|Trishs' Life!|

// It's Okay.. //

At bo hos Familien Evens, var ikke som helvede.
Men jeg savner Mor, tænk at hun gjorde det? Jeg skal besøge hende i dag. Jeg har ondt i maven, jeg vil virkelig gerne have hendes grund.
,, Er du klar, søde? '' Spurgte Mrs. Evens. ( Broadway og Violétte's mor. )
,, Snart. '' Svarede jeg, trist. Jeg sad på min senge kant, og bare stirrede ud i luften.
,, Trish? '' Spurgte en blid stemme mig.
Jeg vendte mit blik mod døren, og ser en stille Clarizza.
,, Ja? '' svarede jeg, og smilte lidt.
,, Tror du at mor gjorde det med vilje?'' spurgte hun, og satte sig hen ved min side.
,, Det ved jeg ikke. '' svarede jeg, eller rettere sagt mumlede.
,, Men, hun kan jo godt lig velgørenhed? '' spurgte Clarizza, forvirret.
,, Ja, men måske var der nogen der tvang hende. '' svarede jeg.
,, Det tvivler jeg på. '' sagde Clarizza, og lød skuffet.
,, Clarizza, vi må spørge hende i dag. '' sagde jeg, og vendte mit blik mod det kolde jord.
,, Ja, det må vi vel. '' sagde hun.
Vi var nu ankommet til politi gården. Jeg havde en vild smerte i min mave, fængslet så koldt og dyster ud.
Og parkeringens pladsen var fyldt med politivogne, og få biler.
Vi steg ud af bilen, og af en eller anden grund var Broadway med.
Jeg bemærker ham først nu, har kun siddet i mine egne tanker.
Han kom op ved min side, og hans skulder stødte tit ind i min.
,, Hey, det skal nok gå.'' beroligede han mig, og lagde en arm omkring mig.
Jeg forstår ham seriøst ikke. Jeg tror at hans venner, ikke skal se hans søde og charmerende jeg.
Jeg vendte mit blik, mod ham.
,, Ehm, undskyld at jeg har været så underlig, og yderst upassende. '' sagde han, og fjernede hans arm fra min skylder og placerede hånden ved nakkens overflade.
,, Det vel, okay. I Think.'' smiler jeg, stille.
,, Virkelig? '' spurgte han, og så begejstret ud.
,, Virkelig.'' svarede jeg.
Vi gik ind af døren, og jeg følte at alle kiggede præcist på mig. Men det var der slet ikke?
,, Vi er her for at besøge, Katerina Zirella. '' siger Mrs Evens, og læner sig ind over disken.
,, Ja, følg med mig. '' svare damen, og holder stadig sit blik mod sine papir stift.
Hun rejste sig, efter nogle sekunder og fulgte os ind af en masse døre.
Hun fulgte os hen til en lille celle.
Inde bag cellen, kunne jeg ane et ansigt. Et ansigt som jeg kendte.
,, Katerina, du har besøg.'' sagde damen, og smilte.
,, Ja.'' svarede hun koldt, og rejste sig. Mor plejede også at lægge en naturlig makeup på, men det hun havde på var tværret ud af gråd og tåre. Jeg havde lyst til at græde, Broadway kom op ved siden af mig og trak mig ind til et kram. Jeg godtage krammet, det var rart.
Han holdte om mig, og klemte krammet lidt. - Ikke at det var ubehageligt, men rart.
,, Skat? '' sagde mor, med en svag stemme som det lød mere som en hvisken.
Jeg trak mig ud af krammet, og vendte mit blik mod hende.
Jeg kunne se i hendes øjne, at hun følte sig svigtet.
Jeg nikkede svagt.
,, Hør, det var et uheld.'' sagde hun.
,, Et uheld?! '' nu hævede jeg stemmen, så alles blik vendte sig mod mig. Jeg havde stadig tårer der bare rendte ned af mine røde kinder.
,, Ja, et uheld. '' sagde hun.
,, Hvordan kan det være et uheld, at du stjæler noget så vigtigt?!'' udbrød jeg.
,, Det ved jeg virkelig ikke, skat. Jeg ved ikke hvad der gik af mig? '' sagde hun.
,, Jeg kan aldrig tilgive dig for det her, jeg vil ikke være opvokset med en far og mor som begge er kriminelle.'' udbrød jeg igen.
,, Skat, det ved je-'' mere nåede mor ikke at sige, da jeg løb ud af cellen og alle dørene og endte ude ved parkeringens pladsen.
Det må være en drøm, en ond ond drøm som jeg selv ikke vil vågne fra.
Mine knæ gav efter jorden, og endte på jorden hvorefter jeg bare sad og stirrede bare ligeud.
Jeg gad ikke mere. Jeg gider ikke mere.
~~~~~~~~~~~~~~
- Broadway's P.O.V. -
Jeg så Trish, løbe grædende bort ud af dørene.
Jeg kunne godt forstå hende, det må være hårdt at have forældre som bare svigter.
Jeg havde lyst til at løbe efter hende, men hun ville jo nok skubbe mig væk.
Der var ikke meget snak, hendes mor var ligeså knust som hende.
Tårnene i hendes øjne, rendte bare ned. Som om det var et vandfald.
,, Syntes du ikke, at det var lidt grænseoverskridende at tage hende med?'' spurgte hendes mor.
,, Nej, hun fortjener at få en forklaring.'' svarede mor.
,, Hun kan jo ikke klarer det. '' svarede Katerina (Trish, Clarizza's mor.)
,, Hun er stærk nok til alt.'' svarede mor, skrapt.
,, Hvordan vil du kunne klarer to teenager, samt to små børn?'' spurgte Katerina.
,, Jeg har to i forevejen, jeg kan godt klare det. Kom så børn. '' sagde mor, og skubbede os blidt ud til udgangen.
Jeg kunne lige ane et råb, fra Katerina.
,, Trish, er mit barn! Ikke dit! '' råbte hun, og det lød til at hun var mere end vred. Mere som rasende.
~~~~~~~~~~~
- Trish's P.O.V. -
De andre kom ud, jeg havde forlængst rejst mig op. Jeg kunne se Mrs Evens ansigt, hun var bleg med stadig kogende rød. Hun var rasende. Clarizza, var helt hvid i ansigtet. Broadway var ligeså bleg som Clarizza.
,, Ind i bilen. '' kommanderede Mrs. Evens.
Vi adlød hende hurtigt, og resten af turen var der ingen snak. Overhovedet.
Alle sad i hver sit hjørne, og var stille. Jeg var målløs over mor. Hun har aldrig været sådan. Hun var kold, og havde skyldfølelse over sig selv. Jeg kunne ikke tilgive hende, det kunne jeg virkelig ikke.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
- Heeej Allesammen.!
Undskyld, for et forsinket kapitel. Har haft lidt nedture, men jeg har det bedre. I Think?
På billedet, kan du se Broadway Evens.
Endnu en gang, Tak for alle de kommentarer og Likes! Elsker jer sgu højt!❤️👏
Knus.
//Sara.//