Blackout

Regnen...

Jeg når frem til skolebygningen, og er jeg faktisk lidt sent på den, så jeg sætter farten op mod biologi lokalet. Døren står åben og jeg smutter ind, det første der møder mig er en larmende flok børn, der venter på læreren kommer. Vi er ret vant til at hr. Carlsen kommer for sent, han er altid lidt rodet og går ikke så meget op i et par minutter. Jeg finder min plads og sætter mig. Da der er gået 3-4 min (noget der føltes som en evighed) kommer hr. Carlsen endelig og begynder at snakke om en eller anden VIRKELIG spændende mekanisme,  men mine tanker er ligesom et andet sted. Jeg kigger lidt ud ad vinduet og ser regnen dryppe udenfor. Regn er enlig en sjov skabning. Regnen er blød, regnen er hård. Regnen er våd, regnen er tør. Regnen er hyggelig, regnen er skræmmende.  Regnen er larmende, regnen er stille. Hvis bare man var en af de små ubetydelige dråbe, men alligevel så nødvendig og så ønsket. Det er hr. Carlssonn der river mig ud af min lille boble "sig mig miss Holmes følger du med". "Øhhhh ja ja jeg er helt med" svarere jeg lidt kulret. Da timen er gået og klokken lyder, haster jeg ud af lokalet , mod mit skab.