Elementernes Sande Mester (BTS ff) Del 2

Kapitel 8: Dreville

Namjoon sukkede før han endelig bankede tre gange på døren, og trådte derefter et skridt tilbage.
Intet svar.
Han prøvede igen, men denne gang en smule hårdere. Stadig intet svar.
"Hallo? Er der nogen?" Sager Jimin, før han forsigtet tog ned i håndtaget, og åbnede døren på vidt gab.

Der var ingen at se.
—
Y/N's P.O.V

Det var næste dag. Det lille hus var næsten ikke møbleret, men vi fandt alligevel nogle tæpper. Der var også lige knap nok plads til os alle otte på gulvet, så vi havde ligget meget tæt.
Min ryg gjorde en smule ondt.
Der var nogle dåser tun i et skab, og vi fik vand fra vandhanen.
Der var ingen i syne, så vi tillod os at spise og drikke det.

Taknemlig for det lille måltid, begyndte vi at gå videre.

~~

Grusvejen havde ændret sig til asfalt, og der var begyndt at komme færre og færre træer.

"Se!" Sagde Hoseok og pegede begejstret en smule oppe mod himlen. Over trækronerne kunne man se toppen af nogle høje bygninger, som måtte være de første huse i Dreville.
"Yess. Nu må der da ikke være meget mere end en kilometer derhen." Sagde Seokjin. "Vi kunne alt for godt bruge en af flaskerne med de helende serum i."

Jeg nikkede. De fleste af mine sår havde fået en sårskorpe, men det havde ikke ens betydning med at de ikke stadig gjorde ondt.

"Hvor skal vi gå hen? Tror du ikke folk vil kigge mærkeligt på os hvis vi går ud i offentligheden sådan her?" Sagde Yoongi og så ned ad sig selv.
"Vi har ikke rigtig noget valg." Sagde Namjoon, som selvfølgelig havde ret.

Vi fortsatte ligeud i 20 minutters tid, før de sidste træer på siden af vejen begyndte at forsvinde.
Men synet var ikke noget at blive begejstret for.

Byen lå i ruiner. Husene og de store bygninger lignede noget der havde været centrum i en krig. Sten, glas og beton lå spræt ud over hele den store vej. Støv svævede i luften, og gjorde de tåget.

Men det værste af alt, var at der var intet tegn på liv. Der var helt øde.

Hvad fanden gør vi nu?

"Hvad i helvede har skyggerne lavet?" Spurgte Yoongi.
"Jeg aner det ikke...." Svarede Hoseok en smule mundlam.

"Men hvad skal vi så stille op? Hvad hvis vi ikke kan finde nogen?" Sagde Seokjin.
Jeg trak på skuldrene.
"Vi bliver nødt til at lede. Vi kan ikke gøre det her alene" Sagde jeg.

"Men hvem og hvor skal vi lede efter?" Spurgte Seokjin.

"Jeg savner vores far... Jeg har tænkt meget på ham siden oprøret." Sagde Jungkook kun lige højt nok til at vi kunne høre det, imens han så ned i jorden.

"Jeg ved det... Men han kan måske ikke end gang hjælpe os" Sagde Namjoon.

Jeg havde ondt af dem. De måtte savne ham utroligt meget.

"Måske en af de andre grupper?" Foreslog jeg.
"Måske, det er ikke et dårligt bud" Sagde Taehyung.

"Jeg har det! Lee Ji-ho" Sagde Yoongi selvsikkert.

"Hvem?" Sagde vi andre i kor.

"Kan i ikke huske det? Lee Ji-ho, forfatteren af elementernes sande mester" Svarede Yoongi.

"Nååå ja. Han ved sikkert en masse om skyggerne, og kan måske fortælle om de manglende sider!" Sagde Jimin.
"Men hvordan kan vi finde ham?"

"Han er forfatter. Der står sikkert noget om ham i en bog eller et sted på internettet" Sagde Taehyung.

"Vi har ingen tid at spilde. Der må være en computer, der ikke er ødelagt, i en af bygningerne" Sagde Seokjin.

"Det lyder rigtig godt, men kan vi ikke finde noget at drikke og spise først?" Spurgte jeg mens min mave rumlede.
"God idé. Jeg er hammer sulten." Sagde Jungkook.

Og med det gik vi mod den første bygning, med en plan som ikke var værst.