Bullied by him [1D]

"Old enemies & new friends"

Kapitel 36, Old enemies & new friends.

*LOUIS POW*

Endnu en gang havde Harry brug for min hjælp. Ha! Jeg vidste den pige ikke var god for ham. Ikke fordi jeg personligt ikke kunne lide hende - jeg havde heller ikke sagt jeg kunne -, men fordi hun gav mig en mærkelig følese. Jeg kunne ikke forklare den, men den føltes ikke god. Ikke at det havde noget med Harry at gøre, jeg kunne bare ikke lide ideen af Melaney og Harry sammen. De ville få pæne børn dog.

"Undskyld sir?"

Jeg blev revet ud af mine tanker, af den irriterende unge dame medarbejder i lufthavnen. Hun så irriteret på mig og holdt krævende sin hånd frem. "Dit pas?" Jeg gravede utoldmodigt rundt nede i min taske, indtil jeg fik fat på den lille røde bog der åbenbart betød så meget. Jeg rakte det irriteret til hende og lænte mig op ad bordet hun sad ved. Da hun så mit navn, blev hendes kinder røde, og hun blev med det samme nervøs.

"Er det ikke død kedligt at arbejde her?" Spurgte jeg og lod som om jeg var intresseret.

Hun stivnede i et par sekunder og så op på mig.

"H-hvad?" Stammede hun. Jeg kiggede fortsat på hende. Hun hørte mig udmærket.

"Min mening betyder ikke noget her" Sagde hun lavt. Jeg sukkede irriteret og rullede med øjnene. Hun rakte mig min billet, og jeg snuppede den ud af hånden på hende.

"Tak..." Jeg kiggede på hendes sølv farvede navneskildt ,,Katarina". Jeg sendte hende et skævt smil og spankulerede ud af gaten. Så meget som jeg hadede offentlige fly, hadede jeg også vores privatfly med irriterende medarbejdere der hele tiden vimsede om én. Heldigvis havde jeg pladser på førsteklasse. Jeg mener hvem tror de jeg er? Jeg gider da ikke sidde nede sammen med de ulidelige børne familier med skrigende babyer.

* * * *

10 TIMER SENERE

* * * *

*HARRYS POW*

* * * *

"Harry! Harry! HARRY"

Jeg sukkede og lagde bogen jeg havde siddet og skimmet fra mig.

"Jeg kommer!" Svarede jeg.

Efter aftnen med Melaney havde jeg besluttet at tage hjem og besøge det hus jeg ikke havde boet i siden jeg gik til audition på xfactor. Min mors hus. Gemmas hus. Mit hus, engang. Jeg sukkede igen, og kiggede rundt i mit gamle værelse. Fodbold plakater og billeder af forskellige piger hang på væggene. Jeg rsytede på hovedet. Det føltes så... så mærkeligt at stå her igen. "Harryyyy!".

Jeg rystede på hovedet og løb ud af værelset og ned af trapperne. Gemma stod i køkkenet og så underligt på en opskrift. Jeg grinte og snuppede den ud af hendes hænder.

"Lad du mig om det" Grinte jeg. Hun fnyste.

"Som om du kan finde ud af det" Svarede hun og satte sig op på køkkenbordet.

"Glem ikke at jeg engang arbejdede i et bageri"

Jeg tog grøntsagerne ud af køleskabet og lagde dem i vasken.

"Jeg tror nu helst jeg vil glemme billedet af dig i et forklæde" Sagde hun og lagde legende hovedet i sine hænder. Jeg smilte og lagde maden fra mig.

"Det må mor gøre" Sagde jeg.

Jeg fulgte efter Gemma ind i stuen. Vi satte os i sofaen med benene på sofabordet.

"Så Harry" Begyndte hun. Jeg kiggede forskrækket hurtigt over på hende.

"Nej! Stop det lige nu. Jeg kender det der udtryk, det er ikke min ven" Afbrød jeg hende og rejste mig op.