Ligsom Min Bror

Kapitel 8

Sommerferien gik hurtigt, og Draco havde været hjemme hos mig flere gange.
______________________________________

Jeg stod op og kiggede på uret. Klokken var allerede 10.00, og jeg skulle være ved hogwarts ekspressen kl. 11.00, jeg skyndte mig så hurtigt jeg kunne. Og pakkede mine ting. Jeg fik sagt farvel til mine forældre, og løb hen til det nærmeste bus stoppested, jeg gav chaufføren min billet og satte mig ned. Bussen stoppede jo ikke præcis ved ekspressen, så jeg måtte spurgte hen til platform  9¾. Og løbe igennem muren. Jeg kunne se at hogwarts ekspressen var på vej, og imens den var det, prøvede jeg at finde Draco.

"Draco! Hallo hvor er duuu? Dracooo!?"
Jeg kiggede rundt til alle sider og langt om længe fik jeg øje på ham, han løb hen til mig og gav mig et stort kram. Jeg kyssede ham på kinden. Vi satte os ind i toget, vi sad i en af de første kabiner. Vi sad og snakkede lidt, og det var rigtig hyggeligt at se ham igen.

"Jeg tænkte på... øhm nu har du jo mødt min familie, sååå... Hvornår tænker du at jeg kan møde din" sadge jeg og så lidt genert ud.

"Åhh Y/n Du vil ikke kunne lide at møde min mor og far"

"Jo da! Selvfølgelig vil jeg det, nu har vi jo været sammen i 4 måneder, er det ikke på tide!" Han sukkede lidt da jeg sadge det.
"Nu må du ikke blive sur, men min far er lidt træls. Du ved, og han er ikke glad for at jeg er kærester med en der kun er halvblod" jeg kiggede lidt ondt på ham.

"Så du gider ikke at være sammen med mig mere!?" sadge jeg og var trist og sur på samme tid.

"Altså Y/n, vi kan jo stadig godt væ-" jeg lod ham ikke snakke færdig men jeg tog mine ting og gik.

" prøv at hør. F#ck dig!" Jeg gik ind i en anden kabine. Og så at trioen sad der inde, jeg havde stadig tårer i øjnene.
"Må jeg sidde her?" Spurgte jeg og prøvede at smile.

"Jeg troede du sad med Draco. Men jo jo bare kom ind" sadge Hermione.

"Hvad skete dig lige med dig og Draco" spurgte Ron mens han havde munden fyldt med slik.

"Øhmm... Jeg tror at han har slået op med mig" jeg fik endnu flere tårer i øjnene, og Hermione tog hånden om mig.

"Hvorfor da?" Spurgte Harry og så meget forvirret ud. Jeg kiggede ud  af glas dørene og kunne se at Draco stod at bankede på.

"Y/n luk mig nu ind! Jeg ber dig. Y/n Jeg elsker dig jo. Lad mig forklare" jeg kiggede op på ham og rullede øjne.
"Skal jeg lukke ham ind eller...?" Spurgte Ron, jeg tror ikke han havde forstået at jeg ikke vil snakke med Draco.

"NEJ! DET GØR DU BARE IK!" sadge jeg og kiggede surt på ham.

"Nåårh Ja harry. Ømm grunden til at jeg tror han slog op er vist på grund af hans f-"

"Y/N STOP SÅ! DET PASSER JO IKKE. DET VAR IKKE DET JEG SADGE! LUK MIG NU IND!!" Det var Draco der stadig stod og prøvede at komme ind.

"Jeg tror gerne han vil snakke med dig" sadge Hermione forsigtigt.

"Urgh. Fint!" Sadge jeg og rullede øjne. Jeg gik ud af kabinen og stod og gloede på Draco.

"Hvad er det du vil Malfoy!?" Sadge jeg og tog armene over kors.

"Y/n undskyld... du ved godt jeg aldrig ville miste dig. Og jeg har altså ikke slået op med dig. Du er jo forfanden den jeg elsker over alt på jorden," han begyndte at græde. Og tog armene frem for at kramme mig, jeg skubbede lidt til ham med min albue. Jeg kiggede ud af vinduet og så at vi snart var fremme. "Uanset hvad du siger. Kommer jeg ALDRIG! til at kysse dig igen" jeg gik fornemede ind til Ron, Harry og Hermione igen.

"Fik du snakket med ham?"

"Tror du helt ærligt at jeg gider og snakke med en taber som ham!?"

"Ej come on Y/n Vi ved alle sammen godt at du elsker ham inerst inde!" Sadge Harry og kiggede på mig og så serriøs ud. Jeg gad ikke at svare ham. Men kiggede bare ud af vinduet og så at vi var fremme, jeg tog mine ting og gik grædende ud af toget. Jeg kiggede op på hogwarts og gik stolt ind. Jeg fandt mit værelse og begyndte at pakke ud, jeg havde låst døren sådan at der var ingen der kunne komme ind. eller Draco kunne faktisk godt. Jeg havde glemt alt om at han havde fået ekstra nøglen, så gæt Hvad. Jo selvfølgelig kom han brasene ind.

"Y/n! Jeg har ikke lyst til at det skal slutte her! Det er jo dig! Dig er der den rigtige, og dig jeg elsker" Jeg kiggede over på ham, og kunne se at han var sygt ked af det.

"Du har selv valgt det... Din far, vil ikke have at du er kærester med mig, fordi jeg "kun" er halvblod"

"Men Y/n det er jo bare min åndssvage far. Han skal ikke ødelægge det for os, jeg er fuldstændig ligeglad med hvilket blod du har I dig. Jeg elsker dig jo, og det ville jeg altid gøre!
Tilgiv mig Y/n, tilgiv mig..."  

"Jeg kan sagtens tilgive dig... Men nu syntes jeg at du skal gå, jeg gider ikke se på dig mere"

"NEJ! Y/N JEG FORLADER DIG ALDRIG!"

"Slap af! Man"

"Y/n Jeg prøver alt for at gøre dig glad! Jeg prøver alt for at få dig tilbage!
Jeg prøver alt for at... Du kommer til at elske mig igen..." Jeg så tilbage på alle de minder vi havde haft. Og jeg kunne heller ik fatte at det skulle slutte her, Draco var blevet en del af mit liv, han var ligsom min bror.

Jeg gik langsomt hen mod ham med tåre i øjnene, jeg lænede mig ind til ham og omfavnede ham.

"Undskyld" sadge jeg blidt.

Han krammede mig tæt.
"Y/n... d- du er den person I verden som betyder ALT!" Han kyssede mig på panden, og det var vildt underligt, jeg kunne ikke forstå om vi var:  venner, kærester, ex kærester, ikke noget. Det var så mærkeligt.

"Draco Lucies Malfoy... Jeg har altså altid elsket dig"