Forladt

Kapitel 6

Der kom mit kapitel. Endelig. - Anna

Månederne er gået hurtigt. Intet nyt. Bare det samme igen og igen.
Jeg er på vej ned til mit sted men der er noget. Noget forkert.
Jeg går derned alligevel. Kan ikke se så meget fordi det regner. Ser bare ned på jorden da jeg ser nogen fødder. Store sorte sko.
>> Hej << jeg prøver at gå forbi men de spærrer vejen.
>> Er du Claire? << jeg nikker nervøst.
>> Følg med. << jeg ryster kort på hovedet og løber væk fra dem. Jeg ser mig kort over skulderen og de er væk.
Jeg løber stadig lidt videre da jeg ser en stor sort skikkelse midt på vejen. Jeg når ikke at stoppe og løber lige ind i ham. Han holder mig fanget.
>> Har du rebene? << jeg ser panikslagen fra den ene til den anden.
>> Ja men først << han tager en sten op fra jorden og... Alt bliver sort.

Vi har snart gået i et par dage da vi når byen. Himlen er næsten rød. Skovene og husene er sorte. Intet lys.
Det her har altid været min opfattelse af jordens undergang. Men jeg lever.
>> Hvad skal vi nu? << spørger den ene. Ham den anden nikker med hovedet og de fortsætter. Ned i en gyde og ned ad en kælder. De åbner døren. Det har før været en gildesal men der var åbenbart nogen som syntes at et "fængsel" var bedre.
>> Ind. << en af dem skubber mig.
>> Claire << en dreng med mørkt hår og mørke øjne løber over mod mig. Han er meget beskidt og har mange sår rundt omkring. Men der er noget ved hans øjne. William.
>> William << jeg prøver at virke kold men min stemme er meget skrøbelig.
>> Hvor har du været? Hvad skete der? Hvorfor sagde du ikke farvel? << der er to sider af mig. Den ene side ville fortælle ham alt. Og den anden side.
>> Det kommer ikke dig ved. << prøv at undgå at sige for meget. Virk kold.
>> Men hvad fanden laver vi her? << jeg ser rundt. Væggene er grå. De har nok været hvide. Der er ingen vinduer og søjlerne midt i det hele er bare i vejen.
>> Det tror jeg godt du ved. << jeg ser rundt. En masse mennesker. Ikke rigtigt så mange jeg kender.
>> Ja. Gud! Halskæden! << jeg panikker. Den sidder så fint om min hals. Ligesom da jeg fik den.
>> Er der et sted? << jeg ser mig febrilsk rundt. Ingen steder.
>> Følg med << en eller anden gammel mand.
>> Der. << han peger på en lille lem.
>> Tak << jeg smiler. Tager min halskæde og ligger den ind i lemmen.
>> Kom. Hurtigt. << vi skynder os ud og lukket døren efter os. Og vi når lige at komme hen til de andre da døren går op og to... Vagter? Kommer ind.
>> Claire << jeg ser rundt da en pige rejser sig.
>> Ikke hende. Hende << en af dem peger på mig. Jeg rejser mig langsomt.
>> Kom nu. Vi har ikke hele dagen << jeg følger langsomt efter da en af dem tager fat om mine hænder.
Vi går igennem det der engang var en gågade og videre ned mod en stor mørk bygning.
De fører mig ind ad en dør og jeg kan ikke se noget derinde. Men vagterne puffer mig ind alligevel.