Blood Fever

Kapitel 2

Himlen er mørkeblå, næsten sort. Jeg kan se nogle få stjerner, men ellers kan jeg næsten ikke se. Jeg kan ikke huske hvordan jeg er endt her. Det meste er tåget. Det eneste jeg kan huske fra i går er at vi holdt juleaften og så også en mystisk dreng. Mit syn vender tilbage og jeg begynder stille og roligt at få det lidt bedre. Jeg rejser mig klodset op, og kigger rundt, som om jeg leder efter noget, uden at vide hvad det er. Jeg tager mig til halsen, og mærker straks noget vådt. Jeg tager hånden til mig, i håb om at kunne se hvad det er, men der er for mørkt. Jeg kigger rundt efter lys og ser en lygtepæl i nærheden. Jeg løber der over. Da jeg kommer nærmere, gør lyset ondt i mine øjne, men jeg ignorerer det. Jeg kigger på min hånd, den er helt rød. Jeg gisper og begynder at blive bange. Midt i det hele hører jeg pludselig en gren knække og nogen der griner, men der er ikke nogen i nærheden. Alle mine sanser er skærpede. ”Hej Elanore” Jeg vender mig rundt og ser den mystiske dreng stå foran mig. ”Hvordan har du det” spørger han med et lille smil på læben. ”Hvad vi.. vil du mig” stammer jeg. ”Nå, skam ikke noget” ”Hvad har du gjort ved mig” spørger jeg. ”Det må du selv finde ud af” siger han og forsvinder ud i det blå.

Jeg står foran min hoveddør. Jeg kigger på mit ur, for at se hvad klokken er. ”02:45” siger jeg stille. Jeg trækker ned i dørhåndtaget, den er åben. Jeg lister ind i mørket og lukker døren bag mig. Jeg bevæger mig ind mod stuen og køkkenet, i håb om at ingen sidder og venter på mig. Jeg ånder lettet op da ingen sidder der. Jeg lunter stille forbi og går hurtigt ind på mit værelse. Jeg sætter mig på sengen og lægger mit hoved på puden. Der går ikke lang tid så sover jeg. Jeg kigger på mit ur, den viser 08:37. ”Super” tænker jeg ”Jeg kan stadig nå at lave morgenmad til mor og Julieh”. Jeg tager nattøj på, for ikke at vække mistanke, og går ud i køkkenet. Jeg har tænkt mig at lave pandekager, æg og bacon.

”Godmorgen Elanore” siger min mor i baggrunden. Jeg vender mig rundt ”Godmorgen mor, har du sovet godt” ”Ja, meget godt” svarer hun og gaber. Hun sætter sig på en af spisestolene hvor der står en tallerken ud for. Lidt efter kommer Julieh løbende ind i spisestuen råbende ”Mor, mor, MOR, jeg kan ikke finde mine enhjørningebøger de er blevet væk!!” ”Rolig Julieh, hvor så” ”Julieh, dine bøger ligger på bordet” afbryder jeg hende. Mor kigger på mig, hun nærmere stirrer på mig, med et ondt blik i øjnene ”Hvor mange skal jeg sige til dig du må ikke afbryde” siger hun strengt ”Undskyld mor, men de lå på bordet så jeg tænkte bare at jeg ville sige det. Det er der da ikke noget forkert i”. Hun kigger ned i bordet, mens Julieh bare står og tripper lidt med fødderne. Der er stille i lang tid indtil jeg bryder stilheden ”Maden er klar”. Julieh havde allerede sat sig inden jeg sagde det. Jeg går over til Julieh med panden og øser en pandekage, to æg og et stykke bacon op. Det samme giver jeg min mor, som stadig ikke siger noget. Jeg sidder ved bordenden, Julieh sidder til venstre for mig og min mor til højre. Ingen af os spiser.