Elementernes Sande Mester (BTS ff) Del 2

Kapitel 1: Bag tremmer

Kort resumé af bog 1:

Y/N og hendes kræfter blev opdaget af BTS, da hun ved et uheld stødte ind i Jungkook. Også selvom de ikke var imødekommende i starten, skiftede det hurtigt.
Y/N fandt ud af næsten alt om skyggerne, som hun var helt udvidende om i starten.
Hvordan at de havde prøver at samle deres kræfter, som forklarer deres navn og udseende. Hvordan at skyggerne gjorde det hele for magt, og at de mente at kune personer i magisk besiddelse fortjente at leve.
Men af en eller anden grund havde de brug for Y/N. I lang tid prøvede BTS at beskytte hende, men så en dag endte det med at skyggerne brød ind på organisations hovedkvarter.
Og i det næste øjeblik, var alting sort.

Y/N's P.O.V

Mit hoved snurrede rundt i mørket, med den dunkende hovedpine i baggrunden, imens mit syn stadig var sløret.
Jeg kunne mærke at jeg var svimmel, og hvis jeg rejste mig op, ville jeg helt sikkert falde.
Jeg lå på noget hårdt, og her lugtede som om man var nede i en kloak. Luften var fugtig og tung, og miljøet virkede allerede beskidt, også selvom jeg knap kunne åbne øjenene.

Hvor var jeg?

Jeg gned mig selv i øjnene, og koncentrerede mig kraftigt på at tænke klart igen.

Hvordan var jeg endt her?

Flere forvirrede tanker blandede sig rundt, i min allerede udmattede tankegang.

Jeg blinkede et par gange, og derefter blev mit syn langsomt klart igen.
Her lignede hvad der lugtede af. Gulvet jeg lå på var beskidt og fedtet. Der var kun et vindue, som ligepræcis gjorde det lyst nok til at kunne se, og en slidt træ dør, i midten af den modsatte væg af vinduet.

Jeg prøvede at rejse mig op, men faldt hurtigt efter i forsøget på det.
Skrammer, blå mærker og sår var både mine arme og ben tildækket af.
Mit tøj var flået i stykker hist og her, som fremhævede små brandsår, som ikke havde helet endnu.

"Hvad i-" Mumlede jeg for mig selv, og mærkede de små stik af smerte svide overalt. Hvordan var alt det her sket?

Jeg lukkede øjnene i gang med at fremkalde de glemte minder, imens jeg gned to fingre på tindingen.
Pludselig kom det hele tilbage til mig på en gang.
Hvordan skyggerne var trængt ind i hovedkvarteret. Hvordan de sprang alt i luften, imens folk kæmpede for deres liv. Hvordan vi havde fanget en af dem, men endte selv med at blive opdaget.
Hvordan det hele til sidst bare var gået i sort.

Tårer trillede ned af min kind, imens jeg tog mine knæ ind til mig.
Alt sammen min skyld.

Men jeg kunne ikke sidde der. Hvert et sekund talte, og jeg måtte have mig et overblik.
Jeg prøvede igen at rejse mig op, men mine ben blev ved med at give efter under mig.
Hulk og snøft genlød i rummet, da panik og angst fyldte mig.

Ikke føle.

"Okay Y/N, slap af. Hold hovedet koldt. Træk vejret dybt." Fortalte jeg mig selv, i et forsøg på at slappe af.
Langsomt og mere kontrolleret rejste jeg mig op igen, og denne gang lykkes det.
Jeg haltede over til den gamle slidte trædør, og rev i jernhåndtaget, men selvfølgelig var den låst.

Frustreret haltede jeg videre over til vinduet, hvor det svage lys lyste igennem. Uden dét, ville der være fuldkommen mørkt inde i rummet. Tremmer var foran vinduet, så det var umuligt at kravle igennem det.
Jeg så ud, i håb om at kunne spotte et genkendeligt sted, så jeg i det mindste kunne finde ud af hvor jeg befandt mig, men det eneste jeg kunne se, var en overskyet himmel.

Pludselig slog det mig. Elementerne. Jeg tog min hånd frem, i et forsøg på at lave en ildkugle, men intet skete. Igen og igen prøvede jeg at fremkalde bare et eller andet magi fra en af elementerne, men intet skete.
Selvfølgelig havde skyggerne også tænkt på det, men hvordan de havde gjort det, havde jeg ingen ide om.

Jeg stivnede da jeg hørte et klik i døren. Panik skyllede ind over mig, imens jeg hurtigt forsøgte at finde på en måde at undgå hvem der ville træde ind af døren, men jeg var fuldkommen blank.
Hvad var der overhovedet af muligheder i et fuldkommen tomt rum?
Ligemeget hvad, var det allerede for sent.
Nogen havde nemlig allerede trukket ned i dørhåndtaget.