|Trishs' Life!|

// Am i Crazy? //

Clarizza og jeg, havde boet hos Familien Evens hele efterårs ferien nu.
Vi fik alt, hvad vi havde brug for. Inderst inde, ville jeg frygteligt gerne tilgive mor. Men ydmygelsen, har overtaget mig. Jeg skammede mig, så inderlidt. Hun er ikke bedre end far. Jeg vil slet ikke, have forældre som begår kriminalitet. Måske overreagerede jeg lidt, da vi besøgte hende. Men hun prøver jo ikke. Jeg holdte mig, væk fra fængslet. Jeg havde ikke lyst til at snakke med hende, den eneste der forstår mig er Clarizza. Hun er jo selv i den situation, som jeg er i. Jeg fik det dårligt, hver gang jeg kommer nær politi stationen.
Ferien var gået, endnu en morgen vågnede jeg. Jeg håber altid på at det er min egen seng, jeg ligger i. Men bliver skuffet, da det er naboens. Clarizza og mit, midlertidlige værelse var stort. Vi havde en seng hver, der var kun et natbord imellem os. Vi havde begge, vores eget garderobeskab inde i væggen. Hvilket var ret så cool. Vi havde et skrive bord hver, værelset mindede en del om et Collage værelse, altså som i en film. Klokken var kun 7:05. Jeg havde redt min seng og lagt min naturlige makeup på. Og dagens outfit, var en hvid T-shirt og nogle grå shorts. Og klipklappere. Jeg havde ladet mit hår været løst.
Jeg kom ned i køkkenet, og så at alle sad ved spise bordet.
,, Godmorgen Trish, har du sovet godt?'' Spurgte mrs. Evens. Og alle blik, var rettet mod mig.
,, Ja, det har været Ok. '' smilte jeg, og satte mig ned og spiste morgenmad.
Efter morgenmaden, og jeg havde taget min skoletaske. Kom Broadway hen til mig.
,, Trish, vi bliver kørt i skole. '' smilte han.
,, Okay.'' svarede jeg, overrasket.
Vi blev kørt, i skole af Mr. Evens. Hvor er de heldige, jeg plejer altid at cykle eller gå.
Jeg havde ikke opdaget før nu, at Broadway går i klasse sammen med mig.
Jeg var mere fokuseret i undervisningen, end omgivelserne.
Broadway og mig, kom godt ud af det.
Vi havde begge vinket farvel til Mr. Evens, og inden at jeg nåede at sige noget. Kom alle Broadways venner hen til ham, og slæbte ham nærmest indenfor. Heldigvis havde Alma opdaget mig, og kom hen og omfavnede mig.
,, Heej, søde! '' smilte hun.
,, Heej! '' smilte jeg igen.
,, Jeg har hørt om det med din mor, Jeg er virkelig ked af det på dine vegne.'' sagde hun, nedtrykt.
,, Vent, hvor har du hørt det fra? '' spurgte jeg, chokeret.
,, Alle ved det. '' svarede hun, overrasket.
,, Hvordan kan alle vide det? '' spurgte jeg.
,, Sasha, har hængt plakater op på skolens vægge om det.'' svarede hun, skuffet. Den heks! Jeg kun kvæle Sasha!
,, Hvor ved Sasha det fra? '' spurgte jeg.
,, Broadway har fortalt hende de-'' hun stoppede sig selv, midt i en sætning.
Broadway, selvfølgelig. Tænk at han kunne finde på sådan noget.
Alma, og mig fulgtes indenfor. Alle stirrede på mig, med alle skuffelserne og overraskelse i deres øjne.
Der blev næsten helt stille, da vi kom ind af skolens dør.
Man kunne høre de fleste piger og drenge hviske.
Jeg havde ondt i maven, jeg havde ikke lyst til at være her mere.
Jeg kom ind i klassen, og alle virkede ret så normale som de plejer. Hvilket er godt for mig.
Jeg mødte Broadways øjne, jeg ignorerede ham. Han havde lavet nok rod i den, men jeg kunne ikke.
Han havde de mest smukkeste øjne, en pige kunne ønske sig. Hans hår sad i perfektion. - Stop dig selv, Trish! Gaard! Hvad sker der for mig i dag? Man kunne se at han ville sige noget, han kunne se i mine øjne at jeg vidste godt hvad han havde gjordt forkert.
Han mimede et ,, Undskyld. '' Jeg nikkede bare, og et svagt smil plantede sig på mine læber.
Jeg satte mig, på pladsen allerbagerst.
Mine tanker, var helt væk. Jeg kunne ikke koncentrere mig i timen, midt i timen løb jeg ud af skolens døre og ud i Parken nær skolen.
Jeg var bange. Hele min krop, var kold. Jeg samlede mig sammen til en klump, og lod tårnene tage til.
Det løb mig koldt ned af ryggen. Indtil en bekendt stemme, bag mig sagde mit Navn.
,, Trish? '' sagde en mørk dyster stemme.
Jeg vendte mig om, og jeg havde fortrudt hvad jeg så.
En svag skikkelse, foran mig lignede fuldstændigt min far. Min far som havde slået mig, og behandlet mig som om jeg var lort.
Jeg må været blevet skør.
Hans øjne var grå, af tåre og han havde mørke porer under øjnene.
Han var iført sort tøj, og hans hår var uglet.
,, F-far?'' spurgte jeg, skræmt.
,, Skat, vågn op.'' sagde han.
,, Hvad?'' spurgte jeg.
Og med det, var han væk. Jeg overgav mig til mine øjnenes kraft og lod dem falde i blidt. Og med det skete, var alt jeg husker sort.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Halløj! God Påske.
Undskyld, for det en smule forsinket kapitel, har haft travlt med planer og alt det.
Husk at Comment and Subscribe.
Love You All.
Love
// Sara. //
P.S. Det på billedet, kan du se Alma. Sød pige, ikke sandt?