Nååå... Det var da godt" sadge Draco og kiggede op på Harry

"Nå men jeg vil også bare lige ønske dig held og lykke"

"Tak tak" sadge Draco og kyssede mig

Jeg satte mig op på bænkene for at heppe på ham.

Han gjorde sig klar, og kiggede ned på mig der sad og klappede

"GO DRACO, GO DRACO, GO DRACO!"
Han smilede til mig, og inden jeg nåede og se mig omkring var kampen allerede igang. Men det var som om at der var noget galt. Nørden Oliver og Draco sad på deres kuste og skændes, jeg kunne jo ikke høre hvad de snakkede om, da De var oppe i luften. Men en ting var at de så sure ud på hinanden. Jeg prøvede at få Dracos opmærksomhed ved at vifte med armene, han kunne sagtens se mig men han ignoreret mig bare. Jeg gik hen på den anden side af bænken til Hermione der sad og heppede på Ron.
"Hey! Hvad er det Draco og Oliver skændes om?" Spurgte jeg hende imens jeg kiggede op på dem og knebte mine øjne sammen.
"Nåårh de diskuterer sikker bare om hvem der er bedst"
Men det lignede det altså ikke. Jeg kunne se en af de der mærkelige bolde der kom susende imod dem begge, Oliver flyttede sig med det samme, men Draco havde ikke opdaget bolden endnu.
"DRACO!!! PAS PÅ. FLYT DIG DRACO!" råbte jeg så højt jeg kunne. Men han hørte mig ikke, han sad løst på kusten og bolden fyrede ind i han hoved, han kunne ikke holde balancen, og han faldt ned af kusten.
"NEJ! NEEJJ! DRACOOO!" jeg kunne mærke mit hjerte bankede og jeg løb i en hulens fart ned midt på banen til ham. Han lå med lukkede øjne og han havde fået næseblod.
"Draco...? DRACO!? KAN DU HØRE MIG!!??" Han svarede mig ikke men han smilte lidt skævt til mig.
"HALLO KOM OG HJELP!" Han åbnede langsomt øjnene. Og lidt efter kom nogen af professorerne ned.
"he- hej?... e- er det y/n?" Sadge han med han hæse stemme
"Draco! Ja. Det er mig!" Jeg kunne se at han ikke havde det for godt så vi fik ham op på hospitalet. Han lå der med lukkede øjne og en masse hudafskrabninger, jeg satte mig på kanten af hospital sengen, og holdte ham i hånden.
"Y/n? Je- jeg elsker d- dig" jeg kunne ikke lade vær med at smile til ham. Nogen af det andre kom ind for at se om han var okay, og da de så mig sidde sammen med ham begyndte de:
"Aww de er så søde sammen" Det var blandt andet noget Ron og Hermione sadge.

Ligsom Min BrorWhere stories live. Discover now