Forladt

Kapitel 3

Der udkom kapitel 3. Håber at i kan lide det. Jeg ved godt at det er lidt kort men der bare så meget der gør at jeg ikke får så meget tid. - Anna

>> Hej << min nye lærer/træner, står foran mig. Men i modsætning til Anthony er ham her faktisk ung. Den samme dreng fra før. Ham der viste mig hen til det der møde noget.
>> Hej << jeg smiler stille.
>> Jeg hedder David. << han smiler sødt. Og jeg smiler genert.
>> Claire << vi giver hinanden hånden.
>> Sæt dig. << bag mig står der et par stole og en tavle. I den lille træhytte kan der næsten heller ikke være plads til mere.
>> Hvor meget ved du om tempestas control? <<
>> Om hvad? << en masse ord. Totalt volapyk.
>> Ikke noget. Jeg fortæller dig om det. << han smiler.
>> Tempestas er... Vi har en kraft der kan... Hvad siger man... Styre naturen. << hvis man ser på mig nu er jeg et stort spørgsmålstegn.
>> Så du vejret? Det gjorde du. Det er os. << han smiler. Skal nok lige øve sig på at forklare.
>> Jer? Men før sagde du magi? << den ene træning efter den anden.
>> Vores magi. << han trækker på skuldrene.
>> Fine. << jeg himler med øjnene.
>> Vi kan styre vand, ild, vind og frost. << han smiler. Som om.
>> Vi kan ikke skabe sne men er nødt til at fryse vand. Vi er nødt til at have noget at sætte ild til og er nødt til at have is eller vand til at styre vandet. Og vinden... Er nok det eneste vi ikke har brug for eksisterende ting til. << det luder jo åndssvagt. For kort sagt styrer de varme, kulde og vind. Og så er det meget det samme som de andre. Det samme som William.
>> Vis mig det. << jeg har lagt armene over kors. Smiler nu.
>> Som du vil. << han stiller sig bare og pludselig kommer der vind. Men ikke bare et vindpust. En storm. Jeg kan se papir flyve rundt. Vinden stopper og tingene står stille et kort øjeblik før tyngdekraften vinder.
>> Det er da meget det samme som de jeg kom fra. << jeg trækker på skuldrene. Prøver at virke ligeglad.
>> Ja. Og det ville høre det lettere for dig << vores øjne mødes.
>> Lad os prøve det nu << jeg rejser mig fra den stol jeg sad på. Den knirker lidt.
>> Gamle bras << jeg mumler det bare. Lavt.
>> Vind er nok lettest for dig. << han smiler stille.
>> Jeg viser dig hvordan. << Det begynder at blæse igen.
>> Nu er det dig << jeg gør ligesom ham men der kommer ingen vind. Ikke før jeg vælter.
>> Prøv at få vinden til at løfte bladet der. << ignorer han at jeg ikke kan eller hvad?
Jeg retter min opmærksomhed mod bladet og det svæver hen til mig.
>> Du gør det helt forkert. Der skal jo komme vind. <<
Jeg tager en tung bog. Får den til st svæve under loftet og lader den så falde. Og papiret på bordet svæver lidt før det lægger sig på bordet igen.
>> Ja. Det var så ikke på den måde. << Han ryster smilene på hoved. Grin ikke ad mig.
>> Undskyld. Men der er bare så meget st forholde sig til. << jeg vender mig om for at gå. Og David stopper mig ikke.