Elementernes Sande Mester (BTS ff) Del 2

Kapitel 13: Endelig fred

Det er lang tid siden, nok mere end et år. Tænkte at jeg ville afslutte den :)  Jeg kommer ikke til at uploade faste kapitler, men jeg vil prøve at gøre det en gang i mellem.

Y/N P.O.V

Vi trådte over alle skyggerne, og skyndte os ud af lejligheden. Ji-ho var ingen steder at se. Vi luntede væk fra bygningen indtil vi var kommet langt nok væk. Vi stoppede alle op en smule forpustet. Vi befandt os i en lille sidegade.
"Det v-var vildt" Sagde Hoseok, imens han prøvede at få vejret. Jeg nikkede og bekræftede at jeg var enig. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne udrette den slags magi.
"Gæt hvad jeg fandt" Sagde Taehyung. Vi så alle op på ham. Han rakte en grøn flaske op, som jeg omgående genkendte. Det var væsken med helbredende kræfter!
"Hvordan?" Spurgte jeg forbløffet.
"Den lå på en reol i Ji-ho's lejlighed. Jeg snuppede den før vi tog afsted." Sagde han glad.
"Fantastisk Taehyung." Sagde Jimin.
Vi samlede os omkring ham, og delte væsken ud. Det føltes umådelig godt at få de mange sår væk. Jeg strakte mig og sukkede dybt. Min krop begyndte atter at være mindre anspændt. Ligeledes gjorde de andre. Det var rart at se os alle uden så mange lidelser.

"Hvad så nu?" Spurgte Jungkook. Vi fik øjenkontakt.
Det var et godt spørgsmål. Hvad gør vi så nu? Der var sikkert flere skygger på vej, og vi havde ingen plan b. I det mindste fik vi en god information ud af hændelsen. Samlet magi er deres svaghed. Nu har vi bare intet spor at gå efter, og vi står helt alene.

"Vi må vel prøve-" Begyndte Namjoon, men blev afbrudt af en lyd. Vi blev omgående stille. Det var en hvisken. Vi kiggede rundt for at finde kilden, og så en skikkelse halvt bag en af husmurene.
"Herover!" Hviskede personen, og vinkede os over til dem.
"Hvad i-" mumlede jeg. Vi så kort på hinanden, og gik derefter stille over til skikkelsen, klar til kamp. Da vi var kommet derhen, kunne vi se hvem det var.
"Rose?!" Udbrød Seokjin, dog stadig med en lavmælt stemme.
Lettelsen var ubeskrivelig. Vi havde endelig fundet nogen, og ikke bare hvem som helst. Jeg åndede lettet ud.
"Hvor er det godt at se jer. Vi har dog ikke tid til at snakke, vi må se at komme væk." Sagde hun. Vi andre nikkede bekræftende. Jeg håbede inderligt at hun ville følge os til et sikkert sted. Hun fulgte os et stykke længere hen af sidegaden, indtil hun stoppede ved en skraldespand. Lige over den pressede hun på en mursten, hvor der derefter kom en dør frem.

Wow...

Vi trådte ind ad døren, som var indgangen til en trappe, der førte ned under jorden. Da vi var kommet langt nok ned, kom der en lang gang til syne. Der var ret smalt, så vi blev nødt til at gå i en lang række. Der var små lamper på siden af væggen.

Jeg stolede på hende, og stillede derfor ikke nogen spørgsmål. Det var jeg alt for desparat til. Jeg gik ud fra at BTS havde det på samme måde.

Da vi havde gået i mindst 20 minutter kom vi endelig til en dør.
"I bliver noget af en glædelig overraskelse. Vi vidste at i var blevet taget af skyggerne, og håbede derfor at i var undsluppet." Sagde Rose, og åbnede derefter døren. Der kom et stort rum til syne, som var komplet fyldt. I den ene side lå der soveposer, hængekøjer og mad liggende rundt omkring. Der var nogle personer der sov mens andre snakkede. I den anden side sad folk ved nogle meget små skriveborde, og klikkede rundt på deres computer. Nogle talte også i telefon. Jeg talte at der var omkring 25 personer herinde. Det var ikke mange...Jeg kunne se resten af Blackpink nede ved soveposerne. Jeg var lettet over at de var uskadte.
"Alle sammen, se hvem jeg har med." Råbte Rose så alle kunne høre det. Alle så med det samme herover, og det tog nogle sekunder for dem at registrere hvem vi var. Derefter brød de ud i jubel, og virkede utrolige lettede. De smed hvad de havde i hænderne, og begyndte at samle sig omkring os. Jeg var smule forbavset over den pludselig opmærksomhed. De begyndte hurtigt at stille os en masse spørgsmål.

"Hvordan slap i fri?"
"Hvad skete der efter i blev taget?"
"Er i uskadte?"
"Hvordan fandt i os?"
"Hvor er skyggernes base?"

Jeg havde slet ikke styr på hvem der spurgte om hvad, og jeg havde slet ikke tid til at svare før et andet spørgsmål blev kastet i hovedet på os.

"Alle sammen, tag det roligt! Kan I ikke se hvor udmattede de er? Giv dem lige et pusterum." Råbte Lisa for at overdøve alle. Hun var kommet om bag os og stillet sig op på en stol, uden at jeg havde lagt mærke til det.
Alle blev stille og trådte et skridt tilbage.
Tak Lisa
Hun trådte ned fra stolen igen.
"I må være trætte, og sikkert også sultne, ikke sandt?" Spurgte Jisoo. Jeg havde heller ikke opdaget at hun også var kommet over til os.
Vi nikkede alle bekræftende.
"I kan selvfølgelig få noget mad og noget søvn, men derefter tror jeg at vi alle er desparate på at høre hvad der er sket." Fortsatte hun.
"Vi vil selvfølgelig forklare, men noget mad og ro lyder for godt til at vente med." Sagde Yoongi.
"Det må være flere dage siden vi sidst fik et ordentligt måltid, og endnu længere tid siden at vi fik sovet." Sagde Hoseok bekræftende. Min mave rumlede bare ved tanken.

Vi havde spist et dejligt stort måltid, og sad bare lidt i stilhed. Endelig kunne vi få fred og trække vejret i et øjeblik. Jeg fik øjenkontakt med Jungkook. Han så spørgende på mig og nikkede mod en dør, der stod i den ene ende rummet. Vi havde fået at vide det var den vej toiletterne og badene.
Så han ville gerne snakke under 4 øjne? Hvorfor?
"Jeg skal lige på toilettet." Sagde Jungkook uden at bryde øjenkontakten med mig. 30 sekunder senere undskylde jeg mig også, og gik mod toilettet.
Jeg nåede knap nok at lukke døren, før at jeg blev presset op af væggen.

"Ved du godt hvor smuk du er?"