Mor i en ung alder

~Kapitel 8~

(STADIG SEANS POV)
Nogle timer senere kommer der en læge ud til os. Vi sætter os alle op med et spjæt. "Er alt godt?" Spørger Trevor. Lægen kigger ned i jorden. "Hun har mistet virkelig meget blod, og vi prøver og prøver men vi har fundet noget inde i hendes krop." Hun kigger op på os igen. "Hvad har i fundet?" Spørger jeg uroligt. "I kan lige komme med så jeg kan vise jer det." Siger hun og går. Vi følger efter hende.

Vi kommer ind i et rum med nogle computere. Der er en stor glasrude foran, jeg kigger op og ud af glasruden ser jeg Abbie ligger derinde og bliver opereret. Jeg kigger ned igen og kan mærke nogle tårer presse på igen. "Er du okay b?" Spørger Michael og ligger en hånd på min skulder. Jeg kigger op og mumler "ik rigtig." Jeg kigger op på dem og deres øjne er våde. "Her er de billeder vi har taget." Siger lægen. Vi kigger alle spændt på billederne. Jeg ser ikke så meget. "I er ikke sygeplejsker så i ved nok ik hvad det er." Siger hun og peger på en rund ting i hendes ryg. "Hvad er det." Spørger Cameron og kigger mærkeligt på billedet. "Efter skuddet har kuglen fra pistolen dannet en slags knude i ryggen af hende så det presser hendes knogler ind mod hjertet så hjertet har svært ved at pumpe blod rundt." Siger hun alvorligt. Jeg kigger ind på glasruden og fælder nu flere tårer. Jeg løber ud af rummet og hen mod badeværelset.

Jeg tørrer mine øjne, døren går op og der kommer en pige ind med kort lyst hår, ikke så pæn men jeg havde virkelig brug for et trøste snav. Jeg kommer flirtende hen mod hende og jeg kysser hende hun kysser tilbage og vi fortsætter. Døren går op igen og det er nu drengene der står i døren. "Fuck." Siger jeg højt og pigen går ud af toilettet. "Hvad fuck har du gang i." Råber Michael af mig. Jeg kigger ned i gulvet og siger "jeg havde brug for et trøste snav." Forklare jeg og kigger tilbage på drengene. "Når men mens du kyssede hende der tøsen så er Abbie kommet ind på et værelse og ligger i koma." Siger Cameron og kigger surt på mig. De går alle og jeg går efter dem. Da jeg kommer ind på værelset ser jeg Abbie i sengen. Jeg går over imod hende og tager hendes hånd. Jeg kysser den blidt, og ligger den tilbage på sengen.

(TILBAGE TIL ABBIES POV)
Jeg åbner mine øjne stille og vipper mit hovede lidt til siden. Jeg ser drengene sidder og kigger ned i jorden. "Drenge?" Siger jeg. De kigger op med et sæt! De skynder sig hen for at kramme mig hårdt. Lidt for hårdt måske. De trækker sig fra krammet og spørger hvordan jeg har det. "Fint tror jeg, lidt øm hist og her men ellers fint." Siger jeg og giver dem et lille smil. "Cameron" siger jeg. "Er du okay?" Han står og kigger surt ned i jorden. "Nej, alt er fint." Han kigger over på Sean. Jeg løfter det ene øjenbryn men tænker ikke mere over det. Lægen kommer ind og siger jeg kan tage hjem nu hvis jeg vil. Hun tager det små tingester ud af mig og stiller mig på gulvet.

Jeg var ved at falde men Cameron grab mig. Jeg smiler til han og siger tak. Jeg prøver at gå og jeg går helt fint. Lægen giver mig mit tøj. "Tak." Siger jeg "for alt." Tilføjer jeg. Hun smiler til mig. "Vi gør hvad vi kan." Siger lægen og går. Jeg går hen og finder en skraldespand. "Hvad laver du?" Spørger Sean. "Smider mit tøj ud? Det r jo klippet i osv." siger jeg og kigger mærkeligt på ham. "Må jeg få?" Spørger han. Jeg kigger mere mærkeligt på ham nu. Jeg går hen til ham med posen hvor mit tøj ligger i. Vi går ud fra hospitalet.

"Fuck!" Råber jeg højt. "Jeg har helt glemt min chauffør har fri i weekenden." En hånd kommer hen og rører ved mit hår og vender mig om mod ham. Selfølgelig er det Sean. Jeg lægger mine arme og kors og løfter det ene øjenbryn. "Du kan komme hjem til mig." Siger han og prøver at kysse mig. Jeg afviser ham og drengene griner. "Ja det kan jeg vel." Siger jeg og går hen mod bilen. Det er faktisk Camerons bil men han er så sød og kører os alle hjem. Han starter med Trevor også Michael. Jeg sætter mig op på forsædet og skruer højt op for musikken. "Abbie klokken er 02.10 om natten er du overhovedet ikke træt?" Spørger Cameron mig om. Jeg kigger på han og griner. "Der skal mere til for at gøre mig træt." Siger jeg og rocker videre til musikken. Cameron ryster på hovedet mens han smiler. Sean sidder om bag i og siger ikke så meget. Jeg kan se han sidder med hans mobil i hånden. Så jeg tager den ud af hans hånd. "Hey ræk mig den tilbage." Siger han uroligt. Jeg tager den og skal til at slukke for den da jeg ser mit navn i beskeden. Beskeden er fra Sean og til en eller anden pige der hedder Louise. Jeg læser beskeden før mit navn kommer og den er fra Louise.

Louise: Hey kan du være sammen for at hygge idag?
Sean: Har lige været på hospitalet med Abbie, fordi hun slog sig virkelig meget. Hun troede hun kunne klare det selv men det kunne hun åbenbart ikke. Men hun skal hjem til mig, men når Abbie sover kan du komme hjem til mig og vi kan hygge lidt."
Louise: Hun lyder virkelig som en der tror hun er noget.
Sean: Yeah. Ses om lidt!