Hvad var kærligheden så?

Kapitel 2

Det var en ny morgen, Amelia vågnede op, meget glad og fuld af energi, hun havde værelse med vindue over mod nabohuset, hvor Søren sad og kiggede, Amelia havde ikke set ham, hun stod midt på gulvet midt i en danse solo da hun fik øje på ham, han sad bare der, og smilede, så vinkede han da han så hun havde opdaget ham, til trods for rødmen vinkede Amelia tilbage, så forsvandt Søren, Amelia gik over og satte sig i sen vindueskarm, undrende sad hun og kiggede efter Søren, så kom han tilbage med et papir hvor der stod "Picninc senere?" Amelia grinte og gav tegn til at det var en aftale. Hun løb ned i køkkenet hvor hendes mor stod og lavede pandekager og rensede jordbær.

"Godmorgen solstråle, du ser glad ud i dag, hvad er det med dig?"

"Jeg ved det ikke mor, men jeg skal på picninc i dag, kan vi gemme nogle af jordbærene?"

"Min skat, er det ham nabodrengen? For så bager jeg ekstra pandekager som du også kan få med" Amelias mor smilede, hun vidste godt hvad der var med Amelia men ville ikke fortælle hende det, hun nød synet af en glad datter.

"Ja mor, det er Søren, tak mor, jeg går i bad" Amelia kyssede hendes mor på kinden og gik ud på badeværelset og i bad.

Da Amelias bad var færdigt stod hun og kiggede i spejlet og afprøvede forskellige måder at have håret på, men valgte til sidst bare at lade det hænge, så gik hun op på hendes værelse for at tage tøj på og skyndte sig så ned til hendes mor så hun kunne nå at få nogen pandekager.

Amelia gik glad ud på fortovet hvor hun mødtes med Søren, de havde begge lidt forskelligt hygge med til turen, de gik ned i parken hvor de fandt et stille sted de kunne sidde og hygge sig.

"Det var hyggeligt du ville være med, tak skal du have" sagde Søren med et stort smil "Har glædet mig hele morgenen" fortsatte han.

Du smilede og svarede ham "selvfølgelig vil jeg da være med, jeg har også glædet mig" Amelia kiggede på ham, der var noget specielt ved ham, noget hun ikke helt kunne sætte en finger på.

Deres eftermiddag gik, med masser af smil og grin, Søren var drilsk, men det kunne Amelia egentlig meget godt lide, han var drilsk på den helt rigtige måde. Et nyt venskab var i gang, selvom Amelia nu synes det var underligt maven blev ved med at kilde sådan.