Mor i en ung alder

~Kapitel 14~

Jeg går hen og finder sprut i skabene og bunder 2 Jin og 1 vodka flakse mere. Jeg går hen til drengene igen de sidder og snakker. Jeg går ind i flere ting og vælter også. Drengene kommer løbende hen og ser jeg ligger på gulvet og har slået hul i hovedet. "Abbie hvad er der sket." Spørger Cameron og ligger mit hovede på hans ben. "Ved du godt du er ret sød?" Siger jeg rigtig fuld. "Hvor meget har du drukket?" Spørger Michael. Trevor kommer med noget papir til mit hovede. "Ikke så meget, kun en lille bitte smule." Siger jeg og viser med mine fingre hvor meget jeg mener jeg har drukket. "Gutter, find ud af hvor meget hun har drukket!" Siger Cameron. Drengene skynder sig ud i køkkenet og leder. "Jeg savner min mor." Sukker jeg.

Cameron kigger mig i øjnene. "Er du okay?" Spørger han og trækker mig længere indtil ham. "Min far har været en iskold bitch overfor mig siden hun døde. Jeg kan huske da hun døde lige foran mig. Jeg grad og grad og kunne ikke mærke hendes puls." Siger jeg stadig meget fuld. Han kigger på mig med tårer i øjnene. Han trækker mig helt indtil ham og han kysser mig på panden. Vi fandt 2 jin flakser og 1 vodka helt tomme. De kigger alle på mig og griner lidt. "Hvordan kan du drikke så meget?" Spørger Michael mig om. "Det Ka jeg ikke lige svare på lige nu." Siger jeg og tager min hånd om bag mit hovede. "Hvad er der nu sket." Siger jeg og de andre griner. "Kom vi kører hende op på hospitalet." Siger Trevor.

Cameron løfter mig i hans favn jeg kigger bare op på ham. "En eller anden tag forrettet jeg sidder omme bag ved hende og sørger for at hun ikke lukker øjnene, også jeg kan holde blødningen." Siger Cameron. Trevor kører og Michael sidder foran med ham. "Du har virkelig flotte øjne." Siger jeg og peger på hans øjne. Han kigger på mig og griner. "Vil du kysse mig?" Siger jeg og kigger ham i øjnene. Han læner sig ned over mig og kysser mig blidt på læberne. "Vi er her nu." Siger Trevor. Han trækker sig fra kysset og smiler. Han løfter mig ind på hospitalet og jeg kommer ind på en stue og de syer mit hovede.

"Sådan det var det." Siger lægen og giver mig en flaske vand. "Ej, jeg har ikke brug for mere vodka." Siger jeg og takker nej tak. Drengene kigger på mig og smiler. Lægen sætter den på bordet ved siden af. Hun går ud af stuen og min far kommer ind. "Hvad har du dog lavet." Siger min far. "Som om det ravede dig." Siger jeg og kigger væk fra ham. "Du ved jeg holder af dig." Siger han og holder min hånd. Jeg trækker min hånd til mig. "Det ved jeg ikke. Du har været iskold overfor mig siden mor døde, du har rejst fra land til land uden at hører min mening, du banker mig fordi du tror mere på din nye kæreste som du har kendt nogle måneder og ikke mig du har kendt i 16 år, du har hele tiden travlt med arbejde at du aldrig gider mig og nu vil du godt Jessica uanset tiden, du spørger aldrig hvordan jeg har det om mor og andre ting, du kender ikke engang et eneste navn på nogle af mine venner fordi vi hele tiden flytter og så glemmer mine venner mig, du smider mig ud af huset fordi det er dig der har gjort en fejl? DET ER IKKE MIN SKYLD DU HAR MISTET DIN DATTER DET ER DIN!! OG DET ER DIN SKYLD JEG LIGGER HER FORDI DET ER DIG DER ALDRIG VILLE TAGE SIG AF MIG!!" Siger jeg og råber.

Tårerne triller ned af mine kinder og jeg kan se at drengene står med våde øjne. Jessica går hen til mig og giver mig en kæmpe lussing. Jeg skal til at rejse mig op men bliver hurtigt svimmel. Cameron griber mig og kigger over på min far. "I skal gå nu." Siger han alvorligt og hjælper mig over i sengen. De går og min far kigger på mig med vrede øjne. Jeg falder i søvn da Cameron ligger mig ned i hospitalssengen.