Blood Fever

Kapitel 4

”Hej Elanore, godt at se dig. Har du haft en god ferie” spørg bibliotekaren mig. Hun har store runde briller, brunt page hår og går altid i skjorte og nederdel, men det kan selvfølgelig også bare være det er hendes uniform. Jeg har jo aldrig set hende uden for skole tiden. ”Ja den har været super. Hvad med dig, har du haft en god ferie? ” ”Jeg har arbejdet det meste men ellers, så ja den har været fin nok” ”Okay. Jeg har nogle bøger, jeg skal have afleveret, fra ferien” siger jeg for at finde noget andet at snakke om. ”Når okay, bare giv mig dem så” siger hun og bibber dem ud ”har du så fået læst dem alle? ” ”Øhh, ja jeg mener da jeg blev færdig med den der” siger jeg og peger på en bog der hedder Spejlet. ”Super, så har du da fået læst en hel del når man tænker på hvor mange bøger der er”. ’Der er der da kun 4’ tænkte jeg. ”Ja sikkert nok, men jeg må hellere se at komme videre. Jeg kommer nok igen senere da jeg skal have en ny bog” siger jeg og går ud af biblioteket.

”Ej, har du set Elanore, hun er hvid som et spøgelse” hører jeg en af de populære piger sige ”og så har hun sådan to prikker på siden af halsen. Jeg har aldrig set dem før. Det ligner hun er blevet bidt”. ”Mmhm” siger hendes veninde. Der er stille indtil der bliver trukket op i en af toilet båsene og jeg kommer ud, fra båsen der blev trukket op i. Den populære pige hedder Tara og hendes veninde Hannah. Tara og Hannah kigger, med hvidt åbne øjne, på mig som om de har set et spøgelse – hvilket de jo også sagde at jeg lignede. Jeg sagde ikke noget, jeg gik bare over og vaskede hænder. ”Elanore det må du virkelig undskylde, vi vidste ikke du var derinde” sagde Tara. ”Det kan jo være lige meget om jeg var derinde eller ej du ville jo have sagt det alligevel”. Hun kiggede stadig på mig som om jeg var syg oven i potten. ”Desuden” siger jeg ”kan alle ikke være lige så solbrune som dig om vinteren. Hvilket jo er rigtigt nok for det er heller ikke alle der tager i solarie og øger risikoen for at få kræft” siger jeg inden jeg går ud derfra. Da jeg går ned af gangen kigger alle på mig ligesom Tara og Hannah gjorde på toilettet. Jeg går hen til mit skab, låser det op, og leder efter bøgerne til næste time. Midt i min søgen kan jeg se at Matthew kommer hen til mig og stiller sig på den side af skabet hvor lågen er – til højre for mig. Han står på sådan en ’Hey jeg er bekymret for dig’ måde. ”Hej Elanore, jeg ville bare lige høre... er du okay? ” ”Hvad mener du? ” spørger jeg. ”Du er lidt bleg og folk snakker om det og dine to prikker på halsen” ”Hvilke to prikker? ” ”De her to prikker” siger han og trykker, med sin pegefinger, der hvor de to prikker er. Jeg tager mig til halsen inden han når at fjerne hans finger. Jeg får en mærkelig følelse når jeg rør ved ham, plus, hans finger var også rigtig kold. Vi kigger hinanden i øjnene og det føltes som om at hele gangen og larmen forsvandt. ’Jeg tror jeg har følelser for dig’ tænkte jeg, men vidste godt at han ikke kunne høre det og i hvert fald ikke læse tanker. Det rykker i ham og han blinker. Gangen og larmen kommer tilbage. Han trækker fingeren til sig og kigger anderledes på mig. I baggrunden ser jeg Luke stå i døren indtil klassen. Han ser trist ud. ”Det må du virkelig undskylde, jeg ved ikke hvad der skete” siger jeg og tager mig til panden. ”Det er helt okay Elanore. Jeg er nødt til gå nu, vi ses” siger han og går, men kommer hurtigt tilbage igen og hvisker mig i øret ”Mød mig udenfor ved det store træ kl. 15:25”. Jeg nikker selvom han nok ikke så det.

Kl. 15:22 står jeg ved det store træ i skolegården. Jeg står og tripper lidt med fødderne indtil jeg ser Matthew komme frem fra hjørnet. ”Hey, du kom” siger han helt overrasket ”Selvfølgelig, du sagde jo at jeg skulle komme, og desuden så skal jeg heller ikke noget”. Jeg står og kigger lidt ned i jorden, da ingen af os jo siger noget. ”Jeg bad dig om at komme fordi” han holder en pause ”der er noget jeg vil snakke med dig om” ”Nå. Hvad vil du så snakke med mig om”. Han begynder at gå langsomt hen imod mig. Han hviler hånden på træet og læner sig ind mod mig. Vi får øjenkontakt ligesom første gang vi så hinanden. Hans mund er et par centimeter væk fra min, men jeg når at stoppe ham og hvisker ”Vi er ikke alene”. Han vender sig om og kigger over mod skoven. Kaitlyn og Luke kom ud fra skoven grinende. Luke’ smil forsvinder da han ser Matthew og jeg. Kaitlyn kigger op på Luke og ser han ikke smiler mere. Hun følger hans blik. Han kigger på mig. Jeg kan se på hende at hun bliver ked af det. Hun slår Luke hårdt på armen og løber. Luke kigger forvirret ned på hende inden hun løber. ”Hva’ fand... ”. Han kigger efter Kaitlyn men hun er allerede væk. Han kommer over mod Matthew og jeg og spørger ”Hvad skete der? ” ”Hun så du kiggede på Elanore og at dit smil forsvandt så snart du så os. Så hun blev ked af det og løb” svarer Matthew. Jeg står og kigger lidt rundt. ”Elanore. Elanore”.... ”Hey Elanore er du der? ” spørger Matthew. Jeg er tilbage på gangen. Det var bare en drøm.