|Trishs' Life!|

// I am not smiling.. //

Broadways P.O.V.
Efter jeg havde fortalte hende det, så hun skuffet og forvirret ud.
Hendes smukke øjne, dæmper sig i lysets skær.
Jeg skulle ikke have fortalt hende det. Det ville havet været for hårdt. Jeg havde ret.
Jeg vil ikke lade hende stå overfor sådan et svært valg.
Dette skulle være vores perfekte date. Men så er jeg så klog, at jeg ødelægger den.
Trish, trak mig ind til sig. Vores læber smeltede sig sammen.
Et lille smil landede på hendes ene mundvig.
,, Skal vi ikke gå videre? '' spurgte hun, stille.
Jeg nikkede, og vi gik sammen over til den Restaurant jeg havde bestilt bord til.
Vi gik ind af døren, og tjeneren kom hen til os.
,, Hvor mange? '' spurgte tjeneren.
,, Et bord til to. '' smilte jeg, Jeg har altid haft lyst til at sige det.
,, Ja, under navnet? '' spurgte tjeneren.
,, Evens. '' smilte jeg.
Tjeneren fulgte os hen til bordet, der var stearinlys på bordet som duftede af vanilje, og jordbær.
Jeg førte Trish, ned på stolen overfor mig. ( Det der, hvor drengen er gentleman. Hvor han skubber stolen ind, da pigen har sat sig. )
Jeg elsker hendes smil, jeg elsker alt ved hende. Hendes lange brune krøllede hår, hendes øjne, hendes læber.. Alt.
Trish's P.O.V.
Broadway og min date, gik ikke som forventet i starten. Men han prøvede at holde det nede. Jeg kunne kun tænke på det, Jeg vil ikke forlade alle. Men jeg føler, at jeg elsker ham så højt til at gøre det.
Efter vi havde nydt vores smukke middag, og en gå tur på stranden.
Kiggede Broadway på mig, han smilte.
Jeg valgte som svar, at smile igen.
,, Du ved.. At hvis du ikke vil kan vi altid holde kontakten igennem en skærm.. '' sagde han, bedrøvet.
,, Det elsker jeg dig for højt til. '' smilte jeg, svagt.
Han så op, han så på mig med de lyseblå øjne. De skimte af glæde.
Jeg ved endnu ikke mit svar endnu. Men jeg ved, at jeg ikke vil glemme ham.
Efter daten, tog jeg hjem. Mit blik mødte mor og Clarizza sidde ude i køkkenet. Jeg gik derud, mor så glad ud.
Clarizza derimod, så bedrøvet ud.
Jeg gik over til Clarizza, hun så mig.
,, Hvad er der galt? '' spurgte jeg, og smilte.
,, Det mor.. '' sagde hun.
,, Hvad er der sket? '' spurgte jeg, bekymret.
,, Du ved godt den mand, hun havde mødt? '' spurgte hun.
,, Jah? '' svarede jeg, forvirret.
,, Vi skulle besøge ham.. Og det endte med- '' Clarizza nåede ikke mere at sige, da mor afbrød hende.
,, Clarizza. Ikke endnu. '' sagde hun.
Clarizza nikkede som svar, og forlod rummet.
Jeg mærkede en kogende raseri inde i mig, mor kunne ikke bare tale sådan til et lille barn. Det har hun aldrig gjordt før.
Uden at jeg selv vidste det, hev jeg stemmen op.
,, Hvorfor er du sådan?! '' udbrød jeg.
,, Ikke råbe, Trish. '' smilte hun.
,, Det rager jeg da en skid på jeg gør! Hvad skete der på den tur?! '' udbrød jeg.
,, Intet! '' nu hævede hun også stemmen.
,, Det ser da ikke sådan ud på Clarizza! '' udbrød jeg.
,, Okay! Jeg mødte ham fyren, jeg fortalte dig om! '' udbrød hun.
,, Og?! '' udbrød jeg.
,, Det viste sig, at Clarizza ikke kan lig ham.. Også råbte vi vel af hende.. '' nu sænkede hun, stemmen.
Det kunne ikke bare være sådan, at hun var bedrøvet?..
Mor skælder aldrig ud, over Clarizza over sådan en lille ting. Aldrig.
Faktisk, så er mor ikke typen der skælder ud.
,, Trish-.. Jeg- '' jeg var allerede ude af rummet, da hun ikke sagde mere.
Jeg løb op til Clarizza, og bankede stille på hendes dør.
,, Kom ind.. '' lød der en hulken.
Jeg kom ind i rummet, og mødte en ulykkelig Clarizza på sengen.
,, Hvad skete der, på den tur? '' spurgte jeg.
,, Den fyr.. '' sagde hun.
,, - Han har en anden.. '' forsatte hun.
,, Ved mor det? '' spurgte jeg.
,, Mor, tror ikke på mig. Hun tror jeg ikke kan lig ham..'' sagde hun, og rejste sig op i sengen.
,, Det ved jeg. '' sagde jeg.
Jeg trak hende ind til mig, og holdte om hende.
,, Bare rolig, jeg vil ikke lade nogen røre, eller sårer dig. '' sagde jeg.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------