|Trishs' Life!|

// Home again. //

Trish's P.O.V.
Det var i dag, vi skulle hjem fra Hawaii. Jeg var lykkelig, jeg var glad.
Vi var lige ankommet tilbage til London - Lufthavn.
Broadway, og jeg gik ud til indgangen. Vi mødte Clarizza, og Violetté's blik.
Der var en person næst ved Broadway's mor. Det var min mor. Jeg var forvirret, hvordan slap hun ud?
Hun skulle jo være i fængslet i 3 år, uden karraktion.
Violetté, og Clarizza løb hen til os, og omfavnede os.
Jeg hviskede kort til Clarizza, da hun omfavnede mig.
,, Hvad laver mor her? '' hviskede jeg.
,, Hun er prøve løsladt. Men de vil stadig holde øje med hende. '' sagde Clarizza.
Vi gik stille hen til de voksne, og omfavnede dem også.
,, Hej, min skat. '' sagde mor.
,, Hej mor. '' smilte jeg, svagt.
Hun så ud til at have det bedre, meget bedre.
Vi kørte hjem, til Broadway's hus. Det var også mit nuværende hus, tror jeg.
Clarizza, og jeg pakkede vores ting. Vi tog hjem, hjem til vores eget hus. Vi vinkede, og sagde farvel og tak fordi vi måtte være hos dem.
Derhjemme, sad mor som ventet inde i stuen.
Clarizza, og jeg lagde stille vores ting og gik ind i stuen til mor.
,, Mor? '' spurgte jeg.
,, Ja? '' svarede hun.
,, Hvad skete der, hvorfor kom du i fængsel? '' spurgte jeg.
Jeg mærkede Clarizza's øjne, som om de var bundet til min nakke.
Mor var tavs i et øjeblik, indtil Clarizza hævede stemmen.
,, Svar hende! '' udbrød hun.
,, I har hørt hvorfor. '' sagde mor, roligt.
,, Nej, vi har ej. '' dæmpede Clarizza sig.
,, Jeg røvede kassen på Hospitalet. '' sagde mor.
,, Vi vil vide hvorfor. '' sagde jeg.
,, Du elsker velgørenhed. Du elsker børn, hvorfor gør du det modsatte ved at stjæle? '' spurgte jeg.
,, Der var disse fyre.. '' mumlede mor.
,, Hvilke fyre? '' spurgte jeg.
Clarizza, kunne ikke holde til mere. Hun gik ovenpå, og mere så vi ikke til hende.
,, De var ude efter os. De var blevet sendt af- '' hun afbrød sig selv, ved at græde.
,, Hvem, hvem sendte dem? '' spurgte jeg, desparat.
,, Far. '' sagde hun.
Jeg var chokeret, hadede han så meget mor?
Hvorfor ville han gøre det? Hvorfor?
Jeg mærkede tårnene, trille ned af mine runde kinder.
,, Det beklager jeg. '' sagde mor, og forlod mig alene i rummet.
Jeg sad, tavs. Hvordan tvang de hende..
Jeg mærkede min mobil, vibrere utallige gange.
Jeg tændte for mobilen, og så beskederne.
De fleste var fra Broadway, han ville høre om jeg ville med, i byen. Men der var også beskeder, fra en anden person.
Et ukendt nummer.
På beskeden stod der..
Ukendt: '' Jeg er virkelig ked af det! ''
Og det stod der, flere gange ned af.
Hvad skulle jeg gøre. Jeg kunne ikke bare, svarer tilbage uden at vide hvem det er.
Jeg ringede Broadway op, jeg havde brug for at høre hans stemme.
Broadway tog den dog.
Broadway: ,, Hej, søde. ''
Trish: ,, Hej. ''
Broadway: ,, Hvad er der galt, er der sket noget? '' spurgte han, bekymrende.
Trish: ,, Det kan jeg forklarer senere, kan vi mødes? ''
Broadway: ,, Selvfølgelig. Hvor vil du gerne hen? ''
Trish: ,, Jeg tænker, på stranden? ''
Broadway: ,, Fedt, jeg henter dig nu. ''
Trish: ,, Farvel. ''
Broadway: ,, Farvel. ''
Det varede ikke længe, før han hentede mig og vi tog på stranden.
Vi gik, langs havet. Det var virkelig smukt, solens stråler lyste perfekt på de mørke og lyse, bølger.
,, Hvad er der galt? '' spurgte han.
Han tog min hånd, og klemte den lidt.
,, Jeg ved hvorfor, min mor begik forbrydelsen. '' sagde jeg, og kiggede han i øjenene.
,, Hvorfor da? '' spurgte han. Hans øjne, lyste ligeså meget som bølgerne, de var perfekt blå.
,, Min far, sendte nogle fyre som tvang hende. '' sagde jeg, og kiggede ned i jorden.
,, Det jeg ked af at høre.. '' sagde han.
Vi stoppede op, da vi havde gået lidt langt.
Han kiggede mig i øjenene, og hans arm hvilede om min nakke.
Jeg gengældte hans hans blik, og holdte mine arm rundt om hans nakke, også.
,, Jeg elsker dig, jeg vil ikke lade nogen eller noget som helst såre dig igen, som din far og Alma. '' sagde han.
,, Jeg elsker også dig. '' sagde jeg.
Han tog mig tættere ind til sig, og vores læber smeltede sig sammen.
Derefter, forsatte vi med at gå. Jeg fortalte ham, om beskederne.
,, Måske, kunne det være Alma? '' spurgte han.
,, Det kunne det. '' svarede jeg.
Vi besluttede os, at ikke snakke om alt det med Alma, eller om min fars kendskab til os.
Vi snakkede, og snakkede. Vi fortalte hinanden, om vores opvækst og barndom.
Han er utrolig kærlig, mod mig. Han er alt, en pige drømte om.
Jeg elsker ham, jeg kender mine følelser. Jeg tager aldrig, fejl hvad jeg føler.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
- Hejsa, Lamaer!:3
Undskyld, Undskyld, at jeg først opdatere nu. Tiden gik fra mig i Torsdags, og i går skulle jeg bruge 5 timer på at rydde op.. Sandt nok!xD
Vil meget, gerne have jeres mening.
Syntes du, at fiktionen er god? - Eller syntes du, at den er overdrevet?
Svar gerne i kommentaren.
Husk! Hvis du besvarer, vil jeg gerne have begrundelsen. :3
Love
// Sara. //